Et stort flertal i europæisk fagbevægelse – EFS – opfordrer EU-kommissionen til at fremlægge et forslag til bindende lovgivning om løn i EU. Det sker i forbindelse med en høring af arbejdsmarkedets parter i EU om, hvilke tiltag de ønsker, Kommissionen iværksætter for at nå målet om en fair løn til alle arbejdstagere i EU.
Det er et kæmpe problem, at så mange arbejdstagere i EU ikke kan leve af deres løn. Men det problem løses ikke ved lovgivning.
Bente Sorgenfrey
Det krav afvises klart og kontant af de faglige organisationer i Danmark, Sverige, Norge og Island.
I et brev til Kommissionen gør fagbevægelsen i Norden det klart, at et socialt bæredygtigt EU ikke kan eller skal nås gennem lovgivning, der på sigt kan føre til politisk indblanding i løndannelsen. Læs brevet her.
Lande med de laveste lønninger har netop en mindsteløn fastsat via lovgivning
”Det er et kæmpe problem, at så mange arbejdstagere i EU ikke kan leve af deres løn. Men det problem løses ikke ved lovgivning. Det viser Kommissionens egne tal med stor tydelighed, siger Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Tidsplan
Europa-Kommissionen har netop afsluttet anden runde af høringen af arbejdsmarkedets parter på EU-plan om mulige tiltag for at sikre en fair løn for alle arbejdstagere i EU. Kommissionens endelige udspil på området forventes i slutningen af oktober eller starten af november 2020.
”De lande, hvor folk ikke kan leve af deres løn, har allerede lovbestemt mindsteløn. Og i de lande, hvor lønmodtagerne har størst købekraft er lønningerne oftest forhandlet. Det gælder fx i Danmark. Det lader til, at Kommissionen har stillet en rigtig diagnose, men udskriver den forkerte medicin, siger Bente Sorgenfrey. (Se diagram herunder)
Vi støtter organisering i andre lande
Hun påpeger, at der ganske enkelt ikke er nok opmærksomhed i Kommissionen på, hvor forskellige arbejdsmarkedsmodellerne i EU er.
”Som vi ser det, er det største problem i forhold til de lave lønninger i EU, at retten til kollektive forhandlinger mange steder er under pres. Derfor støtter vi varmt op om forskellige tiltag, der kan fremme netop organisering og kollektive forhandlinger”, siger Bente Sorgenfrey.
Hun nævner tiltag som fx kapacitetsopbygning, klare udmeldinger i forhold til lande, der måske ligefrem modarbejder organisering af arbejdsstyrken eller øget brug af arbejdsklausuler i forbindelse med offentlige udbud.
”Vi vil meget gerne gå aktivt ind i at pege på forskellige veje, der kan vælges for at få flere omfattet af aftaler, der sikrer gode løn- og arbejdsvilkår. Men vi kan selvfølgelig ikke støtte nogen form for tiltag, der risikerer at forringe eller skade vores forhandlingsmodel. Det har taget mange år at opbygge vores system – så det vil vi værne om med næb og klør”, siger Bente Sorgenfrey.
”Det står stadig ikke klart hvilket udspil, der vil komme fra Kommissionen i løbet af efteråret. Men uanset, hvad der spilles ud med, vil vi læse det med lup og udfordre alle elementer, der er i strid med EU-traktaten eller kan indebære en risiko for vores model. Og vi gør det i den konstruktive ånd, at vi udmærket forstår frustrationen hos vores kolleger i de lande, hvor lønningerne ikke slår til selv med et fuldtidsarbejde. Dem vil vi gerne hjælpe”, siger Bente Sorgenfrey.