Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i Danmark har været stigende i en længere årrække og er toppet med 65 år i 2016 som svarer til pensionsalderen.
Folkepensionsalderens udvikling er baseret på velfærdsaftalen af 2006 og tilbagetrækningsaftalen fra 2011, og den forventede stigning i levetidsalderen betyder, at pensionsalderen vil stige til 68 år i 2030. Det vil berøre alle, der er født i 1963 og senere. Beslutninger om stigning i efterløns- og pensionsalderen skal træffes hvert 5. år på basis af levetidsudviklingen, og ændringer indfases med et varsel på 10 år til de berørte borgere.
Den politisk planlagte højere pensionsalder rejser nogle grundlæggende spørgsmål i forhold til beskæftigelse og fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet.
Det er FTF’s udgangspunkt, at det både for den enkelte og for samfundet er værdifuldt, at så mange som muligt arbejder og bidrager til samfundet indtil og om muligt længere end pensionsalderen uden at blive psykisk og fysisk nedslidte.
Men det betyder også, at arbejdsmiljø, rammer og livsvilkår, som lønmodtagerne arbejder under, skal give reel mulighed herfor.
Derfor foreslår FTF, at Regering og Folketing hurtigst muligt iværksætter en række foranstaltninger på arbejdsmiljøområdet, skatteområdet og beskæftigelsesområdet, som vil bidrage til, at den igangværende udvikling, hvor flere vælger at arbejde længere, yderligere forstærkes. De foreslåede forebyggelses- og fastholdelsestiltag skal komplementeres af bl.a. FTF’s indsats for at indføre nye og tillidsbaserede styringsmodeller for den offentlige sektor.
Forebyggelse og fastholdelse
FTF foreslår:
- at der igangsættes et forsøgsprojekt om arbejdsmiljørådgivning, der skal afprøve nye virkemidler for en målrettet indsats rettet mod arbejdspladserne. Forsøgsprojektet skal danne udgangspunkt for, at der på sigt etableres et nyt arbejdsmiljørådgivningssystem, som understøtter virksomhedernes brug af arbejdsmiljørådgivning i forhold til forebyggelse af fysisk og psykisk nedslidning samt en effektiv fastholdelses- og TTA-indsats på arbejdspladserne.
- at alle nye ledere med personaleansvar inden for det første år skal gennemføre en certificeret og nationalt godkendt efteruddannelse om psykisk arbejdsmiljø af minimum tre dages varighed med fokus på forebyggelse, fastholdelse og kendskab til såvel risikofaktorer som positive faktorer, der kan fremme et godt psykisk arbejdsmiljø.
- at Arbejdstilsynet styrkes med en øget, fast bevilling på Finansloven og en fritagelse for yderligere effektiviseringskrav, som led i genopretning af tilsynsindsatsen efter de seneste års svækkelse som følge af mistede bevillinger og årlige 2 pct. effektiviseringskrav. Et effektivt tilsyn skal virke præventiv og gribe ind over for de arbejdspladser, der ikke af sig selv tilbyder sunde og sikre fysiske og psykiske arbejdsforhold.
- at der etableres en pulje til sporskifte på 3 mio. om året til at dække lønudgifter og deltagerbetaling ifm. vejledning/afklaring, praktikplads på en anden arbejdsplads og erhvervsrettet efteruddannelse samt arbejdspladsens koordinering. Støtten gives til sporskifte til medarbejdere, der har risiko for fysisk og psykisk nedslidning i brancher og faggrupper der er nedslidningstruede. Støtten til sporskifte er rettet mod både den offentlige og private sektor.
- at arbejdsgivere skal tilbyde fastholdelsessamtaler (‘stay on board’-samtaler) mindst hvert 3. år for alle medarbejdere over 50 år med fokus på, hvilke konkrete tiltag og aftaler, der kan understøtte, at medarbejderen både kan og har lyst til at blive på arbejdspladsen frem til forventet eller ønsket pensionsalder.
Bedre økonomiske incitamenter til senere tilbagetrækning
FTF foreslår
- at den udfasede skattenedslagsordning genetableres og kommer til at gælde årgange født efter 1952. Ordningen skal give et skattenedslag på 100.000 til personer, der er i beskæftigelse alle 5 år før folkepensionsalderen – dog med en indtægtsgrænse på gennemsnitligt max. 600.000 kr. i 3 år før personen når 5 år før folkepensionsalderen.
- at indkomster indtil 350.000 årligt ikke skal betale arbejdsmarkedsbidrag efter opnåelse af folkepensionsalder. Personer, der arbejder efter folkepensionsalder, har ikke ret til dagpenge, aktivering mv. så der kan argumenteres for, at de også dekobles fra betalingen af arbejdsmarkedsbidraget.
- at fortsatte pensionsindbetalinger efter pensionsalderen fritages for modregning i ældrecheck og folkepensionstillæg.
I Regeringens aftale med Dansk Folkeparti indgår en kommende udmøntning af pulje på 2,4 mia. til lavere skat på pensionsindbetalinger.
FTF foreslår
- Udbetalinger fra pensionsindbetalinger og afkast heraf fra slutningen af arbejdslivet, fx de seneste 5 år før folkepensionsalderen, indgår ikke i modregning. Ved at gøre pensionsindbetalingerne og afkastet heraf fri for modregning øges gevinsten af pensionsopsparing, og dermed også gevinsten ved fortsat beskæftigelse.
- Fortsatte pensionsindbetalinger fritages for modregning. I lighed med pensionsindbetalinger de sidste frem år før folkepensionsalder bør fortsatte pensionsindbetalinger på baggrund af beskæftigelse efter folkepensionsalderen også fritages for modregning i ældrecheck og folkepensionstillægget.
- Skattefradrag på 15 pct. for pensionsindbetalinger 1 år før folkepensionsalder, 14 pct. 2 år før folkepensionsalder, 13 pct. 3 år før folkepensionsalder osv. til 1 pct. 15 år før folkepensionsalder. Det øgede fradrag skal gælde for pensionsindbetalinger under 75.000 kr. årligt.
Ny beskæftigelsesindsats overfor ledige seniorer
FTF foreslår:
- at ledige seniorer med 5 år tilbage før pensionsalderen skal gives et særligt kompetence- og jobrettet forløb fra første ledige dag. Forløbet skal indeholde håndholdt vejledning, jobcoaching, virksomhedsrettede tilbud og opkvalificering. Målet er, at seniorerne skal i job senest inden 6 måneders ledighed. Jobcentrene kan aftale med a-kasserne, at de overtager den håndholdte og virksomhedsrettede indsats.
Fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne
FTF foreslår:
- at krav i forbindelse med fleksjob for seniorer lempes. Kravet om 12 måneders forudgående ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår for at kunne fastholde seniorer i et fleksjob, skal afskaffes for seniorer, der har fem år til deres pensionsalder og for seniorer, der fortsat ønsker at arbejde i et fleksjob efter deres pensionsalder (Fast-track for seniorer til fastholdelsesfleksjob).
- ny forlængelsesregel i sygedagpengeloven for beskæftigede seniorer med løn under sygdom, der arbejder efter folkepensionsalderen
Øvrige forslag
I tilknytning til FTF-forslagene om bedre vilkår for et længere arbejdsliv foreslår FTF følgende på det generelle pensionspolitiske område:
Pensionskommission
FTF foreslår:
- at Pensionskommissionen genetableres og genoptager sit arbejde hurtigst muligt for især at afdække og give anbefalinger vedr. samspilsproblemerne og restgruppeproblemet og analysere de økonomiske konsekvenser af arbejde før og efter pensionstidspunktet.
Folkepensionens udhuling skal stoppes
FTF foreslår:
- at folkepensionen reguleres med lønudviklingen for at pensionisterne kan få del i den økonomiske udvikling, der skabes på arbejdsmarkedet.
Lige adgang til førtidspension
FTF foreslår:
- Adgangen til seniorførtidspension skal lempes og ligestille deltids- og fuldtidsbeskæftigede.