Fysisk vold mod ansatte er et stigende problem for mange FTF’ere. Det er blandt andet pædagoger, lærere, socialrådgivere, politifolk og sygeplejersker, der rammes af vold.
Mere end hver tiende har været udsat for fysisk vold inden for det seneste år. Andelen, der har været udsat for fysisk vold, er steget fra syv procent i 2001 til 11 procent i 2017.

FTF’erne er i højere grad end lønmodtagere generelt udsat for vold. Det dokumenterer en ny rapport med svar fra 9.641 FTF’ere, som COWI har udarbejdet for hovedorganisationen FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte.
FTF’ere, der er udsat for vold, har i gennemsnit 12,8 årlige sygefraværsdage mod 8,8 dage blandt FTF’ere, der ikke er udsat for vold. Både sygefravær og risikoen for stress er omkring 50 procent højere blandt personer, der har været udsat for vold, viser den ny undersøgelse. Derfor kommer FTF nu medPengene skal blandt andet gå til en taskforce og til at undersøge de bagvedliggende grunde til, at lærere i højere grad end tidligere udsættes for vold på arbejdet, beretter blandt andre Altinget.
Intentionen er god, men metoden minder desværre om at slukke ildebrande med vandstænk, pointerer Bente Sorgenfrey:
"Lærere er hårdt ramt, men det er eksempelvis pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker også, så det er ikke nok at afsætte mindre beløb hist og her og til enkelte faggrupper. Der er brug for en bredere indsats, herunder nedfæstede regler samt sikre bevillinger til Arbejdstilsynet, så det gavner alle de faggrupper, der døjer med vold på jobbet", uddyber FTF-formand Bente Sorgenfrey.

Rapport: Højt arbejdstempo og konflikter øger vold
Førnævnte rapport, som er udarbejdet af COWI, peger på, at et højt arbejdstempo, høje følelsesmæssige krav, lav indflydelse i arbejdet samt manglende rolleklarhed og rollekonflikter øger risikoen for fysisk vold. Derved handler voldsforebyggelse om at forebygge bredt i hele det psykiske arbejdsmiljø.

Årsagen til vold afhænger desuden af, om arbejdspladsen eksempelvis er en institution, skole, jobcenter, bosted eller sygehus. Både pædagogerne og lærernes fagforeninger har peget på, at kombinationen af manglende ressourcer, personale og inklusion af børn og unge i institutioner og skoler har skabt flere problemer med vold og trusler, fordi der ikke er nok til og hænder til at håndtere og forebygge problemer i hverdagen.
At vold er et stigende problem bekræftes af en undersøgelse fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i foråret, der viste at hver femte blandt lærere og pædagoger ansat i grundskolen har været udsat for vold indenfor det seneste år. 
Skoleledernes formand Claus Hjortdal forklarer, at kombinationen af manglende ressourcer og personale samt inklusion af børn og unge i institutioner og skoler har skabt flere problemer med vold og trusler.
"Kommunernes økonomi er under pres, og det kan mærkes i folkeskolen. Den øgede inklusion stiller krav om, at lærerne og pædagogerne er uddannet til at håndtere børn med særlige behov, og at der er tilstrækkelige ressourcer til at støtte op om den enkelte elev. Hvis vi skal lykkes med opgaven i tilstrækkelig grad, så er det vigtigt at vi som samfund prioritere folkeskolen," siger Claus Hjortdal, der ikke mener, at der i dag er nok hænder til at håndtere og forebygge problemer i hverdagen.

FTF: Stærkere tilsyn og bedre forebyggelse
Indenfor politi, sundheds-, beskæftigelses- og socialområdet ses desuden problemer med vold mod bl.a. sygeplejersker, socialrådgivere og politifolk. På trods af mange års gode hensigter, er det ikke lykkedes at knække kurven for vold på arbejdspladsen. Derfor er der behov for fornyet fokus på voldsforebyggelse, mener formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
"Der er alt, alt for mange eksempler, hvor volden har haft alvorlige fysiske, psykiske eller sociale konsekvenser for de medarbejdere, som rammes. Indsatsen på arbejdspladserne skal styrkes i et samarbejde mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Det er desuden helt nødvendigt, at politikerne understøtter arbejdspladsernes indsats, bl.a. gennem klarere lovgivning, øget tilsyn og mere rådgivning direkte til arbejdspladserne. En vejledning på en hjemmeside er bare ikke godt nok", siger Bente Sorgenfrey.