Generelt
Regeringen vil med udspillet bruge ca. 500 mio. om året over fire år på erhvervsuddannelserne og folkeskolen. Denne tilførsel af midler sker samtidig med at regeringen med finanslovsforslaget for 2019 fortsætter besparelserne på uddannelsesområdet med det såkaldte omprioriteringsbidrag. På erhvervsuddannelserne alene er besparelserne, ifølge AE-rådets analyser, ca. 600 mio. kr. i 2019 sammenlignet med det niveau, som uddannelserne havde for omprioriteringsbidraget.
FTF vurdering
Der er ikke tale om en reel styrkelse af erhvervsuddannelserne, men at Regeringen fører en del af pengene fra omprioriteringsbidraget tilbage til erhvervsuddannelsessektoren (og en del til folkeskolen) samtidig med at sektoren får nye opgaver – fx flere elever på grundforløb. Den samlede effekt af regeringens politik er derfor fortsat en forringelse af erhvervsuddannelserne. 
Folkeskolen skal nære elevernes håndværkerdrømme
I udspiller lægger regeringen vægt på en øget investering i nye og renoverede faglokaler, værksteder og udstyr. Lærere fra erhvervsuddannelserne skal gennemføre undervisning, forløb og aktiviteter i Folkeskolen og der skal være øget praksisfaglighed i læreruddannelsen.
FTF vurdering
FTF bifalder, at praksisfagligheden styrkes i Folkeskolen. Her er det positivt, at regeringen anerkender, at der er et finansieringsbehov i forhold til at sikre de nødvendige fysiske rammer på folkeskolerne. 
Det er helt uklart, hvad der menes med ”praksisfaglighed på læreruddannelsen”. Læreruddannelsen indeholder allerede både praktik og praktisk/musiske fag som undervisningsfag. Der er brug for en mere præcis angivelse af hvad der menes med praksisfaglighed i denne sammenhæng. 

Opgør med automatvalget
Der lægges op til at styrke vejledningen med kompetenceudvikling af vejledere og folkeskolelærere med henblik på at øge det generelle vidensniveau om erhvervsuddannelser og understøtte et nyt nationalt program for valg af ungdomsuddannelse.
Det nationale program er et fælles inspirationsmateriale, som lærere og vejledere kan bruge. 
Der indføres et nyt obligatorisk undervisningsforløb på 30 timer til ”Uddannelses- og erhvervskendskab”. Det erstatter ”de hidtidige introduktionskurser og brobygningsforløb.” 
Der foreslås også en ny model for uddannelsesparathedsvurdering, hvor alle elever vurderes i forhold til alle ungdomsuddannelser uanset, hvad de søger. 
FTF vurdering
FTF finder det meget positivt, at der lægges op til en styrkelse af vejledningen med øget kompetenceudvikling. De øvrige initiativer kommer så videt det kan læses af udspillet ikke til at tilføre nye ressourcer til vejledningen. 
Det er et fremskridt, at der nu sikres en konkret timeramme til det obligatoriske emne ”uddannelses- og erhvervskendskab”, som må formodes at erstatte uddannelse og job. Det sikrer, at der er tid og ressourcer til at løfte denne opgave. 
Begge dele er et fælles ønske fra LO og FTF, der er blevet lyttet til. 
Kommunerne skal have større ansvar for søgningen
Regeringen vil forpligte kommunerne til at udarbejde lokale måltal for søgningen til de enkelte ungdomsuddannelser. Det skal øge søgningen til erhvervsuddannelserne. 
FTF vurdering
Kommunerne spiller en afgørende rolle i at sikre at sikre at unge kommer godt i gang med job og uddannelse. Det er vigtigt, at flere vælger erhvervsuddannelserne, men det er også vigtigere, at flest muligt får en ungdomsuddannelse. Hvis kommunerne forpligtes til at udarbejde måltal for de enkelte ungdomsuddannelser, bør de også tage hensyn til 90 procentmålsætningen og ikke kun målsætningen på erhvervsuddannelsesområdet. 
Flere skal vælge rigtigt første gang
Regeringen erklærer sig i udspillet villig til at se på en skærpelse af adgangsforudsætningerne til gymnasiet, hvis det viser sig nødvendigt for at understøtte målsætningen om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Og vil derfor følge effekterne af de nye adgangsforudsætninger til de gymnasiale uddannelser. <o:p></o:p>
FTF vurdering
Det er i forvejen problematisk og begrænsende, at gymnasiereformen lagde hovedvægten på karakterer i adgangen til de gymnasiale uddannelser. Den mere helhedsorienterede vurdering af den unge fylder nu væsentligt mindre, mens hovedkriteriet er blevet karakterer. Standpunktskaraktererne er kommet til at spille en større rolle.
FTF ønsker ikke, at denne udvikling fremmes yderligere. Hvis der udelukkes endnu flere fra at vælge den ungdomsuddannelse de ønsker betyder det, at flere vil være i fare for slet ikke at få en ungdomsuddannelse. 
Det kan ikke antages, at alle som udelukkes fra gymnasiet, har forudsætningerne til og er motiverede for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det kan svække opfyldelsen af 90 procent målsætningen.
10. klasse skal pege i retning af erhvervsuddannelserne
Regeringen vil nedsætte et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til ”hvordan 10. klasse indholdsmæssigt kan rettes mod erhvervsuddannelserne og i større omfang end i dag placeres på erhvervsskolernes lokationer.”
Derudover vil regeringen indføre et tilskud til erhvervsskoler og kommuner, der skal bidrage til, at flere erhvervsskoler fremadrettet udbyder 10. klasseaktivitet på vegne af kommunen.
FTF vurdering
FTF mener, at 10. klasse skal blive ved med at være til tilbud til de unge, som trænger til noget ekstra fagligt, socialt eller personligt, uanset hvilken ungdomsuddannelse de hælder til. 
De kommunale 10. klasser er allerede i dag erhvervsuddannelsernes vigtigste fødekanal. Derfor skal man være forsigtig med, hvor meget 10. klasse skal rettes imod erhvervsuddannelserne. Styrken ved 10. klasse er, at eleverne kan få tid til at udvikle sig og træffe deres eget valg. Derfor skal der udvises varsomhed i forhold til, hvor meget man retter 10. klasse mod erhvervsuddannelserne. Hvis eleverne får en følelse af at blive presset til noget bestemt, så mister 10. klasse sin værdi for eleverne. Det kan medføre at 10. klasse og dermed også erhvervsskolerne bliver fravalgt.  Fra den kommunale 10. klasse søgte 36 procent af eleverne optagelse på en erhvervsuddannelse i 2018. Det er langt flere end de 19,4 procent, som søger EUD efter almindelig 9. og 10. klasse på grundskoler og øvrige skoletyper.
Begejstring og faglig stolthed er grundpiller i erhvervsuddannelserne
Der nævnes en række initiativer, som skal sikre bedre videreuddannelsesmuligheder 
Bl.a. at ”Det undersøges, hvordan der kan skabes bedre muligheder for supplering og adgangskurser for erhvervsuddannede med henblik på adgang til de videregående uddannelser”
At der skal etableres ”en simpel kommunikativ model for inddeling af erhvervsuddannelser i forhold til konkrete videreuddannelsesmuligheder”
Derudover skal erhvervsuddannelserne defineres som studiekompetencegivende. Og endelig skal det undersøges, om optagelsessystemet i højere grad kan understøtte erhvervsuddannedes muligheder for videreuddannelse.
FTF vurdering
Der er god grund til at sikre erhvervsuddannede gode videreuddannelsesmuligheder. Det er vigtigt at gøre uddannelserne attraktive og for at sikre praksisbaserede uddannelses- og karriereveje i hele uddannelsessystemet. Dog mangler der overvejelser om hvordan man kan nå kandidatniveauet ad denne vej. 
Der er allerede i dag gode adgangsmuligheder til professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne med en erhvervsuddannelse, men hvis de unge skal opleve, at erhvervsuddannelserne ikke lukker døre, skal der findes troværdige og anvendelige veje til kandidatuddannelserne. 
Her er især overgangen fra professionsbachelor til kandidat vanskelig og uigennemskuelig, hvilket fjerner muligheden for at brande erhvervsuddannelserne som et ligeværdigt alternativ til gymnasiet.
Det angives ikke hvilke faktiske konsekvenser det skal have, at erhvervsuddannelserne erklæres for studiekompetencegivende.
Attraktive ungdomsmiljøer
Regeringen vil ”arbejde med mulighederne for at styrke fokus på lærerhåndværket” i den erhvervspædagogiske diplomuddannelse.
Lærere på erhvervsskolerne får med udspillet mulighed for at deltage i en uges virksomhedsforløb med henblik på faglig opkvalificering og på at styrke sammenhængen mellem skole og praktik.
Der foreslås en økonomisk ramme i 2019-2022 til øget udbud af erhvervsuddannelser i tyndt befolkede områder
FTF vurdering
Det er positivt, at lærernes muligheder for kompetenceudvikling i samarbejde med virksomhederne øges. Der er brug for at vedligeholde koblingen til praksisfeltet.  Det er vigtigt, at der sikres rammer og vilkår for dette, som gør det til en reel og attraktiv mulighed for skoler og lærere. 
Det er helt uklart hvad der menes med at ”styrke fokus på lærerhåndværket” i den erhvervspædagogiske diplomuddannelse. Det er dog klart, at ressourcemanglen på erhvervsskolerne hæmmer lærernes efter- og videreuddannelse, herunder på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse. 
FTF anerkender behovet for at understøtte den geografiske udbredelse af erhvervsuddannelserne økonomisk. Det er dog også vigtigt at være opmærksom på, at der skal kunne opretholdes et fagligt miljø og et attraktivt socialt ungdomsmiljø på uddannelserne. 
Mere tid til afklaring og til at fordybe sig i fagene
Udspillet udvider adgangen til grundforløbets første del til op til to år efter 9. og 10. klasse og indfører et nyt 10-ugers grundforløb, kaldet GF+, for de lidt ældre unge og for voksne.
FTF vurdering
FTF hilser dette initiativ velkommen, som helt åbenlyst har været tiltrængt. Erhvervsuddannelsesreformen har ramt de lidt ældre unge og voksne hårdt, og der er et stort potentiale i at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for disse målgrupper.
Kvaliteten skal være endnu bedre
Udspillet indeholder et kvalitetstilskud, som skal gå til at styrke digitalisering, ungdomsmiljø og muligheden for gæstelærere fra erhvervslivet.
Derudover foreslår regeringen, at data om uddannelserne bliver mere tilgængelige. Endelig skal kvalitetstilsynet opgraderes. Og der indføres nye sanktioner for ”dårlig kvalitet målt på nøgletal”, som skal kunne straffes ”på linje med økonomisk uorden.”
FTF vurdering
Denne del af udspillet viser tydeligt ironien i at udspillet finansieres med midler, som tages fra  skolernes budgetter. Hvis skolerne ikke var underlagt omprioriteringsbidraget ville de have bedre mulighed for at digitalisere, gæstelærere og sikre et godt ungdomsmiljø. 
Større sikkerhed for at få en praktikplads
Der indføres en række mindre initiativer vedrørende praktikpladser. Bl.a. at virksomheder kan give folkeskoler elever praktikplads på forhånd, at erhvervsskolerne kan også kan hjælpe grundskoleelever med at søge praktikpladser.
FTF vurdering
Det er generelt gode initiativer som kan bidrage til at lette især de unges praktiksøgning, men der vil være tale om mindre effekter på antallet af praktikpladser. 
Frihed til erhvervsskolerne
Der skal være bedre muligheder for at oprette nye lokale erhvervsuddannelser, ”nye procedurer for løbende og smidigere markedstilpasninger af nationale erhvervsuddannelser” samt forenkling og mere ensartede procedurer for de faglige udvalgs godkendelse af praktikvirksomheder. Derudover forslås forenkling og tydeliggørelse af faglige udvalgs opgaver.
Derudover får skolerne adgang til at søge om udgiftsneutrale forsøg 
FTF vurdering
Det er uigennemskueligt hvad, der reelt foreslås i forhold til forenkling af de faglige udvalgs opgaver og oprettelse af lokale erhvervsuddannelser. 
De faglige udvalg har i dag en afgørende funktion i forhold til at sikre uddannelsernes match med arbejdsmarkedet. Det er en arbejdsdeling, som er en væsentlig faktor i at sikre høje beskæftigelsesgrader og udbud af kvalificeret arbejdskraft.
Der er allerede i dag mulighed for at oprette individuelle erhvervsuddannelser, hvis der er helt særlige behov, som ikke dækkes af det eksisterende udbud. Det er helt uklart hvordan forslaget er en forbedring af denne mulighed. Det er et afgørende hensyn, at uddannelserne er nationalt genkendelige både af hensyn til det almindelige overblik over uddannelserne og til medarbejdernes mobilitet på arbejdsmarkedet.