Allerede i oktober 2013 opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at indgive et lovforslag til etablering af et europæisk beskyttelsesprogram for whistleblowers. Uden held.
Da direktivet om forretningshemmeligheder, som blandt andet indeholder bedre formuleringer om netop whistleblowere, blev vedtaget i april 2016, blussede debatten imidlertid op igen. Blandt andet udarbejdede Den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet et udkast til et direktiv.
Fagligt pres førte til handling
Kommissionen har længe fremført, at der ikke var juridisk mulighed for en sådan beskyttelse. Men blandt andet på grund af pres fra en række europæiske faglige organisationer samt Ministerrådets anbefalinger om også at se på sagen, kom Kommissionen sidste efterår ind i kampen. Den har netop gennemført en stor høring samt sat en række konsulenthuse til at undersøge udfordringerne og mulighederne på området. Samtidig er Europa-Parlamentets Retsudvalg gået i gang med at lave en – ikke-bindende – betænkning. I denne uge mødtes ordføreren på sagen med blandt andet en række faglige organisationer.
Dansk fagbevægelse støtter bedre beskyttelse
LO, FTF og Akademikerne har indgivet et fælles høringssvar til Kommissionen, hvor de bakker op om bedre beskyttelse af whistleblowers gennem et direktiv på området. De følger også sagen i Europa-Parlamentet. Men hvorfor er det nu et fagligt spørgsmål, som skal løses på EU-plan? Fagligt.EU har spurgt Bente Sorgenfrey fra FTF:
Bente Sorgenfrey, formand for FTF: Vi skal også vende bedetæppet mod Bruxelles
Hvorfor er dette en vigtig faglig sag?
Det er afgørende for de ansatte, at de tør tage bladet fra munden, hvis de oplever blandt andet misbrug eller korruption.
Men hvad er den faglige vinkel?
Det handler jo om de ansattes tryghed. At hvis de oplever de her ting, så skal de være trygge ved at de bringer det til samfundets kendskab. Det er en kerneopgave fra faglig side at sikre ansattes tryghed.
Hvilke sager kunne det være?
Det er svært at komme med eksempler, nu hvor beskyttelsen jo netop ikke er der i høj nok grad. Men de sager, vi har set i SKAT herhjemme, kunne de være opdaget tidligere? Det spørgsmål kan man godt rejse.
Hvorfor er dette en sag for EU?
Der er en erkendelse af, at vi har brugt langt over ti år på at få talt det ind i lovgivningen herhjemme over en bred kam. Det går jo noget trægt. Derfor vender vi også bedetæppet mod EU. Vi skal arbejde på alle niveauer.
I lægger op til, at EU-Kommissionen bør komme med et udkast til et direktiv på området. Hvorfor ikke blot nogle guidelines?
Vi kender direktivtilgangen godt. Den kommer ikke på samme måde i karambolage med vores aftalesystem og overenskomster som for eksempel forordninger. På den anden side er guidelines simpelthen for løst til at batte noget.
Der er en bekymring i visse europæiske faglige kredse for, at en whistleblowerbeskyttelse kan sætte det faglige system under pres. Deler du den?
Overhovedet ikke. Vi har et meget velfungerende tillidsmandssystem i Danmark. Fagbevægelsen står stærkt. Dette er et supplement og ikke et alternativ til det.
Næste skridt i sagen
Retsudvalget i Europa-Parlamentet holder høring om whistleblowerbeskyttelse den 21. juni. Den 12. juli kommer ordføreren i udvalget med udkastet til sin betænkning.