Er IT-arbejderen ansigtet på fremtidens arbejderbevægelse?

Er IT-arbejderen ansigtet på fremtidens arbejderbevægelse? Dette spørgsmål var hovedemnet til et webinar afholdt af den tyske tænketank, Friedrich-Ebert-Stiftung, onsdag den 4. november.

Europæiske IT-arbejdere har ikke haft tradition for at melde sig ind i en fagforening. Dette skyldes primært, at efterspørgslen på IT-arbejdere har været meget høj, hvorfor IT-arbejdere i mange situationer selv har kunne forhandle sig til gode arbejdsforhold.

Tiden har dog ændret sig, og flere IT-arbejdere er nu begyndt at melde sig ind i deres respektive fagforeninger verden over.

Dette skyldes primært, at konkurrencen mellem IT-arbejdere er steget. Eftersom IT-arbejde i mange tilfælde kan udføres online, konkurrerer IT-arbejdere ikke længere kun med sine landsmænd om samme jobs fra sit eget land, men også med andre IT-arbejdere fra hele verden.

Dette er med til at dumpe lønningerne, hvorfor IT-arbejderne nu finder mere værdi i et medlemskab af en fagforening, der kan hjælpe dem til ordenlige arbejdsvilkår.

En anden forklaring præsenteret på webinaret var, at der i dag uddannes flere IT-arbejdere end tidligere. I takt med, at antallet af IT-arbejdere vokser, er det naturligt, at flere også melder sig ind i en fagforening.

EU’s finansministre intensiverer kampen mod hvidvask

EU’s finansministre mødtes den 4. november for at drøfte bekæmpelsen af hvidvask i Europa.  Der var enighed om, at hvidvaskning skal være slut. 

Finansministrene anerkender, at der er behov for en stram koordineret indsats på europæisk plan, hvis det skal lykkedes at komme hvidvask til livs.

Finansministrene har derfor udarbejdet et sæt af anbefalinger til en kommende handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask, som Kommissionen forventes at offentliggøre først i det nye år. En af anbefalingerne er, at der på EU plan oprettes en ny europæisk myndighed i form af en supervisor. En EU-supervisor skal samarbejde med de nationale myndigheder og overvåge deres indsats mod hvidvaskning. Hvis nødvendigt skal EU-supervisoren også kunne intervenere i større sager.

Dernæst beder ministrene Kommissionen om at gå i gang med en revision og opstramning af de europæisk regelsæt, og fremlægge dem i starten af 2021.

De fleste EU lande har allerede en lovbestemt minimumsløn

21 ud af EU´s 27 medlemslande har allerede en lovbestemt mindsteløn. I de resterende seks lande, herunder Danmark, fastsættes løn i forskellige overenskomster forhandlet af arbejdsmarkedets parter, og varierer dermed fra branche til branche. Mindstelønnen i de europæiske lande fastsættes altså efter flere forskellige modeller.

Lønnen afspejler desuden forskellige samfundsøkonomiske forhold, hvilket kommer til udtryk i væsentlige lønforskelle blandt medlemslandene. Eksempelvis giver mindstelønnen i Bulgarien en månedsløn på 312 euro, hvorimod den i Luxemburg svarer til en månedsløn på 2142 euro. Der er altså tale en minimumslønforskel på 13.628 kr. om måneden i de to EU-lande. Alt dette kan der læses mere om et i nyt faktanotat fra Parlamentet.

OECD: Vi skal samarbejde med de sociale parter i genopretningen

For første gang i tre år er OECD’s medlemmer enige om en udmelding, der anerkender vigtigheden af at samarbejde med de sociale parter i forbindelse med genopretningen efter COVID-19. Udmeldingen kommer efter et ministermøde i OECD den 28. og 29. oktober.

OECD medlemmerne har nu forpligtiget sig til at implementere OECD’s ’Jobs Strategy’. Det er den første officielle støtte til strategien, siden den blev vedtaget på et ministermøde i 2018. Det er ifølge TUAC (det rådgivende udvalg for arbejdstagere til OECD) vigtigt, da strategien anerkender værdien og fordelene ved arbejdsmarkedets institutioner og kollektive forhandlinger.

Ifølge Richard Trumka, formand for TUAC og det amerikanske fagforbund AFL-CIO, så er OECD-regeringernes kollektive indsats for at finde måder ud af vores tids største sundheds- og økonomiske krise meget velkommen, og social dialog og kollektive forhandlinger er afgørende hvis vi sammen skal komme stærkere ud af krisen.

Få virksomheder sikrer efteruddannelse til deres medarbejdere

Virksomheder, som prioriterer efteruddannelse af medarbejdere, præsterer bedre resultater ifølge en ny undersøge fra Eurofound og Cedefop. Alligevel er det kun ni procent af virksomhederne, som sikrer deres medarbejdere den nødvendige efteruddannelse. Det er til trods for, at 96 procent af de europæiske arbejdsgiver mener, at efteruddannelse af medarbejderne er helt centralt for virksomhedens drift og udvikling.

Sammen skaber vi grøn omstilling

Fagbevægelses Hovedorganisation har lanceret en ny engelsk hjemmeside med FH’s bud på en klimaplan for 2030. Klimaplanen indeholder 113 forslag. Den går på tværs og i dybden, og leverer 19 mio. tons CO2e og udvikler Power-to-X, CO2 fangst og cirkulær økonomi til gavn for både Danmark og den globale klimaindsats.

Den peger ikke kun på snævre klimatiltag, men også på nødvendige, understøttende tiltag som: et sundt og sikkert arbejdsmiljø, medarbejderinddragelse, uddannelse, opkvalificering og tryghed på arbejdsmarkedet

Hjemmesiden kan findes her.

Læsetips

Danmark bruger 31 procent af BNP på social beskyttelse, viser en ny undersøgelse fra Eurostat. Samtidig bruger Sverige og Norge 27 procent af BNP.

Den grønne pagt vil medføre en social og grøn omstilling, viser en rapport fra det europæiske fagforeningsinstitut ETUI.

Social dialog er vigtig i håndteringen af konsekvenserne fra COVID, viser en ny rapport fra den internationale arbejdsorganisation ILO.

Arbejdsmarkedet i EU er polariseret mellem over- og underkvalificeret arbejdskraft, skriver den tyske økonomiske tænketank Brügel.

Genopblussen af pandemien har bremset det økonomiske opsving, viser en ny økonomiske prognose fra Kommissionen

Det sker

Den 9. november – Det Europæiske Råd

Mandag den 9. november mødes udenrigsministrene fra EU´s medlandslande. De skal drøfte den europæiske handelspolitik. Dagsordenen kan findes her.

Den 9. november – Europa-Parlamentet

Mandag den 9. november er der møde i Europa-Parlamentets økonomiudvalg, ECON, der bl.a. skal drøfte den økonomiske genopretning. Dagsordenen kan findes her.

Den 10. november – Europa-Parlamentet

Tirsdag den 10. november er der møde i Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg, EMPL, der bl.a. skal drøfte koordinationen af et socialt sikkerhedssystem. Dagsordenen kan findes her.

Den 10. november – Det tyske formandskab

Tirsdag den 10. november afholder det tyske formandskab en konference om social dialog, som værende en vigtig søjle i projektet om økonomisk bæredygtighed. Dagsordenen kan findes her.

Den 10. november – Kommissionen

Tirsdag den 10. november lanceres pagten for færdigheder, der skal sikre at alle arbejdere i EU, uanset alder, har mulighed for uddannelse og opkvalificering. Dagsordenen kan findes her.

Den 11. november – Kommissionen

Onsdag den 11. november præsenteres et nyt forslag til EU´s strategi for ligebehandling og LGBTI+. Dagsordenen kan findes her.

Den 12. november – Folketingets Europaudvalg

Torsdag den 12. november afholder Folketingets Europaudvalg møde. Dagsordenen kan findes her.

Den 13. november – Det Europæiske Råd

Fredag den 13. november mødes EU´s medlemslandes justitsministre. Dagsordenen kan findes her.