I Østrig bliver ideen om en europæisk mindsteløn modtaget temmelig tilbagelænet. Østrigerne mener nemlig, at de har en arbejdsmarkedsmodel, som ikke vil kunne blive berørt af Kommissionens forslag.

Den østrigske arbejdsmarkedsmodel sikrer, at arbejdsgivere ikke kan undslå sig en overenskomst uden at bryde loven, og dermed anslås det, at omkring 98 procent af arbejdstagerne er dækket af en overenskomst.

Modellen består meget kort fortalt af to kamre – det ene hedder på tysk Wirtschaftskammer Österreic (WKO) og repræsenterer arbejdsgiverne. Det blev oprettet under dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn i 1872. Det andet kammer hedder på tysk Arbeiterkammer (AK) og repræsenterer arbejdstagerne. Det blev oprettet i 1920 – hvor Østrig var blevet en republik, fordi fagbevægelsen ønskede en modpart til arbejdsgivernes kammer. Og det var begyndelsen til social dialog i Østrig.

Loven kræver overenskomster

Alle virksomheder skal ifølge loven være medlem af WKO, og er dermed også underlagt de overenskomster, som WKO forhandler med fagforeningerne. De få procent af arbejdstagerne, der ikke er omfattet af en overenskomst har til gengæld en lovbestemt mindsteløn, som er fastsat af et udvalg, der består af regeringen og arbejdsmarkedets parter.

– Hvis du for eksempel som privat person hyrer en rengøringshjælp, er du selvfølgelig ikke en virksomhed og har derfor ikke en overenskomst. Og i de tilfælde er der så i stedet en lovbestemt mindsteløn, forklarer Martin Risak, professor i EU- og arbejdsmarkedsret, Institut for arbejds- og socialret, Wien Universitet.

Overenskomstforhandlingerne har selv på trods af fagforeningsfjendtlige regeringer – bortset fra i nazitiden 1938 til 1945, hvor AK blev forbudt og nedlagt, altid været fri for politisk indblanding. Dog har der i nyere tid været politikere, der har forsøgt at tage initiativ til en lovbestemt mindsteløn, fordi den overenskomstbestemte løn i nogle brancher er ret lav.

– Det er tidligere sket, at regeringen eller politiske partier har forsøgt at hæve lønnen for de lavest lønnede arbejdstagere via lovgivning. Men hver gang det er blevet foreslået, har fagbevægelsen klart afvist det, siger Risak.

Det er indvandrernes skyld

De lavtlønnede arbejdstagere har heller ikke rigtig selv tænkt på mindsteløn som en mulighed for at få en højere løn, fordi roden til problemet skal findes andre steder.

– Højreorienterede politikere har sagt, at hvis der ikke var så mange indvandrere, ville lønnen også være højere i de lavtlønnede sektorer. Teknisk set og uden at være diskriminerende er der en vis sandhed i det. For det er klart, at lønniveauet i Østrig er attraktivt for arbejdstagere i Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet, og udbud og efterspørgsel på arbejdskraft spiller også en rolle i lønforhandlingerne. Ligesom fagforeningernes forhandlingsstyrke også afhænger af organiseringsgraden, siger Martin Risak.

Praksis er ikke altid praksis

Og selv om loven i praksis sikrer stort set alle arbejdstagere en overenskomstmæssig løn, finder der visse steder også en anden praksis sted.

– I byggeriet er der en del deltidsansatte. De er ansat 20 timer om ugen og får den løn, de skal have for det. Men i praksis arbejder de måske fyrre eller tres timer og får så sort betaling for de ekstra timer. Vi har nogle gode love og regler i Østrig, og hvis de blev overholdt, vil der ikke være noget problem, men der er et problem med håndhævelse. Og der er en del i bestemte brancher, som omgår lovene, siger Risak.

Lige nu står Østrig stadig uden regering efter valget i september, men når den kommer på plads, vil den ifølge flere analytikere blive sort og grøn. Det er ikke en regering, der er gunstig for fagbevægelsen, arbejdstagerne eller et arbejdsmarked, der er præget af problemer med arbejdsløshed og social sikring. Og det er af samme grund heller ikke en gunstig regering for Europa-Kommissionen i forhold til dens ideer om en europæisk mindsteløn.

– Den højreorienterede del af den formentlig kommende regering har ingen sympati for arbejdstagerne, og den grønne del er sandsynligvis ikke stærk nok til at støtte fagbevægelsen. Så det er ikke særlig sandsynligt, at mindsteløn er noget, der overhovedet bliver et emne i østrigsk politik. Og regeringen vil formentlig også takke nej til en europæisk mindsteløn, siger han.

Ideologien er vigtigere end mindsteløn

Det vil arbejdsgiverne uden tvivl også, hvis man spørger Risak.

– Det er et spørgsmål om ideologi. Arbejdsgiverne ønsker frie kræfter. Det var faktisk et samtaleemne over en frokost, jeg havde med en større arbejdsgiverorganisation. Jeg sagde, at hvis de var smarte, ville de måske opnå nogle fordele ved en mindsteløn, men de vil ikke gå ind for det, fordi det går i mod deres værdier.

Og så er der fagbevægelsen.

– En europæisk mindsteløn vil ikke rigtig få nogen betydning i Østrig, fordi den formentlig vil være så lav, at den ikke vil kunne påvirke overenskomsterne. De få procent af arbejdstagerne, der ikke er omfattet af en overenskomst vil formentlig kunne opnå en forbedret levestandard ved en europæisk mindsteløn. I de lavtlønnede brancher, vil fagbevægelsen hævde, at den forhandlede løn vil være den bedste, der kan opnås under alle omstændigheder. Så fagbevægelsen er ikke interesseret i en lovbestemt mindsteløn i Østrig, men den vil nok synes, at det ville være en god ide, at nabolandene fik en europæisk mindsteløn, så løn ikke vil være et konkurrenceparameter, siger Martin Risak.  

Der skal to til at forhandle

Og det sidste spørgsmål er så, hvad Martin Risak selv mener om en europæisk mindsteløn.

– Hvis forslaget bliver skruet rigtigt sammen, er det en god ide. Så skal det både tilpasses de forskellige lande og indeholde en plan for, hvordan lønforskellene mellem landene kan mindskes, så der ikke kan konkurreres på løn. Fra et juridisk synspunkt, er det svært at se, hvordan det kan gøres uden traktatændringer. Så det ville være bedre at lave et rammedirektiv for at styrke de kollektive forhandlinger, men det er selvfølgelig noget helt andet, siger han og fortsætter:

– I sådan et rammedirektiv kunne man sige, at der skal være overenskomster, og hvis man ikke sørger for, at der er en overenskomst, så skal man indføre en mindsteløn. Det ville være mere acceptabelt for arbejdsmarkedets parter, fordi man styrker dem i stedet for at svække dem. Problemet er bare, at der i Østeuropa er mangel på arbejdsgiverorganisationer, og der skal jo være to parter til at forhandle.