En kold skulder til personalemødet, en spydig bemærkning over frokosten eller følelsen af at blive holdt udenfor. Mobning på jobbet kommer til udtryk på et utal af måder.

Desværre oplever ni procent af FTF’erne en høj eller meget høj grad af mobning på arbejdet. Det viser en ny FTF-undersøgelse med over 9.600 respondenter.

Mobning skader selvopfattelsen, og er man udsat for mobning, har man højere risiko for stress, angst og depression, forklarer erhvervspsykolog fra Falck Healthcare Camilla Holst.

“Bliver en af dine ansatte mobbet, vil vedkommende ofte blive mere indadvendt og trække sig fra sociale arrangementer på jobbet,” uddyber hun.

Men mobning i arbejdstiden går ikke kun ud over den eller de, der mobbes. Ifølge Camilla Holst påvirker mobning hele arbejdsmiljøet og kvaliteten i arbejdet.

“Mobning spreder sig som negative ringe i vandet, fordi der bliver skabt en kultur, hvor det er legitimt at behandle hinanden dårligt,” forklarer hun.

“Stress og mobning går hånd i hånd”
Ifølge erhvervspsykologen kan der være flere årsager til mobning på jobbet. Hun peger på, at især stress kan forstærke et usundt arbejdsmiljø.

“Stress og mobning går hånd i hånd, fordi man som stresset har mindre overskud til at behandle ens medmennesker ordentligt.

Er flere stressede, kan der opstå en kultur, hvor man taler spydigt til hinanden, og hvor nogle oplever den hårde tone som mobning,” siger Camilla Holst. Er arbejdet følelsesmæssigt krævende, er der ligeledes risiko for mobning, tilføjer hun.

“Fængselsbetjente og sygeplejersker er eksempler på fagpersoner, der kan have brug for at distancere sig fra jobbet, fordi arbejdet med udsatte borgere i perioder kræver et større mentalt overskud,” siger Camilla Holst.

Ifølge erhvervspsykologen kan distancen betyde, at de ansatte bruger ironi til at tale om voldsomme oplevelser. Og bliver ironi en almindelig talemåde, kan det for nogen være svært at skelne mellem, hvornår en kæk bemærkning er sjov, og hvornår det er mobning.

“En ironisk jargon kan fx gøre, at man føler sig udstillet, hvilket ikke overraskende kan opleves som mobberi,” siger Camilla Holst.

Brug mobbe-politik som værktøj
Er der mobning blandt dine ansatte, bør du ifølge Camilla Holst tage problemet alvorligt. Hun foreslår, at du bruger jeres fælles mobbe-politik eller retningslinjer om mobning til at tage hånd om udfordringerne.

“Har I ikke en mobbe-politik eller retningslinjer for håndtering af mobning, så tag initiativ til, at I formulerer en af delene. Det kan du fx gøre, når I har møde i samarbejds- eller arbejdsmiljøorganisationen”, siger hun.

Erhvervspsykologen foreslår, at politikken eller retningslinjerne indeholder en definition af, hvad mobning er – I kan eventuelt læne jer op ad den definition, der ligger på Videncenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside. Retningslinjerne bør desuden indeholde en guide til, hvad man som kollega gør, hvis man selv oplever mobning eller er vidne til, at andre bliver mobbet.

Undgå, at retningslinjerne samler støv
Selvom I har mobbe-politikken eller retningslinjerne på plads, er det ikke en garanti for et godt psykisk arbejdsmiljø. Ifølge Camilla Holst skal dokumenterne nemlig aktiveres, så I løbende bliver mindet om, hvordan du og dine ansatte sammen skaber en sund arbejdskultur.

“Det er vigtigt, at politikken eller retningslinjerne ikke samler støv i glemmebogen. Gør det derfor til en tradition, at I diskuterer mobning til det årlige arbejdsmiljømøde eller på temadage i løbet af året,” siger hun.

Til møderne kan du med fordel gøre opmærksom på, at dine medarbejdere altid kan komme til enten dig, arbejdsmiljørepræsentanten eller HR-afdelingen, hvis de oplever mobning, tilføjer erhvervspsykologen.

Hent hjælp
Vurderer du, at problemerne omkring mobning er så store, at du ikke har ressourcer til at løse dem alene, anbefaler Camilla Holst, at du påpeger udfordringerne overfor din egen nærmeste leder.
“Aftal et møde med din leder, hvor I sammen lægger en handlingsplan for, hvordan I kommer problemerne til livs. Inddrag eventuelt HR-afdelingen, hvis I finder det relevant,” siger hun.
Går mobbeproblemerne i hårdknude, foreslår Camilla Holst, at du og din leder henter hjælp ude fra.
“Hyrer I eksempelvis en ekstern arbejdsmiljøkonsulent eller en erhvervspsykolog med speciale i mobning, vil vedkommende kunne kaste et nuanceret blik på jeres problemer. Den eksterne vil desuden kunne pege på, hvilke mekanismer, der er med til at genere mobning på jeres arbejdsplads,” konkluderer hun.