Ugen i EU – uge 49: Ny USA-strategi, manglende lovhjemmel og grundlæggende rettigheder i Europa

EU’s beskæftigelsesministre vil sikre bedre rettigheder for platformsansatte

Den 3. december mødtes de europæiske beskæftigelsesministre. Her blev det blandt andet drøftet, hvordan man kan sikre fair arbejdsvilkår og social beskyttelse i platformsøkonomien.

Ministrene var enige om behovet for at gøre noget ved problemet og i særdeleshed at kigge på emner som gennemsigtighed, uforudsigelige arbejdsvilkår, højere sundheds- og sikkerhedsrisici og utilstrækkelig adgang til social beskyttelse.

Flertallet af ministrene var enige om, at der ikke var behov for at oprette en tredje kategori af arbejdstagere for at forbedre den sociale beskyttelse og arbejdsvilkår. De opfordrede til en korrekt og styrket anvendelse af eksisterende nationale og EU-dækkende regler.

Ud over platformsarbejdere blev der også sat fokus på hvordan Kommissionens ’Ligestillings Strategi for 2020-2025’ skal implementeres.

Ministrene identificerede en række udfordringer med hensyn til at mindske uligheder mellem kønnene, såsom kønsbestemte lønforskelle, kønsstereotyper og den langt større andel af kvinder i korttids, deltids og lavtlønnede job og i omsorgsfag. For at tackle disse udfordringer blev der blandt ministrene peget på redskaber som at sikre lige løn gennem gennemsigtighed i lønningerne, forbedre tilgængeligheden, overkommelige priser for børnepasning, social pleje af høj kvalitet og at gennemføre oplysningskampagner.

Mangler direktiv om europæisk mindsteløn lovhjemmel?

Overskrider Kommissionen sine kompetencer med direktivet om europæisk mindsteløn? Dette blev mandag drøftet til en konference, afholdt af en række europæiske universiteter, arbejdsmarkedets parter og arbejdsmarkedsforskere.

Mens den europæiske arbejdstagerorganisation EFS var positiv over for direktivet, og udtrykte optimisme på direktivets vegne, satte flere af forskerne spørgsmålstegn ved direktivet. En forsker fra Bocconi universitetet i Italien pointerede, at direktivet er både uklart og vagt, mens andre satte spørgsmålstegn ved dets lovhjemmel.

Kommissionen fastslår dog, at de med initiativet ikke overskrider deres kompetencer, og forsætter deres forsøg på at gennemføre direktivet om europæisk mindsteløn.  

Gode nyheder på vej for platformsarbejdere

Margrethe Vestager, ledende næstformand i Kommissionen, bekræftede under en debat i Det Økonomiske og Sociale Udvalg torsdag, at der er gode nyheder for de mange, som på den ene alle anden måde er beskæftiget gennem digitale platforme i Europa.

Ifølge Vestager er det en fundamental ret at kunne organisere sig og have adgang til kollektive forhandlinger. EU-konkurrencereglerne må ikke kunne misbruges til at fratage folk denne ret, sagde hun.

Kommissionen arbejder på sagen, og vil i 2021 præsentere et initiativ om arbejdsvilkår på platforme.

Mobile arbejdstageres arbejdsvilkår forværres under corona

Migrant- og sæsonarbejderes arbejdsvilkår er forværret under coronakrisen.   

Dette var temaet til en konference afholdt af den tyske tænketank Friedrich Ebert Stiftung i denne uge.

Et af problemerne er, at mange migrant- og sæsonarbejdere ikke kender deres rettigheder. Derudover kan de færreste sproget i det land, hvor de arbejder. Dermed er det svært for dem, at søge hjælp, når deres rettigheder krænkes.  

På konferencen blev følgende løsningstiltag præsenteret:

1. Det skal være en ret for alle europæiske arbejdere, at blive informeret om ens rettigheder ved ansættelsen.
2. Den europæiske arbejdsmarkedsmyndighed, ELA, skal tilføres flere ressourcer.
3. Der skal indføres et socialt sikringsnummer for mobile arbejdstagere og et digitalt register for alle mobile arbejdstagere i Europa.

Fra Kommissionens side er man parat til at overføre flere ressourcer til ELA, og man ser også på et socialt sikringssummer.

Kommissionen offentliggør en ny USA-strategi

Kommissionen har offentliggjort et forslag til en ny EU-transatlantisk strategi om samarbejdet med USA på væsentlige storpolitiske problemstillinger.

Strategien vedrører:

• En fælles håndtering af klimaforandringerne og disses konsekvenser for biodiversiteten.  
• En fælles plan for fremtidens teknologi og handelsstandarder, herunder online platforme, fair beskatning og kunstig intelligens.
• En fælles plan for at skabe en sikker, bæredygtig og demokratisk verden.

Yderligere fremgår det af forslaget, at man ønsker at fremme og beskytte arbejdstageres rettigheder.

Det forventes, at den transatlantiske strategi er forhandlet færdig i midten af 2021.

Kommissionen vil styrke grundlæggende rettigheder i Europa

Kommissionen har lanceret en plan for, hvordan EU’s charter for grundlæggende rettigheder skal styrkes.

Kommissionen vil fra næste år udgive en årlig rapport, som overvåger medlemslandenes implementering af charteret. Hvert år vil Kommissionen fokusere på et særligt tema. Næste år er temaet den digitale tidsalder.

Planen indeholder fire søjler, som skal

• sikre, at medlemslandene implementerer charteret fyldestgørende. Dette vil foregå i tæt dialog med Kommissionen
• styrke civilsamfundet
• sikre at EU-institutionerne følger charteret i alle deres handlinger
• sikre at det europæiske folk bliver oplyst om deres grundlæggende rettigheder. Dette skal ske via kampagner og Erasmus+ programmet, som er målrettet unge

Læsetips

En opgørelse fra Eurofound viser, at 13 af EU’s medlemslande ikke har en politik om retten til at gå offline.

Tal fra Eurostat viser, at Danmark er det land, som bruger flest penge på handicappede.

Indkomstkløften er blevet større med coronakrisen, og rammer dem med korte uddannelser langt hårdere, skriver den økonomiske tænketank Brügel.