– Jeg kan næsten sætte dato på, hvornår antallet af unge, der vælger en erhvervsuddannelse, begyndte at falde. I 2005 lige op til krisen, var vi alle sammen meget optagede af at flytte produktionen ud af Danmark. Politikerne i skiftende regeringer sagde, at Danmark skulle være et videnssamfund. Og i løbet af to år blev optaget på erhvervsskolerne så halveret, siger Palle Damborg.

Kommissionen har udpeget ham til at repræsentere de danske erhvervsuddannelser til den europæiske erhvervsfaglige uge, der løb af stablen i Wien i sidste uge. Der var han i fint selskab med eksempelvis den tyske præsidents hustru, der repræsenterede de tyske erhvervsuddannelser og en portugisisk sanger, der var repræsentant for Portugal.

– Jeg har fået lov til at møde en masse spændende mennesker, der også arbejder med erhvervsuddannelser, og jeg har været ude at se en spændende skole i Østrig, hvor man ikke kun er lærling, men også får fem års akademisk uddannelse. Herhjemme er erhvervsuddannelserne også blevet adgangsgivende til universiteterne. Der er ingen døre, der er lukker sig, fordi man tager en håndværksuddannelse. Tværtimod er der mange, der åbner sig. Vores egen tidligere nationalbankdirektør Nils Bernstein var jo også elektriker, siger Palle Damborg.

Blåt arbejdstøj er ikke så fint

Selv om myten om, at erhvervsuddannelserne ikke er så fine,er et udbredt europæisk problem, er der også lande, som har en helt andenstolthed over deres fag, som Danmark ifølge Damborg sagtens kan lade sig inspirere af.

– Det har ikke været så fint for os i Danmark at gå rundt i blåt arbejdstøj. I Østrig er der en tradition for træhåndværk. Det var utroligt spændende at se, hvor dygtige og engagerede eleverne var på den østrigske erhvervsskole. I Schweiz vælger 66 procent af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse, mens vi ligger og roder ned ved 17 procent. Landet har en tradition for finmekanik som eksempelvis Rolexure og vil gerne være kendt for højkvalitetsproduktion. Det var ikke alle, der syntes, at det var en god ide at sende sin produktion til Kina, siger han.

Fredagsbar, fest og farver

Palle Damborg ejer fem virksomheder og er også bestyrelsesformand for erhvervsskolen Mercantec i Viborg og for Fremstillingsindustrien i DI. Så han har et indgående kendskab til manglen på lærlinge i Danmark.

– Hvis der er nogen, der mangler folk, så er det os. Politikerne er også blevet klogere og har anerkendt, at Danmark også er et produktionsland. De unge gjorde jo bare det, de blev bedt om dengang ved krisens begyndelse og tog en akademisk uddannelse. Generelt i Europa har unge meget at vælge mellem, så virksomhederne skal også sørge for at være det lækre og sexede valg. Vi mangler at bygge et lærlingemiljø op. De unge ved, at der er fredagsbar og fest og farver på gymnasiet. Det sociale miljø mangler, når der eksempelvis kun er en enkelt lærling på en lille arbejdsplads. Så bliver det lettere at vælge gymnasiet til, siger han.

Og så handler det også om at kigge lidt ud over Europa.

– Der er mange ting, vi kan lære af hinanden i Europa, og det er afgørende, at vi gør det. Den måde Schweiz betragter sig selv på betyder, at forældrene synes, at en erhvervsuddannelse er et fint valg. Der er faktisk også noget, vi kan lære af, hvordan man gør i Grækenland. Så det giver rigtig meget mening at mødes på tværs af EU, siger Palle Damborg.

European Vocational Skills Week bød i år på 1.541 arrangementer fordelt på 47 lande. Heraf blev 10 afholdt i Danmark og havde til formål at skabe et tættere bånd mellem folkeskoleelever og erhvervsuddannelserne.

Kommissionen har lavet en oversigt over de mest sejlivede myter om erhvervsuddannelserne.