Uddannelsesloftet er en markant politisk begrænsning af borgeres mulighed for at uddanne sig hele livet igennem. Det er en klar forbedring af en dårlig aftale, at voksne nu i det mindste får mulighed for at gå i gang med nummer to videregående uddannelse, når der er gået seks år fra, at de har afsluttet første uddannelse. Det glæder mig, at man har lyttet til blandt andet FTF’s forslag.
Problemet er fortsat, at uddannelsesloftet er en helt unødvendig indskrænkning af den enkeltes udfoldelsesmuligheder, som slet ikke flugter med dansk uddannelsestænkning og uddannelsespolitik. Samtidig spænder loftet ben for, at samfundet hurtigt får uddannet nogle af de faggrupper, som der er mangel på.
Uddannelsesloftet er baseret på en urealistisk forestilling om, at unge, der vælger uddannelse i 19-20 års alderen, helt præcis ved hvad de har lyst til at leve af de næste op mod 50 år på arbejdsmarkedet. Og hvad det er muligt at leve af i de næste 50 år. I én sammenhæng taler regeringen om disruption, foranderlighed og uforudsigelighed. Mens man i relation til uddannelsesloftet lægger til grund, at én uddannelse rækker til et helt liv.

Uddannelsesloftet er samtidig et indgreb, som forhindrer voksne i at forfølge deres drømme og ambitioner på arbejdsmarkedet, efterhånden som de får indsigt og selvtillid til at prøve kræfter med en lang videregående uddannelse. Eksempelvis bygningskonstruktøren, der efter nogle år i job finder ud af, at han gerne vil være arkitekt, eller sygeplejersken, der finder ud af at, hun gerne vil være læge. Begge to forhindres i at forfølge deres mål, alene fordi de allerede har taget en videregående uddannelse på bachelorniveau, og derfor ikke kan starte forfra på en ny.
På den baggrund er jeg virkelig glad, at uddannelsesloftet blødes op: Det er dog trods alt bedre, end at alle døre står lukkede for al fremtid.
Sæt sygeplejerske- og læreruddannelsen på positivlisten
FTF så meget gerne, at uddannelsesloftet helt forsvandt, eller at karensperioden på seks år blev forkortet. Men som det er nu, er vi allermest optaget af, at positivlisten – altså listen over uddannelser, hvor uddannelsesloftet ikke gælder – bliver udvidet, så den afspejler den reelle efterspørgsel efter arbejdskraft.
For eksempel mener vi, at uddannelserne til lærer og sygeplejerske skal ind på positivlisten. Vi ved fra den arbejdsmarkedsbalance, som Beskæftigelsesministeriet står bag, at der er mangel på lærere og sygeplejersker over det meste af landet. Og vi ved, at dimittendledigheden på området er ganske lav. Så hvorfor ikke åbne for, at højt motiverede unge og voksne kan komme i gang med at uddanne sig til disse væsentlige jobs så hurtigt som muligt?
Vi ved også, at hele it-arbejdsmarkedet efterspørger faglig kvalificeret arbejdskraft. Den efterspørgsel kan vi ikke dække med den nuværende positivliste og dimensionering af uddannelserne.
Brug for bedre overgange til kandidat
Samtidig med aftalen om uddannelsesloftet har ministeren tilkendegivet, at han vil tage initiativ til drøftelser med uddannelsesinstitutionerne om mulighederne for at forbedre fagligt relevante overgange fra bachelor- og professionsbachelor til kandidatuddannelser. Inden for det tekniske område er der endda afsat en lille pulje på 5 mio. kr. i 2017 til videreuddannelsesmuligheder og smidige overgange, herunder for bygningskonstruktører og diplomingeniører.
I FTF venter vi spændt – og utålmodigt – på at høre nyt om, hvordan man kan skabe bedre overgange mellem forskellige typer af videregående uddannelser. Det er der i høj grad brug for. Hvis drøftelserne i forlængelse af uddannelsesloftet kan være med til at skabe større sammenhæng i uddannelsessystemet, vil det være en tiltrængt forbedring.
Uddannelsesloftet er rullet ud over de videregående uddannelser med kortest muligt varsel. Nu ser vi frem til, at de indsatser, som skal fjerne barrierer og skabe bedre overgange, bliver fremmet med samme hastighed.