Hovedorganisationen FTF roser, at et flertal i Folketinget er nået til enighed om at ændre på det stærkt kritiserede uddannelsesloft, så man fremover kan starte på en ny videregående uddannelse – men først seks år efter endt uddannelse.
”Det er godt, at partierne bag uddannelsesloftet har lyttet til kritikken fra os alle; organisationer, studerende og erhvervsliv. Det er en klar forbedring af en dårlig ordning, at voksne nu i det mindste får mulighed for at gå i gang med nummer to videregående uddannelse, når der er gået seks år fra, at de har afsluttet første uddannelse. Det glæder mig, at man har lyttet til blandt andet FTF’s forslag”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
Nu kan eksempelvis en uddannet pædagog læse til socialrådgiver eller ergoterapeut seks år efter at have afsluttet pædagoguddannelsen, og det er godt.
Positivlisten, som opregner uddannelser, hvor man kan gå i gang med en videregående uddannelse uden at vente seks år efter endt uddannelse, bliver videreført, og den burde efter FTF’s opfattelse også være ændret væsentligt:
”Der er ingen grund til at lade folk vente seks år på at læse til sygeplejerske, som vi står og mangler lige nu”, mener Bente Sorgenfrey, der kommer med en klar opfordring til regeringen og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind: ”Sæt sygeplejerske- og læreruddannelsen på positivlisten og undtag de to uddannelser helt fra uddannelsesloftet, så eksempelvis en arbejdsløs akademiker, der har en bachelor i italiensk fra universitet, får mulighed for hurtigt at tage en ny videregående uddannelse, der bringer ham eller hende tættere på et job som fx sygeplejerske eller lærer.”
Lige nu er de to uddannelser ikke på den positivliste, som ellers undtager uddannelser, hvor der er ”arbejdsmarkedsbehov”, og det undrer FTF-formand Bente Sorgenfrey:
”Der er sygehuse, der lige nu står og mangler sygeplejersker, fx indenfor operation og anæstesi, og skoler, der mangler uddannede folkeskolelærere. Hvorfor vil regeringen ikke lade folk starte på en sygeplejerske- eller læreruddannelse med det samme? Hvorfor lade folk vente seks år? Det giver ingen mening. Sæt dog de to uddannelser på positivlisten”, lyder opfordringen fra Bente Sorgenfrey.
Akut mangel på sygeplejersker
Hun henviser til, at der lige nu mangler lærere og sygeplejersker over stort set hele landet, bl.a. på Sjælland, at ledigheden er i bund for begge grupper, også for dimittender. En analyse fra sidste år viser, at der i 2025 vil komme til at mangle omkring 40.000 personer med mellemlange uddannelser, eksempelvis sygeplejersker.

Bente Sorgenfrey understreger, at uddannelserne til lærer og sygeplejerske ikke er de eneste uddannelser, hvor uddannelsesloftet og dimensionering er en barriere for at uddanne tilstrækkelig med arbejdskraft:
”Hele it-arbejdsmarkedet efterspørger faglig kvalificeret arbejdskraft, og det mål når vi ikke med den nuværende positivliste”.
Kvalitetspulje for uddannelse bortfalder
Med lempelsen af uddannelsesloftet bortfalder den Kvalitetspulje for de videregående uddannelser, som skulle være finansieret af den del af provenuet fra uddannelsesloftet, som ikke går til finansiering af dagpengereformen.
Tre enkeltstående initiativer opretholdes dog: Styrkelse af sprogområdet (76 mio. kr. i 2018), Bedre udnyttelse af offentlig forskning via iværksættere (48 mio. kr. i 2017) og Relevante uddannelsesudbud ved blindgyder (5 mio. kr. i 2017).
Bente Sorgenfrey efterlyser en opgørelse over økonomien i den nye ordning:
”Jeg må konstatere, at lempelsen af uddannelsesloftet koster os puljen til kvalitetsudvikling. Det er i mine øjne et godt bytte. Men vi har brug for at se, hvordan økonomien i den nye aftale hænger sammen på længere sigt.”