Af BENTE SORGENFREY, FORMAND FOR FTF | MORTEN ØSTERGAARD, POLITISK LEDER, RADIKALE VENSTRE
Uddannelse er noget, vi tager for givet i Danmark. Vi er vant til fri og lige adgang til uddannelse fra ble til ph.d. Og der synes at være en opfattelse af, at alle partier på Christiansborg kan se, at uddannelse både er svaret på, hvad vi skal leve af i fremtiden, og hvordan vi skal leve sammen.
Men det er en stor fejl at tage uddannelse for givet. Lige nu skærer regeringen hårdt i uddannelsernes bevillinger. Det får konsekvenser – for kvaliteten af den uddannelse, vores unge kan få. Og for hvem der tør give sig i kast med at uddanne sig. Det må ikke ske. Uddannelse sikrer os vores levebrød, vores tryghed og vores billet ind i fremtiden. Og det angår os alle.

Det handler om, hvor meget din datters pædagog ved, hvor mange timer hun har fået på sit studie. Det handler om, hvor meget feedback og vejledning din søn kan få, når han uddanner sig til et højere niveau end dig. Det handler om, hvor dygtigt plejepersonalet er til at skabe rammerne for en meningsfuld tilværelse på din fars plejehjem.

Det går ned ad bakke med at få unge i uddannelse og i job. De seneste tal viser, at 81 pct. af ungdomsårgang 2016 forventes at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er et fald på to procentpoint i forhold til 2015. Der er tale om et fald både for faglærte og på de videregående uddannelser.

Regeringens svar er massive besparelser på hele uddannelsesområdet. Ikke mindst vores ungdomsuddannelser. 2 pct. om året skal uddannelsesinstitutionerne spare hvert år. Samlet har de planlagt besparelser på ca. 15 mia. kr. i perioden 2016-2021. Færre timer, mindre feedback og afskedigelse af undervisere vil være uundgåelige konsekvenser.

Det er den helt forkerte vej at gå. For vi skal satse mere på uddannelse. Ikke mindre. Uddannelse får hver enkelt af os og dermed det samfund, vi lever i, til at vokse. Uddannelse gør Danmark større. For uddannelse giver os muligheder og styrker os i mødet med omverdenen og fremtiden. Det vigtige er ikke, om uddannelsen er kort eller lang, men at den stiller os bedre i livet og åbner verden for os.

Vi har drevet det vidt i Danmark, fordi dygtighed har været et kendetegn i alle professioner. Dygtige medarbejdere er det, som får virksomheder til at blive eller slå sig ned i Danmark. Dygtige medarbejdere er det, som skaber tryghed, når vi afleverer vores børn i skolen eller selv må på hospitalet. Dygtige medarbejdere er den ressource, som skal give os den næste idé til at skabe en bedre velfærd og et bedre samfund.

Den dygtighed er ikke kommet af sig selv. Den er et resultat af bevidste investeringer. Løbende gennem vores historie har vi udviklet og investeret i et uddannelsessystem, som er bygget op om at få mennesker til at vokse, gøre dem frie og give dem muligheder.

Fra da Danmark som det første land indførte undervisningspligt til højskolebevægelsen, SU-systemet og en pædagogisk tradition, der tager det frie børneliv alvorligt. Vi har en særlig tradition for uddannelse i Danmark, og uddannelse har spillet en meget vigtig rolle i at gøre Danmark til et land med stor tryghed og højt til loftet.

Længe har vi talt om, at medarbejderne i den offentlige sektor skal sættes fri. At vi ikke kan kontrollere os til bedre velfærd. Den erkendelse spreder sig efterhånden – og godt for det. Men tilgangen hviler på, at vi er dygtige i Danmark. At vi går på arbejde som hele mennesker og anvender det, vi har lært.
Fundamentet for det smuldrer, hvis ikke vi fastholder en høj kvalitet på vores uddannelser. Og det kan vi ikke, når der år for år fjernes midler fra vores uddannelser. Så tro ikke, at den hellige grav er vel forvaret. Det, vi har, kan mistes igen. For tiden planlægger regeringen at fortsætte besparelserne frem til 2021.
Det er både ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, som er under pres. Og det i en situation, hvor arbejdsgivere efterspørger topkompetente medarbejdere som aldrig før. Vi ser en helt enorm teknologisk udvikling i disse år. Det, som var god standard i går, er forældet om kort tid, og de kompetencer, du har med dig fra din grunduddannelse, kan ikke holde til et helt arbejdsliv, lige meget hvor god den er.

Det, som nogle kalder den fjerde industrielle revolution, er her allerede. Med førerløse biler og selvbehandlende patienter. Det stiller helt nye krav til uddannelsernes indhold og ikke mindst til en vedvarende kompetenceudvikling, som gør den enkelte medarbejder i stand til at bidrage aktivt til og udnytte de muligheder, som udviklingen åbner for.

Udviklingen betyder, at der løbende er job, som forsvinder. Job, hvis indhold ændres radikalt. Og nye job, som kommer til. Ikke bare nogle få job, men virkelig mange job overtages af eller forandres grundlæggende af ny teknologi, it og robotter. Det gælder i alle typer af job, f.eks. inden for finansområdet, i industrien og inden for pleje og omsorg.Det er ikke i sig selv en dårlig udvikling. Hvis vi er forberedte på den: Alle skal have mulighed for at uddanne sig hele livet. Og de unge, som lige nu er på vej gennem uddannelsessystemet, skal have grunduddannelser, som efterfølgende kan udbygges, specialiseres eller blot ajourføres i et fleksibelt efter- og videreuddannelsessystem.

Derfor skal der nu sættes gang i en konkret gennemgang af de erhvervs- og professionsrettede uddannelser for at sikre, at de matcher de nye krav. Det gælder i forhold til tekniske kompetencer og teknologiforståelse, men også de nye krav til sociale og personlige kompetencer, som udvikler sig i takt med de nye teknologier. Der skal satses på, at alle unge får gode og tidssvarende uddannelser, for jobudsigterne for dem uden uddannelse bliver dårligere og dårligere.

Tilsvarende er der behov for en massiv satsning på efter- og videreuddannelse for alle grupper på arbejdsmarkedet. Trepartsaftalen fra oktober sidste år giver et tiltrængt og helt nødvendigt løft til ufaglærte og faglærte. Nu er der behov for at få sat fokus på, at forandringerne også rammer medarbejdere med videregående uddannelser som sygeplejersker, konstruktører og socialrådgivere. Efter- og videreuddannelsesmulighederne er på disse områder blevet forringet de senere år, og aktiviteten er da også faldet dramatisk.

Lige præcis nu har vi altså brug for, at uddannelse og kompetenceudvikling på alle niveauer bliver opprioriteret, ikke beskåret. For uddannelse gør os til hele mennesker. Det giver os både indsigt og udsyn. Og så styrker det vores samfund: vores evne til at opfinde nye ting og gøre tingene smartere, end vi gør i dag. Uddannelse gør os i stand til at udvikle nye svar på, hvad vi skal leve af, og hvordan vi skal leve sammen fremover.

Desværre viser regeringen i handling den stik modsatte holdning til uddannelse: Frem til 2021 skal uddannelsessystemet levere procentbesparelser på omkring 15 mia. kr. Konsekvensen bliver uden tvivl forringelser af uddannelserne og mulighederne for løbende kompetenceudvikling. Det er det dårligst mulige udgangspunkt for at gribe fremtiden, præge den og udnytte den til fælles bedste. Det er ikke rettidig omhu. Men det omvendte.Fremtiden er ny og ukendt, men det, vi skal ruste os med, er velkendt: mere uddannelse i den ånd og tradition, vi allerede har.