– Kald det en undtagelse, hvis du vil. Jeg har udtrykt meget klart, at jeg ikke ser nogen farer for den danske model ved at indføre en europæisk ramme for mindsteløn. Vi skal bevare det, der fungerer godt. Det er den garanti, jeg kan give dig, sådan lød svaret fra Nicolas Schmit, der er udpeget til jobkommissær af Luxemburg.
Ordene faldt under høringen af ham i Europa-Parlamentet og som et svar på Nikolaj Villumsens (GUE, Enhedslisten) spørgsmål om en garanti for, at den danske model vil blive undtaget fra Kommissionens kommende forslag om mindsteløn.
Det vil han blive holdt op på
– Jeg synes det er positivt at Nicolas Schmit i dag garanterede at give en undtagelse til Danmark og andre lande med en høj faglig organisering. Det løfte vil jeg og venstrefløjsgruppen i Europa-Parlamentet holde ham op på, men der er ingen tvivl om, at når det kommer til EU-lovgivning så gemmer djævlen sig altid i detaljen, siger han.
Også Kira Marie Peter-Hansen (De Grønne, SF) havde spurgt ind til beskyttelsen af den danske model.
– Vi holder ham op på, at han vil frede den danske model i arbejdet med en europæisk mindsteløn. Det er også afsindigt vigtigt, at vi fra EU’s side sikrer, at indførelsen af en mindsteløn ikke fører til en stigning i antallet af working poors, siger hun og henviser til de arbejdstagere, der i lande med en lovbestemt mindsteløn, ofte har svært ved at kunne leve af deres løn.
Det er Marianne Vind (S&D, S) fuldstændig enig i.
– Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg ikke mener, mindsteløn er en god løsning. Jeg mangler stadig at se ét eneste eksempel på et land, hvor lovbestemt mindsteløn sikrer bedre vilkår og løfter folk ud af fattigdom. Derfor er jeg meget glad for, vi nu kan holde kommissæren op på, at vi i Danmark kan beholde vores velfungerende aftalemodel.
Kollektive aftaler skal på bordet
FH vil også holde den kommende kommissær op på de fine ord.
– For mig, som næstformand i FH, er det helt afgørende at vores danske aftalemodel ikke ødelægges af europæisk regulering. Derfor blev jeg også glad, da jeg overværede høringen af Nicolas Schmit. Som næstformand i EFS er jeg dog også optaget af, at løfte de arbejdstagere i andre EU lande, der ikke kan leve af deres løn. Det handler ikke bare om, at de sikres en mindsteløn, men at aftalesystemer respekteres eller de opbygges, der hvor de ikke er. De faglige organisationer i de pågældende lande skal sikres indflydelse på arbejdstagernes vilkår. Så vi vil argumentere for at få de kollektive aftalesystemer på sporet igen.
Marianne Vind benyttede sin taletid til at spørge ind til arbejdsmiljø både det fysiske i form af eksempelvis muskel- og skeletbesvær, arbejdsrelateret kræft og det psykiske såsom stress. Hun efterspurgte også en ny strategiramme for arbejdsmiljø i stil med den nuværende, der løber til og med næste år. Schmit forsikrede hende om, at arbejdsmiljø var en stor prioritet for ham, og at der også skal kigges på arbejdsmiljø i forbindelse med nye økonomier og hele den digitale omstilling.
– Jeg er fortrøstningsfuld efter at have hørt Nicolas Schmits svar på mit spørgsmål om arbejdsmiljø i høringen. Det er vigtigt, vi fortsat sætter spørgsmålet på dagsordenen. Vi kommer alle sammen til at arbejde længere – det sætter derfor også store krav til, hvordan vi indretter arbejdsmarkedet. Nicolas Schmidt gav udtryk for, at kommissionen vil arbejde på at foreslå en ny strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, når den nuværende udløber i 2020. Derudover planlægger kommissionen hurtigst muligt at udvide listen over kræftfremkaldende stoffer, samt at gå ind i kampen mod stress på arbejdspladsen. Jeg vil holde skarpt øje med, at Nicolas Schmidt og kommissionen følger op på det, han har lovet os til høringen, siger Marianne Vind.
Det med at blive ældre, var også noget, som kommissær for demokrati og demografi Dubravka Šuica kom ind på i sin høring, hvor hun påpegede vigtigheden af, at have sociale sikringer, der er tilpasset den ældre del af befolkningen.