Af notatet fremgår:
Det angivne hjemmelsgrundlag i art. 153, stk. 1, litra b om arbejdsvilkår kan ikke indeholde lønvilkår, da der sondres mellem løn- og arbejdsvilkår i såvel Fællesskabspagten af 1989 om arbejdstagernes grundlæggende og arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, en række EU-direktiver og i ILO-konventioner. I Fællesskabspagten omtales sikringen af en rimelig løn til arbejdstagerne i pkt. 4-6 om ”Beskæftigelse og løn”, mens arbejdsvilkår omtales i punkt 7-9 om ”Forbedring af leve- og arbejdsvilkår”.
I art. 151 og art. 152 (TEUF) slås det fast, at der skal tages ”hensyn til forskellene i national praksis, særligt på overenskomstområdet” og ”anerkender EU og fremmer… de nationale systemers forskelligartede karakter”. Forslagene i direktivforslaget er i åbenbar modstrid med disse to artikler i Traktaten. Dette er yderligere underbygget af, at retten til at danne fagforeninger og føre kollektive forhandlinger følger af Den Europæiske Socialpagt (art 6), EU Charter om Grundlæggende Rettigheder (art 28) og af flere ILO-konventioner (især nr. 87 og nr. 98). Det er således ikke en rettighed, der gives af regeringerne.
Endelig understreges med udgangspunkt i protokol til Lissabontraktaten om anvendelse af nærhedsprincippet og bilag til Formandskabets konklusioner fra Rådsmødet i Edinburgh den 12. december 1992, at direktivforslaget ikke overholder nærhedsprincippet. Konklusionen er således, at direktivforslaget er ikke hjemlet i traktaterne, idet:
1. Det angivne hjemmelsgrundlag i art. 153, stk. 1, litra b, om arbejdsvilkår ikke kan indeholde lønvilkår
2. Art. 151, 1. afsnit og art. 152’s bestemmelser om hensyntagen til nationale ordninger ikke er overholdt
3. Nærhedsprincippet af en række opregnede grunde ikke er overholdt.
Notatet beskæftiger sig ikke med de problemstillinger, der er berørt i professor, dr.jur. Jens Kristiansens notat udarbejdet for CO-i. Nærværende notat behandler de spørgsmål, der ikke er behandlet heri, og supplerer som sådan Jens Kristiansens notat. Jens Kristiansen når frem til samme konklusion for så vidt angår hjemmelsgrundlag og nærhedsprincip og redegør bl.a. for, at ”forslagets regler griber ind i lønfastsættelsen ved at ensrette lønningerne og lønniveauet i medlemsstaterne. Forslaget vedrører således ”lønforhold” og falder dermed ifølge TEUF artikel 153, stk. 5 uden for EU’s kompetence”.
Læs Advokat (H), Ph.d. Jørgen Rønnow Bruuns notat her.