Vi har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Befordringsrabat skal gøre det økonomisk muligt for studerende og uddannelsessøgende (herefter omtalt som studerende) at uddanne sig, også selv om de er bosiddende langt fra uddannelsesinstitutionen.
Nogle af de foreslåede ændringer har alene til formål at forhindre utilsigtet brug af reglerne om befordringsra­bat, fx når studerende får befordringsgodtgørelse med kilometersats for dage, hvor der ikke er et transportbe­hov mellem hjem og uddannelsesinstitution.
Andre ændringer, som fx bortfald af befordringsrabat til studerende på videregående uddannelser under løn­net praktik, kan stille en afgrænset gruppe af studerende i en rigtig dårlig situation. Der kan være langt fra bopæl til praktiksted, navnlig for studerende som uddanner sig i landdistrikter eller på fagområder, hvor prak­tikstederne ligger med stor afstand.
Det er urimeligt, at disse studerende stilles væsentligt ringere end de studerende, som får tildelt praktikplads tæt på deres bopæl. Der henvises i lovforslaget til, at de studerende har mulighed for at få befordringsfradrag efter ligningsloven. Flere vil den studerende dog i praksis skulle "lægge ud" for sine udgifter til transport indtil årsopgørelsen afsluttes.
Endelig indeholder lovforslaget en række begrænsninger af den forventede distance som begrebet "daglig transport" kan dække over. Der lægges op til, at ministeriet kan fastsætte regler, der tager udgangspunkt i objektive kriterier om afstand eller tid, fx at befordring på mere end 3-4 timer hver vej ikke kan betragtes som daglig transport.
Der er allerede indarbejdet en øvre begrænsning af transportgodtgørelsen, så der ydes mindre i rabat for transport i større omfang i gældende regler.
Forslaget tager ikke højde for, at uddannelsernes tilrettelæggelse ikke nødvendigvis følger en skabelon med daglig undervisning fra kl. 8-15. Omvendt er mange studier tilrettelagt med få ugentlige undervisningstimer, som kan være tilrettelagt over få dage, noget som har betydning for, hvor den studerende er bosat i forhold til uddannelsesstedet.
Det foreliggende forslag anviser ingen løsning på, hvordan studerende med behov for længere transport skal kunne få hverdagen til at hænge sammen. Det er i den sammenhæng relevant at pege på manglen på studie­boliger, særligt i de store uddannelsesbyer. Der kan også være særlige hensyn til studerende, som har forplig­telser over for egen familie. Det kan i sig selv være en begrundelse for, at studerende – i hvert fald i perioder – kan have et dagligt transportbehov som overstiger det beskrevne maksimum.
Vi kan ikke støtte den del af ændringerne, som vanskeliggør studerendes vilkår, det gælder både i forhold til befordringsrabat i forbindelse med lønnet praktik og de foreslåede grænser for, hvilket omfang "daglig trans­port" kan udgøre. Hvis der skal være begrænsninger på sidstnævnte område, bør det have karakter af et loft over befordringsrabattens omfang, uden at det forhindrer den enkelte studerende i at have et stort tidsforbrug til transport.