Folkeskoler, børnehaver, sygehuse, jobcentre, gymnasier og administration er bare nogle af de mange offentlige arbejdsområder, hvor over 400.000 ansatte vil blive omfattet af enten strejke eller lockout, hvis lønmodtagere og arbejdsgivere ikke bliver enige om en aftale om de ansattes vilkår.

Hvornår sker hvad?
Den 1. april udløber de nuværende overenskomster. Fra tidligst den 4. april er der varslet strejke for ca. 100.000 ansatte, som er udpeget af de faglige organisationer. Fra tidligst den 10. april er der varslet lockout for 440.000 ansatte, som arbejdsgiverne har udpeget. Hvis ikke der er fundet en løsning inden disse datoer, træder strejker/lockout i kraft.
Lockoutvarslerne er historisk omfattende fra de offentlige arbejdsgivere, og retorikken er hård mellem fagbevægelse og arbejdsgivere. Men truslerne om strejke og lockout når ikke nødvendigvis at blive effektueret; forhandlingerne foregår nu i Forligsinstitutionen, og parterne kan stadig nå at finde en løsning i ved hjælp af Forligsmand Mette Christensen. Forligsinstitutionen kan udsætte konflikten i to uger – og så to uger igen.
Hvis parterne bliver enige om Forligsmandens mæglingsforslag, skal de offentligt ansatte stemme om den ved én samlet afstemning, før den træder i kraft. Stemmer de ansatte nej, og kan de to parter ikke lande en ny aftale, så bryder konflikten ud fem dage efter.  
Tungt ansvar på erfarne skuldre
Der er tre forligsmænd, som er udnævnt af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsretten. Udnævnelsen til forligsmand er på livstid, hvis ikke den udnævnte selv ønsker at trække sig.
Den ene af Forligsmændene er Mette Christensen, som har ansvaret for at mægle mellem repræsentanterne for de 800.000 offentligt ansatte på den ene side og de statslige, regionale og kommunale arbejdsgivere på den anden side. Mette Christensen, som blev cand.jur i 1970, har været forligsmand i 25 år. 
Hvordan udpeges man til strejke og lockout?
En strejke og en lockout skal varsles fire uger før, konflikten kan træde i kraft. Varslet skal beskrive, hvem der er omfattet.
Den enkelte faglige organisation afgør selv, hvem og hvor mange, den udpeger til at strejke. Denne gang har organisationerne udpeget 10-15 procent af medlemmerne. Med den andel kan arbejdsgiverne mærke strejken – samtidig med, at der tages hensyn til ikke at ramme borgerne for hårdt.
Arbejdsgiverparten (Finansministeriet, KL og RLTN) udpeger hvilke områder, der omfattes af lockout. Ansatte, der i forvejen strejker, kan godt samtidig blive lockoutet.