Der bliver nok at snakke om, når arbejdsmarkedets parter i aften har inviteret beskæftigelseskommissær Marianne Thyssen til møde i København.
Hun sidder med nogle af de helt store sager i EU for tiden. Sager, der alle har stor betydning for det danske arbejdsmarked i årene, som kommer.
Thyssen skal blandt andet gerne have lukket en aftale om en revision af det eksisterende udstationeringsdirektiv, inden denne Kommissions periode udløber. 
Hun sidder også med om bordet, når det politisk højspændte spørgsmål om dagpenge og børnecheck til andre EU-borgere skal landes i et kompromis. 
Og så skal hun inden længe sammen med Juncker præsentere Kommissionens udspil til en såkaldt søjle for sociale rettigheder (læs tema om den Fra faglig side bliver kommissæren mødt med åbne arme, men også et par formanende ord.
”Vi har mere end nogensinde før brug for EU. Bare se på migrationsudfordringerne eller de nye udfordringer fra USA og Rusland. Men vi er nødt til at tage EU-skepsissen alvorligt. Folk skal mærke, at EU leverer også i forhold til deres liv. At goderne bliver fordelt retfærdigt. Derfor byder vi også tanken om en social søjle velkommen. Men den skal naturligvis respektere de nationale arbejdsmarkedsmodeller”, siger Bente Sorgenfrey, der er formand for FTF. 
Hun bakkes op af Lizette Risgaard fra LO, som også har store forventninger til mødet:
”Jeg forventer, at vi blandt andet kommer til at tale om søjlen af sociale rettigheder. Der er gode intentioner bag forslaget. Men jeg vil gøre det helt klart for kommissæren, at det er afgørende for LO, at søjlen respekterer den danske model og arbejdsmarkedets parter ret til at indgå kollektive aftaler om løn og andre ansættelsesvilkår” 
Det er ikke kun fagbosserne og arbejdsgiverorganisationerne, som får mulighed for at debattere med Thyssen. Du kan deltage i et debatmøde på Arbejdermusset i morgen i København. Læs mere 
.