Flere og flere oplever høj psykisk belastning på arbejdet, og der er mange FTF-faggrupper blandt dem: Det gælder både indenfor undervisning, daginstitutioner, hospitaler, politi, beredskab og fængsler.
Det viser tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). For godt en måned siden viste opfølgningen på den nationale arbejdsmiljøstrategi, at andelen af psykisk belastede blandt beskæftigede danskere er steget med 17 procent siden 2012.
Nu er tallene blevet opdelt efter brancher i den nye rapport “Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær 2016”.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har på baggrund af den overordnede udvikling erkendt, at arbejdsmiljøindsatsen er slået fejl, og har annonceret, at han vil nedsætte et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan arbejdsmiljøindsatsen kan styrkes, så det danske arbejdsmiljø kommer på rette spor.
Den nye viden om, hvilke faggrupper der er ramt, er et vigtig input til det nye ekspertudvalg, mener Bente Sorgenfrey, FTF’s formand, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte.
“Et fællestræk for hovedparten af de psykisk mest belastede brancher er, at de arbejder med og blandt mennesker. Samtidig arbejder mange offentligt ansatte i et krydspres mellem en række effektiviserings-, rapporterings-, mål- og styringskrav på den ene side, og nogle menneskelige krav og forventninger til kvalitet og service på den anden. Det er afgørende, at man tager højde for de modsætninger i arbejdet i det nye ekspertudvalg,” siger FTF’s formand.
Tallene fra NFA viser en stigning i de psykiske belastninger for hele arbejdsmarkedet, men det er især de ansatte i den offentlige sektor, der er ramt. Her er hver femte medarbejder psykisk belastet i betydelig grad.
Store følelsesmæssige krav
I vurderingen af psykisk belastning indgår en lang række parametre, fx graden af anerkendelse, støtte fra nærmeste leder, indflydelse på løsningen af arbejdsopgaverne, om der stilles modsatrettede krav, om man får den nødvendige vejledning, og hvor ofte man bliver følelsesmæssigt berørt at sit arbejde. Desuden indgår symptomer på stress og depression samt udsættelse for vold og trusler.
Ser man på de brancher, hvor de ansatte er følelsesmæssigt mest berørt af arbejdet, er flere FTF-faggrupper repræsenteret. Blandt andet ligger skolelærere og specialundervisere helt i top på listen, mens sygeplejersker er på en femteplads. Det fremgår af “Fakta om Arbejdsmiljø og Helbred 2016”, som er udgivet af NFA samtidig med rapporten om belastningsindekset.
Når det gælder stress, er socialrådgivere den 3. hårdest ramte gruppe på arbejdsmarkedet, mens sygeplejersker, farmakonomer og bioanalytikere er blandt de jobgrupper, hvor flest udsættes for seksuel chikane på jobbet.
FTF peger på, at der er behov for bedre kompetencer og mere konkret vejledning af arbejdspladserne.”
Det kommende ekspertudvalg bør se på, hvordan vi kan sikre mere effektiv arbejdsmiljørådgivning til arbejdspladserne og stærkere ledelsesmæssige kompetencer, bl.a. gennem uddannelse af ledere i psykisk arbejdsmiljø. Samtidig skal Arbejdstilsynet sikre et bedre grundlag for vejledning i, hvordan man ude på de enkelte arbejdspladser kan forebygge de psykiske belastninger gennem samarbejde mellem ledere og medarbejdere”, mener Bente Sorgenfrey.
Arbejdstilsynet udarbejder vejledninger til alle virksomheder i, hvordan arbejdsmiljølovgivningen skal forstås i praksis, men i dag er det kun et fåtal af de i alt cirka 190 vejledninger, som omhandler psykisk arbejdsmiljø. Kun tre vejledninger omhandler specifikke temaer inden for psykisk arbejdsmiljø, mens der findes over 150 vejledninger inden for fysisk arbejdsmiljø og kemi.
FTF foreslår derfor, at der udarbejdes nye AT-vejledninger om centrale emner inden for det psykiske arbejdsmiljø, fx følelsesmæssige krav i arbejdet, social og ledelsesmæssig støtte og håndtering af forandringer og konflikter.