Hele 84% af de kontanthjælpsmodtagere, der sidste år fik skåret i deres ydelser pga. bl.a. kontanthjælpsloftet, var aktivitetsparate – dvs. mennesker som er længere væk fra arbejdsmarkedet pga. fx sociale problemer, dårligt helbred mv.
Mennesker, hvor livet på kontanthjælp ikke er et frivilligt valg, som de bare lige kan ændre, hvis ydelsen bliver tilpas lille. Det viser en ny analyse, som AE har foretaget for Fagbevægelsens Hovedorganisation.
I 2016 indførte den tidligere regering flere stramninger for at gøre det særlig uattraktivt at være på overførselsindkomst – bl.a. kontanthjælpsloftet. Men forestillingen om, at tilpas elendig økonomi får kontanthjælpsmodtagere til at myldre ud på arbejdsmarkedet, befinder sig lysår fra virkeligheden. Den primære effekt har været, at flere mennesker er blevet fattigere. I dag er der fx 64.500 børn under fattigdomsgrænsen i Danmark.
FH: Otte konkrete principper skal forny ydelsessystemet
Til gengæld har den politiske kurs med at udhule kontanthjælpen fuldstændig fejlet, når det gælder om at få flere i arbejde.
Den blinde tro på økonomiske incitamenter har spillet fallit over for virkeligheden. Verden er mere kompleks. Kontanthjælpsmodtagerne har brug for sammenhængende hjælp i stedet for at skulle løbe spidsrod i systemet.
Derfor er det tiltrængt at forny hele ydelsessystemet – sådan som regeringen lægger op til med virkning fra 2021.
Fagbevægelsens Hovedorganisation foreslår otte konkrete principper for denne fornyelse. Bl.a. skal kontanthjælpssystemet igen sikre et rimeligt levegrundlag uden de basale afsavn, men det skal også fortsat kunne betale sig at arbejde. Folk skal hjælpes ud på arbejdsmarkedet – i dag er systemet præget af alt for mange lappeløsninger, som ikke bringer folk tættere på job. Borgerne skal have ret til en aktiv indsats. Og ydelsesstrukturen skal være overskuelig, så retssikkerheden sikres.