Regeringen og arbejdsmarkedets parter har aftalt, at en ny runde af trepartsforhandlinger om efter- og videreuddannelse skal finde sted – formentlig inden sommerferien. Og der nok at tage fat på af problemer.
Arbejdspladserne sender ikke deres medarbejdere på den efteruddannelse, som virker bedst. Det viser en undersøgelse fra VEU-ekspertgruppen, som er offentliggjort af Undervisningsministeriet i dag.
For alle medarbejdergrupper er private og interne kurser den mest udbredte form efteruddannelse. Men for medarbejdere med videregående uddannelse, fx finansøkonomer, sygeplejersker og lærere, har disse kursustyper ikke den største effekt. Det fremgår af undersøgelsen fra Epinion bestilt af VEU-ekspertgruppen.
”Det er helt galt, at anerkendt efter- og videreuddannelse på videregående niveau ikke bruges mere. Vi kan se, at det virker bedst, når det gælder om at giver medarbejderne viden og færdigheder, som de kan bruge i deres arbejde. Vi spilder pengene og muligheden for at få endnu bedre produktivitet og kvalitet i arbejdet,” siger formand for hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey.

Efteruddannelse på videregående niveau er den form for efteruddannelse, som har den største positive effekt på medarbejdernes konkrete arbejde til gavn for vækst, kvalitet og produktivitet. Men paradoksalt nok er det private og interne kurser, der ikke har samme høje effekt, som anvendes mest. Efteruddannelse på videregående niveau udbydes af offentlige uddannelsesinstitutioner fx professionshøjskoler. 
”Der er brug for at vi gør det mere attraktivt for arbejdspladserne at bruge videregående efteruddannelse, fx ved at gøre de korte fagspecifikke kurser mere attraktive. Vi bliver simpelthen nødt til at få mere gang i efteruddannelsen på videregående niveau,” mener FTF-formanden.

EVA-rapport: Efteruddannelse står i stampe på trods af flere får videregående uddannelse
Udviklingen er gået helt i stå indenfor offentligt finansierede videregående voksen- og efteruddannelse (VEU). Det viser en ny analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut, der har undersøgt aktiviteten på VEU-området fra 2005 til 2014.
Antallet af danskere, som tager en master-, diplom eller akademiuddannelse stagnerer: Målt i årselever er aktiviteten på VEU-området samlet set på samme niveau i 2014 som i 2005. Dette står i skarp kontrast til den store vækst, der har været inden for de ordinære videregående uddannelser i samme periode, hvor antallet af studerende voksede med 38 procent.
I et videntungt samfund som det danske er det et stort problem, at en faldende del af medarbejdere med videregående uddannelse får vedligeholdt deres kompetencer, konkluderer rapporten.