Ugen i EU – Uge 4: Debat om konsekvenserne af en aldrende befolkning, hjælp til grønne og bæredygtige arbejdspladser og en social kontrakt i EU

Kommissionen præsenterer grønbog om aldring

I onsdags præsenterede Kommissionen en grønbog om aldring, som beskriver udviklingen i de demografiske forandringer, samt hvilken indvirkning forandringerne har på politikudviklingen. Grønbogen om aldring kommer i kølvandet på Kommissionens rapport om konsekvenserne af de demografiske forandringer fra juni 2020.

Antallet af ældre i EU vil i de kommende årtier stige. I 2070 forventes 30% af befolkningen at være over 65, mens det samtidig forventes, at antallet af personer, der potentielt får brug for langtidspleje, vil stige markant. De demografiske forandringer vil altså bibringe en række udfordringer, som der skal findes politiske løsninger på.

Kommissionens mål med præsentationen af grønbogen er at indlede en debat om disse udfordringer, men samtidig også hvilke muligheder der følger med forandringerne.

Debatten skal blandt andet ske gennem en offentlig høring, som vil foregå henover de næste 12 uger. Høringen er målrettet både borgere og organisationer fra EU’s medlemsstater, og høringens resultater vil benyttes i overvejelsen af mulige politiske løsninger til at imødegå udfordringerne ved en aldrende befolkning i EU.

Social kontrakt og vision på tegnebrættet i Porto

Tirsdag formiddag afholdt lønmodtagergruppen i Det Økonomiske og Sociale Udvalg et webinar om det sociale topmøde i maj 2021 samt handleplanen for implementering af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Webinaret bestod af en paneldebat med deltagelse af beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit, Oliver Röpke (formand for lønmodtagergruppen i ØSU), Iratxe García Pérez (S&D-gruppen) og Miguel Cabrita (formandskabet).

Schmit forklarede på webinaret, at den sociale søjle ikke er et juridisk dokument, men i stedet er en politisk forpligtelse, og at det bliver på det sociale topmøde i Porto, at principperne skal forvandles til handlinger. Handlingerne kan blive i form af lovgivning, hvor blandt andet mindsteløn, mindsteindkomst, right to disconnect og platformsområdet blev nævnt som muligheder.

Ifølge beskæftigelseskommisæren skal det sociale topmøde ligeså benyttes til at diskutere en såkaldt ”social kontrakt” og social vision for 2030. Det centrale i en sådan social kontrakt er kollektive forhandlinger, sociale investeringer og lige muligheder for alle. Endelig fordrer en stærk social kontrakt ifølge kommissæren, at der sker et økonomisk skifte, så vi går fra en shareholder økonomi til en stakeholder økonomi. Generelt blev kollektive forhandlinger, social dialog og stærke parter omtalt på webinaret som vigtige elementer.

En trist skilsmisse

Alle skilsmisser – selv de pæne – er triste og får ofte negative konsekvenser for begge parter. Det sagde EU’s Brexit chefforhandler Michel Barnier i en tale til Det Økonomiske og Sociale Udvalg i denne uge.

Brexit-aftalen, der blev indgået henover jul, er nu ved at blive implementeret, og ikke mindst skal aftalen respekteres. Imidlertid er der forlydender om, at der kan opstå risiko for, at UK vil fravige aftalen på arbejdstidsområdet, idet den britiske regering ikke bryder sig om det gældende EU-direktiv om tilrettelæggelse af arbejdstiden.

Det kan betyde, at britiske lønmodtagere bliver ringere stillet. Dernæst bliver der dannet en glidebane hen mod social dumping og unfair konkurrenceforhold mellem EU og UK. Hvis det sker, vil EU gribe til handling, da hverken social dumping eller unfair konkurrence kan tolereres, ifølge Michel Barnier.

Parlamentet sætter retningen for grønne og bæredygtige arbejdspladser

Europa-Parlamentet besluttede på et møde onsdag at godkende revisionen af den europæiske fond for tilpasning til globaliseringen. Målet med fonden er at hjælpe lønmodtagere, der er blevet ledige som følge af store virksomhedsomstruktureringer, til at komme tilbage i beskæftigelse eller starte egen virksomhed gennem blandt andet efteruddannelse.

Revisionen betyder, at den udløsende faktor for at modtage et beløb fra puljen kommer til også at omfatte handelskonflikter samt ændringer i EU´s handelsrelationer, sammensætningen af det indre marked eller omstilling til en grøn og bæredygtig økonomi, digitalisering eller automatisering. Dernæst er tærsklen for, hvornår der kan ydes støtte fra fonden, sat ned fra 500 til 200 afskedigede medarbejdere.

Læsetips

Ny rapport fra Eurostat viser, at beskæftigede udenlandske arbejdstagere har større sandsynlighed for at være overkvalificeret til deres arbejde end nationale borgere.

Bruegel har udarbejdet en rapport, der omhandler platformsøkonomi og dens konsekvenser for fair konkurrence mellem virksomheder.