”Bonjour, je voudrais un croissant s’il vous plait”.
Vi ved ikke om sætninger som denne indgår i en test af en slags, når franske regionale myndigheder nu kræver, at ansatte på for eksempel byggepladser skal tale fransk.
Men faktum er, at en række regioner har indført en såkaldt Molière klausul. En klausul, der dikterer, at der skal tales fransk på for eksempel byggepladser.
Klausulen gælder ved byggeprojekter, som lokale myndighederne sætter i udbud for at sikre lokal beskæftigelse.
Til avisen Le Figaro siger den konservative borgmester Vincent You fra byen Angouême:
”Offentlige investeringer bør komme den lokale beskæftigelse til gode, og dette er en metode, der fordyrer brugen af udstationerede arbejdstagere fra andre EU-lande”.
De franske arbejdsgivere er imidlertid stærkt utilfredse med disse begrænsninger og har også opfordret regionalpolitikerne til stoppe brugen af klausulen. Over 200.000 franskmænd er nemlig selv udstationeret og et sådan sprogkrav forhindrer den fri bevægelighed, som er en grundsten i EU samarbejdet.
Skal vi nu lære polsk?
Også blandt præsidentkandidaterne til det franske valg er der fordømmelse over brugen af disse klausuler.
En talsmand fra den uafhængige favoritkandidat Macron har ironisk spurgt, om udstationerede franskmænd så også skal til at lære polsk. Den anden topkandidat Le Pen har modsat anklaget de lokale myndigheder for at føre ”skamfuld patriotisme” som dække for ikke at tage et reelt opgør med EU-reglerne, som Front Nationale ønsker.
Og sagen er også nået til Bruxelles. Her behandles i denne tid revisionen af det eksisterende direktiv, der regulerer reglerne for udstationerede medarbejdere.
En række vesteuropæiske lande med netop Frankrig i spidsen ønsker, at der skal gøres mere for at ligestille udstationerede medarbejderes vilkår og rettigheder med nationalt ansatte. Og her kommer klausul-historien meget ubelejligt.
Det er svært at overbevise særligt de østeuropæiske lande om, at de skal acceptere at der skærpes en række europæiske krav for udstationerede arbejdstagere, mens lande som Frankrig så samtidig indfører, hvad der opfattes som diskriminerende nationale regler.
Orban-klausul
Det har også fået ordføreren på sagen i Europa-Parlamentet, der ved skæbnens ironi er franskmand, til at rette en sønderlemmende kritik af sine landsmænd:
”Hvad bliver det næste. En Orban eller Mozart-klausul? Dette bryder helt afgørende med EU’s værdier og spilleregler. Det har jeg også gjort klart i mit eget parti”, siger Elisabeth Morin Chartier således.
Og så sent som i dag, hvor netop udstationeringsdirektivet er til behandling i Europa-Parlamentets Beskæftigelsesudvalg, forsikrede hun, at hun vil kæmpe med næb og klør mod denne klausul, som hun opfatter som et gigantisk selvmål for Frankrig.
Han har derfor allerede skrevet et brev til samtlige franske præsidentkandidater. Hun har dog ikke fået svar fra sin egen konservative kandidat Fillon, der dog også har travlt med at holde skuden oven vande efter en byge af svindelanklager.
Mange vurderer, at netop den igangværende præsidentvalgkamp, der løber frem til sommer, vil spænde ben for at få gjort kål på klausulen.
Det er simpelthen for politisk betændt et spørgsmål.
Så der må fortsat øves på de franske gloser ude på de franske byggepladser.