Regeringen indgik før sommerferien en aftale med Dansk Folkeparti om flere år på arbejdsmarkedet. I aftalens initiativer indgår en pulje til håndtering af samspilsproblemet, som ifølge aftalen skal udmøntes i Jobreform fase 2 i efteråret 2017.
I Jobreform fase 2 skal der blandt andet ske ændringer af skattesystemet, og her er der med aftalen om flere år på arbejdsmarkedet indlagt, at regeringen og Dansk Folkeparti skal fastsætte nærmere regler for fradrag for pensionsindbetalinger.
Pulje til reduktion af samspilsproblem
Der er med aftalen om flere år på arbejdsmarkedet afsat 2,4 mia. kr. til ordninger, der kan reducere beskatningen af pensionsindbetalinger og dermed reducere samspilsproblemet.
Provenuet på de 2,4 mia. kr. stammer fra den fremrykkede skat, som aftalen indbringer via ændrede regler for aldersopsparing. Det øgede provenu er resultat af, at der med aftalen forventes, at opsparingen via aldersopsparing øges. Idet aldersopsparingen sker uden fradrag for indbetaling til ordningen, øges skatteprovenuet i indbetalingsperioden. Til gengæld vil skatteprovenuet på længere sigt reduceres, idet udbetalingerne fra ordningen ikke beskattes. Udbetalingerne fører heller ikke f til modregning i folkepensionstillægget. Dermed mindskes samspilsproblemet noget.
Samspilsproblemet har i øvrigt en betragtelig størrelse. En ATP-analyse fra 2011 viste, at 9/10 af alle folkepensionister modtog folkepensionstillæg, hvor 6/10 modtog fuldt tillæg. De tal må forventes at blive mindre fremover i takt med udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne. Potentielt kan frygten for modregning dog trække i retning af en beslutning om at reducere pensionsindbetalingen, således at modregningen i folkepensionstillægget undgås eller reduceres.
Det presser imidlertid de offentlige finanser, at der skal udbetales mere i pensioner. Hvis modregningen lettes vil flere få del eller få en større del i folkepensionstillæg, således at de samlede udbetalinger øges. Det kan være godt for den enkelte, men derved bliver de resterende midler til finansiering til fælles offentligt forbrug færre. Det skal ses i lyset af, at netop personer som modtager folkepension også er målgruppe for en række offentlige serviceydelser. Så medmindre der samlet tilføres flere ressourcer til den offentlige sektor, kan det blive et valg mellem offentlige ydelser i form af overførselsindkomst eller offentlig velfærdsservice.
Spørgsmålet er imidlertid også om 2,4 mia. kr. er tilstrækkeligt til reelt at ændre samspilsproblematikken, når der er så stort et flertal af pensionisterne, der modtager helt eller delvis folkepensionstillæg. Der vil under alle omstændigheder stadig være modregning for personer med store indkomster ved siden af folkepensionen.
Alternativt kunne der fokuseres på, at modregning af pensionstillægget bør være en naturlig ting, når de fleste har betydelige ressourcer til rådighed og er økonomisk velstillede pensionister. Tillægget og den supplerende pensionsydelse er oprindeligt tiltænkt pensionister uden særlige økonomiske ressourcer.
I den sammenhæng vil det være mere naturligt, at tiltag i forhold til modregningsproblematikken gik i retningen af at hindre, at personer der ikke har behov for offentlig hjælp kunne få tillæg. Det kunne ske ved at hindre, at spekulation i at undgå modregning fx ved at placere midler i andre opsparingsformer, herunder fast ejendom.
Modregning af løbende indkomster
Konkret opstår samspilsproblemet, som puljemidlerne skal bruges til at løse, når personer på grund af for høj indkomst ved siden af folkepensions grundbeløb, modregnes i folkepensionstillægget og i den supplerende pensionsydelse, den såkaldte ældrecheck. Det kan give oplevelsen af, at den opsparede pension har været en dårlig forretning, fordi det reducerer størrelsen af offentlige ydelser.
De beløb, der indgår i modregningen i forhold til folkepensionstillægget, er al løbende indkomst udover folkepensionens grundbeløb, således også løbende udbetalinger fra pensionsopsparing. Det gælder både arbejdsmarkedspensioner og pensionsopsparinger foretaget "privat". Det gælder dog ikke for udbetalinger fra kapitalpensioner og aldersopsparing, idet de er sumudbetalinger og derfor ikke løbende udbetaling.
Folkepensionstillægget og den supplerende pensionsydelse er afhængige af både egen løbende indkomst og ægtefælle/samlevers løbende indkomster. Derudover er den supplerende pensionsydelse afhængig af likvid formue.
Indtægtsgrænser for modregning
Når en pensionist har indkomst udover folkepensionens grundbeløb kan der ske modregning. Modregningsprocenter og beløbsgrænser for modregning af folkepensionstillægget er afhængig af inddelinger i kategorier, der primært relaterer sig til, om personen deler bolig med andre. Er der fx tale om en enlig pensionist vil vedkommende blive modregnet med 30,9 pct. af den del af indkomsten (fraregnet folkepensions grundbeløbet) der overstiger kr. 69.800. En enlig pensionist kan altså have kr. 69.800 i indkomst, grundbeløb på kr. 73.920 og tillæg på kr. 78.612 i alt kr. 222.332 i samlet indkomst uden, at der sker modregning.
Procenten i tabellen angiver, hvor meget der modregnes ved øget indkomst. Modregningen er altså ikke "krone til krone", men modregningen er dog med til at øge marginalskatten betydeligt for personer, der modregnes. Vælger den enkelte derfor at placere sine midler i alternative opsparingsformer eller anvende midlerne til forbrug, kan modregningen til en vis grad undgås. Dog vil afkast fra anden opsparing også give anledning til modregning. På trods af, at modregningen maximalt kan udgøre 32 pct. må det antages, at forventningerne om modregning kan påvirke den enkeltes beslutning om fortsat pensionsopsparing, og formentlig også i visse tilfælde påvirke beslutningen om tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet.
FTF’erne bliver modregnet
FTF’erne tilhører typisk grupper på arbejdsmarkedet, som har været omfattet af ordninger med arbejdsmarkedspensioner i en årrække.. FTF’erne har været underlagt reglerne om modregning i folkepensionstillægget gennem længere tid. Det kan ses af en analyse fra 2011, der viser, at det FTF’erne får udbetalt i folkepension, er et mindre beløb end andre lønmodtagere og øvrige uden beskæftigelse. Som det fremgår af tabel nedenfor, er gennemsnittet af FTF’ernes pensioner fra arbejdsmarkedspensioner og private pensionsordninger (søjle 2 og 3) større end gennemsnittet på arbejdsmarkedet og FTF’erne er dermed for langt de flestes vedkommende hårdere ramt af reglerne om modregning end resten. Det skal ses i lyset af, at gruppen af andre lønmodtagere også dækker grupper på arbejdsmarkedet med betydelige pensioner fx akademikerne, som det må forventes også har en del modregning. Når modregningsproblematikken er blevet politisk aktuel skyldes det at flere grupper på arbejdsmarkedet nu også har pensionsopsparinger, der kan føre til modregning. Med fælleserklæringen fra 1987 fik store grupper af LO-medlemmer arbejdsmarkedspensioner og de er nu så udbyggede, at de kan give anledning til modregning.
FTF forslag til løsning af samspilsproblem
FTF foreslår, at puljen til finansieringen af skattetiltag for at lempe samspilsproblemet bruges på følgende tiltag:
- Udbetalinger fra pensionsindbetalinger og afkast heraf fra slutningen af arbejdslivet, fx de seneste 5 år før folkepensionsalderen, indgår ikke i modregning. Ved at gøre pensionsindbetalingerne og afkastet heraf fri for modregning øges gevinsten af pensionsopsparing, og dermed også gevinsten ved fortsat beskæftigelse.
- Fortsatte pensionsindbetalinger fritages for modregning. I lighed med pensionsindbetalinger de sidste frem år før folkepensionsalder bør fortsatte pensionsindbetalinger på baggrund af beskæftigelse efter folkepensionsalderen også fritages for modregning i ældrecheck og folkepensionstillægget.
- Skattefradrag på 15 pct. for pensionsindbetalinger 1 år før folkepensionsalder, 14 pct. 2 år før folkepensionsalder, 13 pct. 3 år før folkepensionsalder osv. til 1 pct. 15 år før folkepensionsalder. Det øgede fradrag skal gælde for pensionsindbetalinger under 75.000 kr. årligt.
Hvis frygten for modregning får folk til at afstå for pensionsopsparing og påvirker deres beslutning om forbliven på arbejdsmarkedet negativt, vil det primært være de seneste år i deres periode med pensionsindbetalinger, der skal påvirkes med nye tiltag, som de to forslag netop er rettet mod.