Siden 2016 er både ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og efter- og videreuddannelser blevet beskåret med to procent årligt, det såkaldte omprioriteringsbidrag. Regeringen lægger op til, at det årlige sparekrav skal fortsætte helt frem til 2022.
På erhvervsakademier og professionshøjskoler gør besparelserne rigtig ondt. Ifølge AE-rådet vil der allerede i 2019 være 4 -5.000 kr. mindre pr. studerende i forhold til 2015. Det har omkostninger for uddannelserne og for de studerende – og dermed i sidste ende for borgerne:
·  Danske Professionshøjskoler har beregnet, at sparekravet svarer til 1.200 færre årsværk i sektoren i perioden. Det går ud over kvaliteten i uddannelserne.
·  Eksempel fra de sygeplejestuderende: tre ud af fire sygeplejestuderende oplever at få for lidt undervisning i medicinhåndtering. Knap halvdelen får generelt for lidt vejledning og feedback på skriftlige opgaver.
·  Besparelserne øger risikoen for frafald på uddannelserne. De studerende peger på følgende forhold som årsager til frafald: Kvaliteten af undervisningen, antallet af undervisningstimer, kontakt med underviseren og uddannelsens faglige niveau.De penge, der spares på uddannelse, forsvinder ud af sektoren.
Hele undervisnings- og uddannelsesområdet kommer i 2019 på grund af omprioriteringsbidraget til at levere omkring tre mia. kr. årlige til andre formål. I 2021 vil besparelsen være steget til anslået 4,3 mia. kr. årligt sammenlignet med 2015. Når man fratrækker den reserve, som er afsat til bedre uddannelser og robust arbejdsmarked, lander besparelserne på 2,4 mia. kr. i 2019 og 3,7 mia. kr. i 2021.
Når vi når frem til 2022, er der ganske vist lagt op til, at omprioriteringsbidraget vil blive tilbageført til initiativer inden for sektoren. Det drejer sig dog kun om en lille del af de besparelser, som har ramt uddannelserne de forudgående år.
Regeringens udspil om erhvervsuddannelserne og debatten omkring finanslovsforslaget for 2019 viser, at der er politisk vilje til at finde løsninger for erhvervsskolerne i de kommende forhandlinger. Det er også velbegrundet. Men det er også afgørende vigtigt at lempe besparelserne på erhvervsakademier og professionshøjskoler.
Erhvervsakademier uddanner de it-professionelle og ansatte inden for bl.a. forsikring og finans, handel, byggeri og design. Professionshøjskolerne uddanner en væsentlig del af kommende fagprofessionelle inden for sundhed og sygepleje, undervisning og dagtilbud. Besparelser på disse uddannelser betyder risiko for dårligere uddannede lærere, pædagoger, it-folk, sygeplejersker, ergoterapeuter og mange flere faggrupper.
Erhvervsakademier og professionshøjskoler har et bredt regionalt udbud. Professionshøjskolerne har udbud af uddannelser knap 40 steder i landet. Og erhvervsakademierne har udbud af uddannelser omkring 50 steder i landet og er på den måde med til at sikre forsyning af veluddannet arbejdskraft overalt i Danmark. Det er godt – men det er omkostningsfuldt at drive de små udbud. Også af den grund duer det ikke med besparelser.
Uddannelse er en investering i fremtiden. Vi ved, at investeringer i uddannelse fører til vækst og velstand i fremtiden, og vi ved, at penge investeret i uddannelse tjener sig selv hjem i det lange løb.
Jeg ønsker og opfordrer til, at hele uddannelsesområdet fra erhvervsskoler og VUC til universiteter bliver friholdt for omprioriteringsbidrag fra 2019. Vi har brug for investeringer i uddannelser med kvalitet – ikke besparelser.