OK18 fik sat stort spørgsmålstegn ved, om den danske model – som sjældent giver problemer på det private arbejdsmarked – overhovedet er designet til det offentlige. Både offentlige topforhandlere og eksperter har efterspurgt et servicetjek af den danske model i forhold til, hvordan den fungerer i den offentlige sektor. Efterhånden ser det ud til, at ønsket bliver til virkelighed.
I hvert fald er de ansattes faglige organisationer og arbejdsgiverne i den offentlige sektor enige om, at modellen har brug for at blive justeret. Det blev slået fast på et stuvende fuldt morgenarrangement på Folkemødet om fremtiden for den danske model, som FTF’s talentuddannelse stod bag.

De to parter på det offentlige arbejdsmarked var her repræsenteret ved topforhandlerne på det regionale område: formand i Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen og regionsrådsformand for Danske Regioner, Anders Kühnau.
Vi skal alle kunne vokse i modellen
Grete Christensen kritiserede, at den danske forhandlingsmodel i stigende grad bliver brugt af regeringen som instrument til at effektivisere den offentlige sektor. På den måde har idealet om ligeværdige forhandlinger mellem to parter fået nogle knubs.
”Vi ser mere og mere, at regeringen lægger sin klamme hånd direkte ind i forhandlingerne med et fokus på ren effektivisering. De offentlige overenskomstforhandlinger er i stigende grad kommet til at handle om at forringe vilkår og tage noget fra os. Det er efterhånden blevet sådan, at vi skal aflevere noget, INDEN vi overhovedet begynder at forhandle arbejdsvilkår. Men vi skal alle kunne vokse i denne her model”, sagde Grete Christensen – og høstede stort bifald.
Fællestillidsmand på Nyborg Kommune, Anja Skovgaard Nissen, som repræsenterede de menige medarbejdere – og talentuddannelsen – i panelet, fortalte sådan her:
”Allerede op til forhandlingerne meldte arbejdsgiverne ud, at vi får for meget i løn. Det gav en frustrerende oplevelse af ikke at blive anerkendt som medarbejder. Det kan ikke være meningen med forhandlingssystemet. Hvis vi skal have en stærk offentlig sektor, skal vi også have kvalificerede medarbejdere. Vi medarbejdere skal værdisættes anderledes, end vi bliver i dag”.
Grete Christensen pegede på, at der er brug for at få diskuteret, hvad parterne i nyere tid har brugt den danske model til i den offentlige sektor.
”Engang havde parternes en fælles interesse i skabe gode vilkår for medarbejderne, så de trives på jobbet og på den baggrund leverer et godt stykke arbejde – dét mål har fortonet sig”, sagde hun.

Ulige magtforhold
Grete Christensen ser et ulige magtforhold mellem den offentlige sektors lønmodtagere og arbejdsgivere. Og det er et problem, der skal gøres noget ved, mener hun.
”Når vi sidder til forhandlinger, har lønmodtagerne ikke den samme bevægelsesfrihed i forhandlingsspillet som i den private sektor”, påpegede hun.
Hendes modpart ved forhandlingsbordet, topforhandler for Danske Regioner, Anders Kühnau, ser ikke parterne som ulige.
”Jeg oplever IKKE den magtasymmetri. Der er stort pres på begge parter; Arbejdsgiverne har ganske vist ikke kroner og ører på spil som i det private – til gengæld har de som politikere en masse politisk kapital og goodwill fra befolkningen på spil. Her ligger et stort pres på de offentlige arbejdsgivere, som man ikke skal undervurdere”, sagde Anders Kühnau.
Parterne vil diskutere modellen
Alligevel ser parterne ud til at forenes i et fælles ønske om et eftersyn af modellen.
Anders Kühnau finder det uholdbart, at det offentlige arbejdsmarked bliver ved med at have det høje konfliktniveau.
”Min nye drømmemodel? Det er en model, der får konfliktniveauet ned! Og det skaber vi ved, at vi – parterne – sætter os ned inden de næste forhandlinger og taler om, hvordan vi vil forhandle. Og får lavet nogle aftaler om, hvordan vi skal lave aftaler. Det kan give bedre forhandlinger, uden at vi ændrer modellen – som jeg grundlæggende har stor tillid til”, sagde Anders Kühnau til Folkemødedebatten.
Grete Christensen bifaldt, at både KL og Danske Regioner på arbejdsgiversiden har meldt ud, at de gerne vil gå ind og diskutere den danske model.
”Det ser jeg meget frem til”, sagde hun.
Uskylden røg ved OK13
Laust Høgedahl fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, er en af de arbejdsmarkedsforskere, som også anbefaler et serviceeftersyn af den danske model i forhold til det offentlige arbejdsmarked.
Han understregede, at det ikke handler om at ændre den danske model, for ”vi får ikke noget bedre”. Men justeringer er der brug for! Parterne på det private arbejdsmarked har allerede haft en lang tradition for at evaluere forhandlingsmodellen; nu er det på tide, at det offentlige kommer i gang med en lignende evalueringskultur, mener han.
Laust Høgedahl beskriver OK13 med lærerlockouten som et ’syndefald’, som satte en ny ramme for forhandlinger i den offentlige sektor. Man kommer aldrig tilbage til tiden før OK13, men der er håb, mener han.
”Under OK13 så man, hvordan man kan udnytte sin magt. Det ødelagde noget tillid. En ny tillid får man ikke skabt alene ved buzzwords om ’tilbage på sporet’. Det der skal til, er at parterne mødes om at justere den danske model i tillidsfulde realitetsforhandlinger”, sagde Laust Høgedahl.

Politikerne skal holde sig væk
Et klart budskab fra forskeren var, at parterne selv skal stå for at justere den danske model – politikerne skal blande sig udenom. Den danske model er en partsmodel, hvor parterne selv regulerer deres indbyrdes styrkeforhold. Hvis man inviterer politikerne ind til at justere modellen, risikerer man, at de indfører elementer, som skader den ene part og dermed forrykker styrkeforholdet, mener Laust Høgedahl.
Men man skal grundlæggende ikke være bange for at kigge modellen efter i sømmene, mener han.
”Den danske model har en lang historie – den er ikke lavet af glas; den kan godt tage nogle knubs. Hvis den er ved at dø, er det fordi folk ikke melder sig ind i fagforeningerne”, sagde Laust Høgedahl og høstede debattens måske allerstørste bifald.