Hvad vil partiernes EP-kandidater gøre ved skattesvindel, social dumping og psykisk og fysisk arbejdsmiljø?

Følg med på fho.dk/eu

Se FH’s film, læs FH’s holdningspapirer og få svar på, hvad politikerne vil gøre ved social dumping, skattesvindel og arbejdsmiljø på fho.dk/eu

Det er tre centrale dagsordener for danske lønmodtagere, som FH vil bede politikerne om at tage stilling til.

De næste 13 dage vil vi føre EU-kampagne på de sociale medier og med fysiske debatarrangementer. Jeg glæder mig til at tilbyde medarbejdere ude på arbejdspladserne en EU-diskussion, der er relevant for dem.

Bente Sorgenfrey, Næstformand i FH

FH vil over de næste uger lancere film på de sociale medier og på FHO.dk/EU.

Her vil lønmodtagere fortælle om nogle af de udfordringer i hverdagen, som kan løses ved mere fokus på lønmodtagernes interesser i EU når det gælder arbejdsmiljø, social dumping og international skattesnyd.

Portrætfilm: Michael gik ned med stress

I hver debatfilm lytter to kandidater og giver konkrete bud på, hvordan de i Europa-Parlamentet vil forbedre lovgivningen til gavn for lønmodtagerne.

Vi har inviteret alle spidskandidater. De spidskandidater der ikke deltager, har sagt nej tak til deltagelse.

Debatfilm: Se Michaels debat med to spidskandidater

Debatmøder

Fagbevægelsens Hovedorganisation afholder debatmøder i Aarhus, Odense og København. Bente Sorgenfrey er ordstyrer.

I dag vil første EU-debat løbe af stablen i Aarhus. Det foregår i BUPL’s lokaler på Kystvejen 17 fra kl. 17.

  • D. 25.05. klokken 10-11 deltager samtlige EU-spidskandidaterne i en debat om lønmodtagernes Europa. Det foregår hos FH på Islands Brygge, og arrangementet bliver live-streamet på FH’s Facebook-side.
  • D. 15.05.19 klokken 17 – 18 foregår debatten i Odense kl. 17 i Odeon, Claus Bergs Gade 9

Rapport dræber myte om EU vs. velfærd

Tænketanken Europa har lavet en rapport til FH, som viser, at den danske velfærd nyder godt af EU-medlemsskabet.

Tre nøgletal fra rapporten er:

Konklusioner fra rapporten: “Hvordan påvirker EU velfærden i Europa”

  • I perioden fra 2002 til 2018 udgjorde EU/EØS-borgernes samlede nettobidrag til den danske velfærd mindst 45 mia. kroner.
  • Alene i 2018 estimeres det, at EU/EØS-borgere betalte 6,4 mia. kroner mere ind i skatter og afgifter, end de fik i ydelser.
  • Det danske bruttonationalprodukt er mellem 5 og 7,4 pct. højere, end hvis
  • Danmark ikke havde været med i det indre marked. Nye beregninger foretaget af Tænketanken EUROPA viser, at den positive BNP-effekt af det indre
  • marked er steget til 164 mia. kr. om året, når man tager højde for værdien af det ekstra arbejdsudbud.

Download rapporten: “Hvordan påvirker EU Danmarks velfærd?”

Policy-papers peger på problemerne og angiver løsninger

FH udgiver i dag en række let tilgængelige holdningspapirer, med løsningsforslag til, hvordan politikerne skridt for skridt kan forandre EU i en retning, som gavner flere lønmodtagere.

Se alle “Policy Papers” på fho.dk/EU

Skattely - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Social Dumping - Fagbevægelsens Hovedorganisation