Ordentlige arbejdsvilkår på platformene

Drøftelserne om hvordan EU sikrer beskæftigede på de digitale platforme ordentlige arbejdsvilkår er i gang. Den 16. november afleverede et fransk medlem af Europa-Parlamentet en skitse til Kommissionen til, hvordan platformsbeskæftigede får lønmodtagerrettigheder, som vi kender det fra resten af arbejdsmarkedet.

Dagen efter inviterede Kommissionen selv til dialog med fagbevægelsen og arbejdsgiverne. Her fik parterne at vide, at EU fremsætter et lovforslag om arbejdsvilkår for beskæftigede på digitale platforme til næste år.

Den europæiske fagbevægelse ser gerne en ordning, hvor den platformsbeskæftigede som udgangspunkt betegnes som lønmodtager med de deraf følgende rettigheder.

Arbejdsgiverne ser helst ikke, at EU blander sig. Arbejdsgiverne mener, at det er op til de nationale domstole at fastlægge arbejdstagerstatus for platformsbeskæftigede.

Parterne er dog enige om, at vi står over for fælles udfordringer. Men der er ikke brug for en tredje gruppe på arbejdsmarkedet. Enten er man lønmodtager eller selvstændig.

Først i 2021 indleder Kommissionen en formel konsultation af arbejdsmarkedets parter om indholdet af et forslag om platformsarbejde.

Kommissionen offentliggør det europæiske semesters efterårspakke

Kommissionen offentliggjorde den 18. november det europæiske semesters efterårspakke.

Det er normalt startskuddet, der markerer starten på den nye semesterproces. I år er det dog anderledes. Allerede i september præsenterede Kommissionen det overordnede strategiske dokument, der normalt er en del af efterårspakken kaldet ’Annual Sustainable Growth Survey’.

Pakken byder på eurolandenes budgetudkast for 2021. Dernæst indeholder pakken en strategisk vejledning til, hvordan medlemslandene skal udarbejde deres genopretningsplaner. Det er disse planer, som fastsætter reformsporet og genopretning af de nationale arbejdsmarkeder og økonomier de kommende år efter COVID-19-pandemien.

Desuden indeholder pakken en analyse af pandemiens indvirkning på beskæftigelsen og den sociale situation i Europa.

Beskæftigelsesanalysen viser allerede nu, at krisen rammer særligt arbejdstagere i atypiske former for beskæftigelse og de unge.

Det europæiske semester er en cyklus, som koordinerer de økonomiske politikker og finanspolitikkerne i EU.

Flertal i Parlamentets beskæftigelsesudvalg vil gøre den sociale søjle bindende

Et flertal i Parlamentets beskæftigelsesudvalg stemte tirsdag den 17. november for at gøre målene i den sociale søjle mere bindende.

Agnes Jongerius, MEP’er fra den socialdemokratiske gruppe, sagde at det er for nemt at ignorere henstillinger fra Kommissionen. Derfor bør tiltagene, som skal føre søjlen ud i livet være mere bindende.

Beskæftigelsesudvalget ønsker blandt andet at gøre ungegarantien bindende.

I en paneldebat afholdt af ETUI (den europæiske fagbevægelses forskningsinstitut) efterspurgte Liina Carr fra EFS Kommissionen om flere bindende mål.

Kommissionen var dog ikke meget for at afsløre deres planer for en kommende handlingsplan om udmøntningen af den sociale søjle. Rebekka Schmith fra Business Europe understregede vigtigheden i at den sociale søjle skal respektere medlemslandenes kompetencer på socialområdet.

Kommissionen forventer at fremlægge en handlingsplan for udmøntningen af den sociale søjle i starten af 2021.

Europæisk uddannelsesovervågning: Danske erhvervsuddannelser ligger under EU-niveau

Hver femte 15-årige i EU har et utilstrækkeligt kompetenceniveau i læsning, matematik og naturfag, og frafaldet på de danske erhvervsuddannelser er for stort. Dette er nogle af konklusionerne i Kommissionens årlige uddannelsesovervågningsrapport.

Ser man på EU-plan viser de seneste tal, at der er sket fremskridt. Særligt fremhæves, at antallet af elever, der forlader skolen for tidligt er mindsket og at deltagelsen i alle uddannelsessektorer lige fra førskoleniveauet til videregående uddannelser er øget.

Hvad angår Danmark er antallet af unge, der forlader uddannelsessystemet før endt uddannelse faldet, mens andelen af 15-årige, som har svært ved læsning, matematik og naturfag er steget. Antallet er dog ca. 5 pct. lavere end det generelle EU-niveau. 

Antallet af elever på danske erhvervsuddannelser ligger under den nationale målsætning, og frafaldet er for stort. I 2018 blev 37,7 pct. af eleverne på ungdomsuddannelserne optaget på en erhvervsrettet uddannelse og det er under EU-gennemsnittet, som ligger på 48,4 pct.

Ifølge nationale data har erhvervsuddannelserne de højeste frafaldsprocenter sammenlignet med andre uddannelsesforløb. Dog ligger Danmark lige over EU-gennemsnittet ift. antallet af lærepladser.

Kommissionen starter europæisk debat om de demografiske forandringer og konsekvenserne heraf

Onsdag den 18. november præsenterede Kommissionen en køreplan, der igangsætter en europæisk debat om de demografiske forandringer og konsekvenserne heraf, samt hvordan EU skal håndtere dem.

Europa går i øjeblikket igennem en stor demografisk forandring, der betyder at den europæiske arbejdsstyrke mindskes.

Denne forandring vil påvirke EU’s mulighed for at opretholde en voksende økonomi og dermed alle EU-borgeres velstand.

En af årsagerne til dette er, at man forventer, at behovet for sundhedspleje vil vokse, da europæerne generelt lever længere.

På baggrund af debatten vil Kommissionen til næste år se på hvilke mulige løsninger, der skal på bordet for, at Europa bedre kan håndtere, at vi bliver færre og lever længere.

Læsetips

34 pct. af arbejdstagerne i Europa arbejder hjemmefra, viser nye tal fra Eurofound. Sidste år arbejdede 10,8 pct. hjemmefra, og dermed er telearbejde steget med 23,2 procent. Den største stigning er målt i Belgien hvor hele 52 pct. af arbejdstyrken arbejder hjemmefra.

Social dialog er vigtigt i håndteringen af konsekvenserne for COVID-19, fastslår den internationale arbejdsorganisation ILO under FN.

Offentlige budgetter går glip af mindst 20 pct. af erhvervsbeskatningen, viser en rapport fra ETUI.

Den tysk-økonomiske tænketank, Brügel, har undersøgt, hvordan usikkerheden fra pandemien har påvirket den europæiske centralbanks beslutningsproces.

Det sker

Den 23. november: Rådet

Mandag den 23. november mødes alle udviklingsministrene fra EU´s medlemslande. De skal diskutere udvikling i kølvandet af corona. Dagsordenen kan findes her.

Den 23. – 24. november: Kommissionen

Mandag den 23. til tirsdag den 24. november afholder Kommissionen en Konference omhandlende en strategisk grøn genopretningsplan. Mere information kan findes her.

Den 25. november: Friedrich-Ebert Stiftung

Onsdag den 25. november afholder den tyske tænketank FES en debat om demokratiet i Europa og illiberale tendenser. Til debatten skal det bl.a. drøftes, hvordan man gør EU mere demokratisk. Mere information kan findes her.

Den 23. – 26. november: Europa Parlamentet

Fra mandag den 23. november til torsdag den 26. november er der plenarforsamling i Europa-Parlamentet. Dagsorden kan findes her.

Den 26. november: ETUC

Torsdag den 26. november afholder ETUC et webinar om, hvordan man øger demokrati og medarbejderinddragelse på arbejdspladser. Mere information kan findes her.

Den 26. november Folketingets Europaudvalg

Torsdag den 26. november afholder Folketingets Europaudvalg møde. Dagsordenen er endnu ikke offentliggjort, men vil kunne findes her.