De ca. 180.000 statsansatte som fx politibetjente, gymnasielærere, skattemedarbejdere og ansatte i ministerier har i dag samlet stemt stort ja til det overenskomstforlig, som blev indgået i april mellem de statsansattes forhandlingsudvalg, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og den statslige arbejdsgiver.
CFU omfatter Akademikerne, og på FTF-området SKAF (Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab) og på LO-området OAO (Offentligt Ansattes Organisationer). De nye overenskomster løber frem til år 2021.
Formand for CFU, Flemming Vinther, udtaler:
”Jeg er rigtig glad for, at vi har fået medlemmernes accept af OK18-forliget. Jeg tror, at det har været vigtigt for medlemmerne, at vi får forbedret reallønnen, at lønudviklingen kommer til at matche den private, og at vi har fået sikret spisepausen. Og så har der for første gang i 10 år været afsat midler til forbedringer for de enkelte overenskomstgrupper.”
Stort ja fra flere på det kommunale og regionale område
Også på det kommunale/regionale område har en række organisationer i dag offentliggjort afstemningsresultater med stort flertal for ja. 
Det gælder fx Dansk Sygeplejeråd, hvor 91,1 procent stemte ja (stemmeprocent 57,7) og BUPL, hvor 94 procent stemte ja (stemmeprocent 68,5).
Hos Danmarks Lærerforening, stemte 74,6 procent ja til forliget (stemmeprocent hele 78,1).
Lærernes formand, Anders Bondo Christensen udtaler:
”Det er rigtig flot, at så mange medlemmer har deltaget i urafstemningen. Jeg er selvfølgelig glad for, at et stort flertal har stemt ja, men jeg er også helt opmærksom på, at en betydelig del har stemt nej. Nu handler det om, at vi centralt og lokalt sammen med arbejdsgiverne bruger OK-forliget, så vi kan få skabt forbedringer for lærerne og positive forandringer på arbejdspladserne.”  
Udfordret model skal ses efter i sømmene
På onsdag den 6. juni offentliggøres de samlede stemmetal fra samtlige kommunalt og regionalt ansattes organisationer. Herefter er der tre år til de næste overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked.
Den tid skal bruges aktivt på at se den danske model på det offentlige område efter i sømmene, mener Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF. 
Også Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har kritiseret, at regeringen kan bruge overenskomsterne til at spare penge i tilfælde af lockout eller strejke. Efter opfordring fra de to partier har statsminister Lars Løkke Rasmussen erklæret sig parat til at give forhandlingssystemet et tjek. Også topforhandlerne på det regionale og kommunale område har givet hinanden håndslag på, at de vil gå i dialog om, hvordan man kan justere forhandlingsmodellen. 
Problematisk dobbeltrolle
Især på statens område er det dybt problematisk, at topforhandleren – i dette tilfælde innovationsminister Sophie Løhde – også har en rolle som lovgivende politiker, mener Bente Sorgenfrey.  Asymmetrien i magtforholdet ved strejke og lockout er et andet problem, man bør kigge på, mener hun. 
”Det er meget glædeligt, at forliget nu ser ud til at komme i hus på hele det offentlige arbejdsmarked. Men den danske model bestod kun på et hængende hår forhandlingerne for de offentligt ansatte. Der er behov for at justere modellen på det offentlige område, og der mener jeg, at man med fordel kan lade sig inspirere af de andre nordiske lande”, siger Bente Sorgenfrey.

Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl har i en forskningsrapport sidste år anbefalet, at den danske aftalemodel bliver justeret på det offentlige område – og netop gerne med inspiration fra de andre nordiske lande. De har nogle lidt anderledes forhandlingsmodeller og konfliktniveauet på det offentlige arbejdsmarked, som er væsentligt lavere end i Danmark.