Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om en reform på sundhedsområdet, hvor de vil nedlægge de fem regionsråd ved udgangen af 2020 og styrke sundhedsvæsen med i alt 9 mia. kr. – heraf 5 mia. til drift – frem mod 2025.
Det fremgår af parternes aftale, som netop er blevet offentliggjort.
Regeringen varsler dermed et opgør med den måde, som sundhedsvæsenet er organiseret på i dag. Den erklærede ambition er at skabe et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, der samtidig kan styres og administreres fra centralt hold.
Pengene følger ikke med ambitionen
Men pengene følger ikke med ambitionen – for der er grundlæggende ikke nok til at matche en fremtid, hvor antallet af patienter og opgaver vil stige voldsomt. Det understreger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Majbrit Berlau.
”5 mia. kr. til drift lyder bedre, end det i virkeligheden er. For det svarer til en stigning på ca. 800 mio. kr. om året. Og antallet af patienter og sundhedsopgaver vokser med en fart, der kræver, at driftsbudgettet stiger med 2 mia. kr. om året – det fremgår af Finansministeriets egne beregninger. Derfor er 5 mia. kr. ikke nok, hvis vi fortsat vil have et sundhedsvæsen med kvalitet og værdighed for borgerne.”, siger Majbrit Berlau.
Flere patienter koster
i følge Finansministeriet pålægger det markant stigende antal ældre de kommende år sundhedsområdet opgaver for i gennemsnit 2 mia. kr. om året fra 2019-2025.
Bruger sparegevinster før de er høstet
De fleste af initiativerne i reformen er placeret i regeringens nye nærhedsfond på 8,5 mia. kr. i perioden 2020-25.
Pengene fordeles med 4 mia. til anlægsudgifter og 4,5 mia. til drift, dvs. aflønning og opkvalificering af sundhedspersonale, flere akutbiler og ambulancer. Driftsmidlerne er varige og videreføres efter 2025. Dertil kommer 0,5 mio. kr. til psykiatri.
Aftalen forudsætter derudover, at der skal findes penge gennem besparelser og effektiviseringer: 1,5 mia. kr. i perioden 2019-25 skal findes ved frigjorte administrative ressourcer, som det hedder. Og yderligere 1,5 mia. kr. betales ved besparelser på beskæftigelse og integration i perioden.
Økonomi på usikkert grundlag
Majbrit Berlau finder det stærkt bekymrende, at økonomien i reformen på den måde er afhængig af, at strukturændringer og omorganisering reelt fører til effektiviseringer.
”I bedste fald er det usikkert, at der kan realiseres besparelser i den størrelsesorden regeringen lægger op til. Regeringen indregner besparelser længe før de er høstet – det skaber IKKE tryghed”, siger hun.
Forringer demokratiet
Centraliseringen af den politiske styring af sundhedsvæsenet i én national bestyrelse og fem regionale bestyrelser giver også anledning til bekymring hos FH-næstformanden.
”Den nye struktur, der lægges op til, flytter de økonomiske og politiske beslutninger længere væk fra de medarbejdere, der er er tæt på patienten og har den faglige viden”, siger Majbrit Berlau.
Hun er også bekymret for, at reformen vil forringe den demokratiske kontrol – bl.a. fordi, de nye Patientråd, som regeringen vil nedsætte, kun skal være rådgivende.
”Sundhedsreformen forringer den demokratiske kontrol markant. Regeringen lægger op til, at magten primært lægges hos bureaukrater. Det er godt at have ambitioner om at inddrage patienter. Men de nye Patientråd bliver kun rådgivende. Det er ingen erstatning for repræsentativt demokrati”, siger Majbrit Berlau.
Afhænger af Folketingsvalget
Hvis Sundhedsreformen skal realiseres, kræver det højst sandsynligt, at blå blok vinder valget. Der har nemlig været stor skepsis i oppositionen mod blandt andet planerne om at nedlægge regionsrådene.