EU-institutionerne sidder i øjeblikket i forhandling om et nyt arbejdsvilkårsdirektiv, som skal sikre en række basale rettigheder for arbejdstagere.
Direktivet indeholder blandt andet krav om, at den enkelte ansatte langt tidligere end i dag, har krav på at få oplysninger om sine arbejdsvilkår.
– Tidligere har fristen for skriftlig orientering af medarbejderen om løn, arbejdstider og arbejdssted været helt op til to måneder. En så lang ventetid kan give usikkerhed og uklarhed om, hvilke rettigheder og vilkår man har som ansat, siger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Bente Sorgenfrey, og fortsætter:
– Men der er stadig plads til forbedringer. I det nuværende direktiv er alle arbejdstagere desværre ikke omfattet, da man først har krav på et ansættelsesbevis, når man arbejder over otte timer om ugen. Alle, der tager et arbejde, bør inden første arbejdsdag have sine vilkår på skrift. Arbejdsmarkedet bliver mere og mere omskifteligt med korte og løse ansættelser, derfor bør man udvide beskyttelsesniveauet. Det er de lønmodtagere, der står yderst på arbejdsmarkedet, der har brug for den beskyttelse, der ligger i direktivet, siger hun.
Reglerne skal gælde også for Uber
Det er blandt andet platforme som Uber, der udfordrer de traditionelle arbejdstagerforhold. Her kan arbejdstiden være vekslende med få timer om ugen.
– Det har været en klar mærkesag for os at arbejde for, at måden man definerer arbejdstagere i direktivet bliver så bred som mulig, på den måde bliver personer i utraditionelle ansættelsesformer også er omfattet. Dermed får vi sikret, at også platformsarbejdere – eksempelvis Uber-chauffører – er omfattet af direktivet og får en række minimumsrettigheder.
Bente Sorgenfrey, Næstformand i FH
Ud over krav på tidlige oplysninger om arbejdsvilkår indeholder direktivet også bestemmelser om prøvetidens længde og arbejdstid.
Respekt for den danske model
Det har under forhandlingerne været en mærkesag for den danske fagbevægelse, at direktivet respekterede den danske model og gav plads til at fravige direktivet, hvis der er en gældende overenskomst på området.
– Vores danske model sikrer fleksibilitet til at tilpasse vilkårene efter de enkelte brancher. Det er vigtigt, at direktivet giver plads til at sikre denne fleksibilitet, så vi undgår et bureaukratisk system, der ikke tager højde for de særlige forhold, der kan være gældende i de enkelte brancher, siger næstformand i FH Bente Sorgenfrey