Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille udtalte i weekenden, at nyuddannede indretter sig på at ”hygge sig” på dimittend-dagpenge, inden de får sig et job. Ministeren mener, at dimittend-dagpengeordningen er for lukrativ og fører til unødige dagpengeudgifter.
Det sker samtidig med, at nye tal fra Finansministeriet viser et fald på 24 procent i udgifter til dagpenge i alt fra 2000 til 2017.
Formanden for FTF Bente Sorgenfrey undrer sig over udtalelserne fra ministeren.
”Det er en arrogant udtalelse fra ministeren, der viser manglende viden om de nyuddannedes jobsituation”, fastslår FTF-formanden.
At dimittenderne søger job er dokumenteret af joblogs i a-kasserne og i den digitale rådighedsovervågning i Beskæftigelsesministeriet. De nyuddannede indgår i et intensiveret kontaktforløb de første seks måneders ledighed, påpeger hun.
”Det er derfor uværdigt overfor den enkelte ledige, for a-kasserne og for jobcentrene, når ministeren anklager de unge for at ”hygge sig” på dagpenge, når tallene viser det modsatte”.
Dagpengekommissionen: Dimittenddagpengeordningen skal fastholdes
Bente Sorgenfrey deltog selv i forhandlinger om dimittenddagpengene i dagpengekommissionen, der afsluttede sit arbejde i oktober 2015.
”I dagpengekommissionen blev vi enige om, at dimittenddagpengeordningen skulle fastholdes, fordi den var et gode for såvel samfundet som for den enkelte. Det blev også slået fat i den politiske aftale om dagpenge, der dog nedsatte satsen for nyuddannede ledige uden forsørgelse. Derfor er det mærkværdigt, at ministeren nu begynder at angribe nyuddannedes dagpenge samtidig med han ønsker opbakning til a-kasser. Det hænger ikke sammen”, siger hun.
Simon Emil Ammitzbøll-Bille har udtalt, at han er tilfreds med tilslutningen til a-kasserne. En analyse fra Økonomi- og indenrigsministeriet viser, at tilslutningen til a-kasserne har været stigende siden 2008 for nyuddannede både før og efter slutningen af uddannelse. Det skyldes dels, at unge siden 2009 har kunnet melde sig i a-kasse et år før afslutningen af uddannelse – uden betaling af a-kassekontingent – og opnå dagpengeret efter afslutning af uddannelsen.
Ordningen har ført til en styrkelse af arbejdsløshedsforsikringen af gode betalere – fordi det viser sig, at personer med en videregående uddannelse har en væsentlig lavere ledighedsrisiko og ledighedsgrad end f.eks. personer med en erhvervsuddannelse.
”Det er en rigtig dårlig forretning for dansk økonomi at afskaffe den nuværende dagpengeordning for nyuddannede. Det vil svækkes tilslutningen til arbejdsløshedsforsikringen, som er en hovedhjørnesten i flexicurity i Danmark. Det vil desuden betyde, at nyuddannede, der ikke umiddelbart har et job på hånden efter endt uddannelse, vil hjemsøge kommunerne og søge om kontanthjælp. Det vil være helt uacceptabelt for både den enkelte nyuddannede og for kommunerne”, fastslår FTF-formanden.
Hun peger også på, at antallet at nyuddannede er steget fra godt 60.000 i 2006 til 87.000 i 2017. Det øgede udbud af nyuddannede betyder, at der er et større pres på jobbene og at der naturligt opstår en vis søgeledighed.