Ugen i EU – Uge 44: Mindstelønsforslag, international skatteaftale og virksomheders samfundsansvar

Mindstelønsforslaget præsenteret i Europa-Parlamentet

Kommissær Nicholas Schmit tiltrak sig opmærksom sidste uge, da han lancerede et direktivforslag om mindsteløn. Ikke alle var begejstrede, da han præsenterede forslaget i Parlamentets beskæftigelsesudvalg.

Kira Marie Peter-Hansen fra SF fandt forslaget uigennemskueligt og ikke godt nok. Der er brug for handling, der rent faktisk gør en forskel i form af lønstigninger for dem, som ikke i dag kan leve af deres løn. Hun spurgte ligeledes ind til, hvordan EU vil respektere velfungerende nationale overenskomstsystemer.

Kommissæren har gentagne gange forsøgt at forsikre Danmark og de nordiske lande om, at EU vil respektere den nordiske model. Over for beskæftigelsesudvalget gentog han torsdag, at disse landes systemer bliver beskyttet i forslaget.

Men Nikolaj Villumsen, fra Enhedslisten, var skeptisk overfor Schmits løfte:’’kan kravene i denne aftale principielt underminere incitamentet til at melde sig ind i en fagforening?’’  spurgte han således kommissæren om.

Schmit undveg at svare direkte på Villumsens og Kira Hansens spørgsmål. I stedet vedholdte han, at direktivet anderkender og beskytter den nordiske model.

På den anden side var der stor tilfredshed at spore hos en række andre MEP’ere herunder hollandske Agnes Jongerius (S&D) og tyske Dennis Radtke (EPP), som begge roste, hvad de betragter som et meget direktiv og takkede kommissæren for et vigtigt arbejde.

OECD-landene udskyder en ny international skatteaftale

Torsdag den 28. oktober deltog direktøren for OECD’S skattecenter, Pascal Saint-Amans, i Europa-Parlamentets nye skatteudvalg for at præsentere OECD’s forslag til en ny international skatteaftale.

Den nye skatteaftale har to søjler:           

1. En digital skat, der beskatter internationale virksomheder, der hvor pengene genereres. Også selvom virksomhederne ikke er fysisk til stede i pågældende land.
2. En flad international minimumsskat på 12,5 pct. der har til formål at bekæmpe skattely.

Pascal fortalte, at man fra OECD´s side har et forslag klart, og kun afventer politisk vilje. Den Amerikanske præsident, Donald Trump er modstander af forslaget, men OECD tror på, at det vil være muligt at lande en aftale med en ny amerikansk administration efter valget d. 3. november.

En repræsentant fra Kommissionen fortalte, at man fra EU’s side er klar til at lave lovgivning på området, såfremt OECD ikke kommer i mål med en global aftale i 2021. 

Høring om virksomhedernes samfundsansvar

EU Kommissionen har i sidste uge lanceret en høring om en bindende EU-regulering af virksomhedernes samfundsansvar (Sustainable Corporate Governance).

EU har i længere tid haft fokus på, hvordan virksomhederne kan pålægges et større ansvar for deres forsyningskæder. Det handler om at modvirke de negative påvirkninger, deres aktiviteter kan have i forhold til miljø, menneskerettigheder og sociale forhold.

I første omgang indebærer det, at virksomhederne får styr på deres forsyningskæder, så de ved hvad der foregår. Dernæst, at der er adgang til kompensation og rettergang for de, der måtte blive udsat for negative påvirkninger.

I flere europæiske lande som Frankrig og Holland er der gennemført national lovgivning og i andre lande, herunder Tyskland er der national lovgivning på vej.

Den igangværende høring kører frem til februar 2021, og Kommissionen har annonceret, at et direktivforslag vil blive fremlagt i andet kvartal 2021.

Europa er mindst 60 år fra at opnå ligestilling

Ifølge den årlige måling om ligestilling mellem mænd og kvinder fra EIGE, det Europæiske Institut for Ligestilling, er Europa mindst 60 år fra at opnå ligestilling, hvis vi fortsætter det nuværende tempo.

Dette års EU-ligestillingsindeks, som varmer op til ligelønsdagen d. 4. november, har særligt fokuseret på konsekvenserne af digitaliseringen på ligestillingen.

Ifølge indekset er kvinder en anelse mere i fare for at blive erstattet af robotter på deres arbejdsplads. Dernæst er kvinder underrepræsenteret i forhold til at udvikle og anvende de nye teknologier som kunstig intelligens eller initiere digitale start ups.

Sverige ligger på først pladsen over lande med mest ligestilling i Europa, Danmark indtager en anden plads.

Virtuelt EU-topmøde om COVID-19 indsatsen

Det er de seneste ugers voldsomme stigning i COVID-19-smitteraten i Europa, som fik EU’s stats og regeringschefer til at samles til virtuelt til krisemøde torsdag.

Ambitionen for mødet var at få EU-landene til at samarbejde bedre omkring pandemien.

Kommissionen præsenterede forud for mødet flere konkrete initiativer, som stats- og regeringscheferne bakker op om, således at landene langt bedre kan koordinere indsatsen:

• Hurtig og effektiv testning
• Fælles indkøb og fordeling af medicinsk udstyr, vacciner etc.
• Rejserestriktioner, karantæneregler og sikring af den frie bevægelighed
• Kontaktopsporings app på tværs af grænserne

Dernæst har EU bevilliget penge til, at hospitalerne i Europa kan flytte COVID-19 patienter rundt til, hvor der er ledige intensivsenge.

Læsetips

36 procent af virksomhederne i Europa tilbyder jobs med høj selvstændighed, skriver det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse, Cedefop

Corona-krisen har store konsekvenser for lønmodtagerne, viser ny rapport udarbejdet af EU’s statistikkontor, EUROSTAT

Kvinder på arbejdsmarkedet er mere udsatte i Corona-tiden sammenlignet med mænd, skriver Europa-Parlamentets tænketank

Bruxelles tænketanken CEPS fraråder at forbinde en retsstatsmekanisme til EU budgettet og genopretningsfonden

EU’s meningsmålingsinstitut, Eurobarometers, seneste undersøgelse viser, at europæiske borgere ser økonomien, som den vigtigste prioritering for EU i kølvandet på corona