Seniorpakkerne blev lanceret i juni 2013 på baggrund af det politiske udspil Et godt og langt arbejdsliv for alle fra 2012 mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten. Som led i udmøntningen af ét af aftalens initiativer, har Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse fra juni 2013 til december 2015 haft til ansvar at tilbyde alle danske arbejdspladser støtte til arbejdet med at fastholde seniormedarbejdere på arbejdsmarkedet gennem seniorpakkerne. Der blev oprindeligt afsat 130 mio. kr. til seniorpakkeordningen fra 2013-2015, men grundet omprioritering af midler landede de endeligt afsatte beløb på 9 mio. kr. i 2013, 12 mio. kr. i 2014 og 16 mio. kr. i 2015.
Med seniorpakken gennemfører arbejdspladsen en række aktiviteter beskrevet trin for trin i en medfølgende drejebog, med henblik på en efterfølgende indgåelse af senioraftale mellem senioren og arbejdspladsen. Ved tilsagn om en seniorpakke fra fonden, dækkes arbejdspladsens udgifter til fx kursus og lønudgifter til de timer, der bruges på at gennemføre aktiviteterne.

Hvem har søgt seniorpakkeordningen?
Fra lanceringen af seniorpakkeordningen i juni 2013 til 15. september 2015, har fonden givet tilsagn til 115 seniorpakkeforløb, som involverer 919 seniormedarbejdere. I alt er der givet tilsagn til seniorpakkeforløb på 6,6 mio. kr. ud af de i alt 37 mio. kr. som var afsat. Undervejs i perioden er der sket en stigning i antal ansøgninger, muligvis som følge af midtvejs- og kendskabsanalysen i 2014 som afslørede et begrænset kendskab til ordningen blandt danske arbejdspladser og en efterfølgende intensivering af markedsføringen. Der har altså været en udfordring i, at udbrede kendskabet til seniorpakkeordningen generelt og muligvis en særlig udfordring i at udbrede kendskabet i visse brancher og regioner i landet. Evalueringen peger fx på, at arbejdspladser i Region Midtjylland er overrepræsenteret i forhold til øvrige regioner og at de fleste arbejdspladser der har søgt seniorpakkeordningen har været private frem for offentlige. Samtidig har visse brancher – sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger, engros- og detailhandel samt transport- og godshåndtering – været kraftigt overrepræsenteret, mens brancher som information, kommunikation, pengeinstitutter og finansvirksomheder slet ikke er blandt de arbejdspladser der har søgt.

Effekter af seniorpakkeordningen
En før- og eftermåling blandt de seniormedarbejdere der har deltaget i forløb viser, at seniorpakkeordningen ikke har været med til at skabe markante ændringer i seniorernes forventede tilbagetrækningstidspunkt. Fx er der ikke flere seniorer der forventer at arbejde til efter de er 65 år. Alligevel peger målingen på, at seniorpakkeordningen har været med til at afklare senkarrieren for nogle af medarbejderne, da andelen af ‘ved ikke’ besvarelser om forventet tilbagetrækningsalder er faldet fra 26% til 21%. Samtidig er andelen af medarbejdere der forventer at arbejde til de fylder 65 år steget fra 19% til 25%. Målingen afslører endvidere, at trivslen blandt de involverede seniormedarbejdere, ikke er blevet bedre efter seniorpakkeforløbet.

Seniorpakkeordningen har fungeret godt til at facilitere dialog mellem leder og medarbejder og sætte fokus på seniormedarbejderens senkarriere og planer for tilbagetrækning. Fx angiver 6 ud af 10, at deres forventninger til dialogen med lederen er indfriet i høj eller nogen grad, mens dette gælder for 7 ud af 10 for forventninger til kurset for seniorer. Samtidig vurderer 94% af lederne og medarbejderrepræsentanterne at seniorpakken i høj eller nogen grad har hjulpet virksomheden med at få en god dialog med seniorerne om deres planer og 88 pct. angiver, at seniorpakken i høj eller nogen grad har været med til at støtte senioren i at blive mere afklaret om vedkommendes planer. Det ser også ud til, at seniorpakkerne har faciliteret mere opmærksomhed mod de erfaringer og kompetencer en seniormedarbejder besidder. Tre ud af fire ledere og medarbejderrepræsentanter angiver, at seniorpakkerne i høj eller nogen grad har givet dem bedre overblik over alders- og kompetencesammensætningen på arbejdspladsen og mere end hver anden mener i høj eller nogen grad, at der er kommet større fokus på erfaring og kompetencer.

Seniorpakkeordningen har ført til at knap hver tredje senior har indgået en senioraftale med lederen, og yderligere 13 pct. angiver at aftalen ikke er faldet på plads endnu. Omvendt angiver halvdelen af seniorerne at det ikke har været aktuelt for dem at indgå en senioraftale. For 7 ud af 10 af de indgåede senioraftaler, gælder det, at medarbejderen fortsætter som hidtil. Samtidig er det kun 1 ud af 3 seniormedarbejdere, der i høj eller nogen grad har fået indfriet deres forventninger til den individuelle senioraftale. Det er uklart hvorvidt de resterende 2 ud af 3 seniormedarbejdere ikke har fået indfriet deres forventninger til senioraftalen, fordi de enten ikke har indgået en aftale eller fordi indholdet i aftalen ikke har været tilfredsstillende.