Regeringens udspil til nyt bevillingssystem giver erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og de øvrige institutioner en mere stabil økonomi og en længere planlægningshorisont. Samtidig får institutionerne en større tilskyndelse til at uddanne efter arbejdsmarkedets behov. Dermed gør udspillet op med det nuværende bevillingssystems ensidige fokus på at få så mange studerende gennem uddannelsessystemet som muligt.
? Det er helt afgørende at sikre en bedre sammenhæng mellem de videregående uddannelser og de kompetencer, arbejdsmarkedet efterspørger. Regeringens udspil er et lille skridt i den rigtige retning. Det er både positivt med en relativt stor grundbevilling og at institutionerne gives en lille bonus for, at deres studerende kommer i arbejde efter endt uddannelse, siger Ejner K. Holst.
Men den største udfordring for sammenhængen mellem de videregående uddannelser og arbejdsmarkedets behov for kompetencer er regeringens omprioriteringsbidrag, der betyder, at man frem til 2020 hiver mere end 10 mia. kr. ud af uddannelsesområdet.
? Det siger sig selv, at grønthøsterbesparelser i den størrelse koster på kvalitets- og relevanskontoen. Hvis man virkelig vil skabe uddannelser med høj kvalitet og relevans, kræver det en helt anden offensiv kurs, og man kunne jo starte med at rulle omprioriteringsbidraget tilbage, siger Ejner K. Holst.
Kontakt: LO?s pressetelefon 26 11 97 10.