Der er sat de fine vinglas frem på Institut for Statskundskab på det gamle Kommunehospital i København i dag. Professor Dorte Sindbjerg Martinsen holder sin tiltrædelsesforelæsning som professor, og så er der traditionen tro reception og festlig stemning.

Allerede i går satte Martinsens forskning aftryk i avisernes spalter. 
Den viser nemlig, at vandrende arbejdstagere i Danmark netto er en stor gevinst, når man gør det op i kroner og ører – helt præcis 21.205 kroner per næse. Læs mere her.

Fagligt.eu har talt med Dorte Sindbjerg Martinsen om undersøgelsen. For hende drejer det sig om meget mere end netop kroner og ører:

– Det vigtigste, udover selve konklusionen på undersøgelsen, er dens baggrund og grundlag. Vi har undersøgt sagen over en længere periode. Vel at mærke en tid, hvor EU er blevet udvidet af flere omgange. Hvor der har været finanskrise. Hvor der er sket udvidelser i regelsættet for den frie bevægelighed. Det er svært at finde periode med lige så store ændringer, som i denne. Alligevel finder vi, at der er tale om et samlet plus netto-bidrag, når vi ser på de vandrende arbejdstagere i Danmark. Vores velfærdsmodel er altså meget robust.

Undersøgelsen er kendetegnet ved at basere sig på fuldt dækkende og samlede data frem for stikprøver, som tidligere undersøgelser har gjort.

Vandrende arbejdstagere kommer for at arbejde


Trods den markante afvisning af, at vandrende arbejdstagere altså lægger pres på den danske velfærdsstat, forstår Martinsen godt den megen danske politiske debat, der har været om emnet:

– Det er politisk sensitivt, ikke mindst da det jo er et område, vi ikke fuldt ud selv kan kontrollere som land. Der er mange antagelser om, hvad vores velfærdsstat kan bære. Ikke mindst om, at velfærdsstaten er en ret statisk størrelse, som er dårligt gearet til en union, hvor folk kan bevæge sig over grænserne.

Martinsen anerkender også, at der er et element af ”ret og rimelighed”, når det gælder adgangen til ydelserne, samt at man skal have den sociale sammenhængskraft og opbakningen til velfærdssystemerne i befolkningerne for øje. Men hun fastholder, at undersøgelsen dokumenterer, at det er det ikke noget, som det tyder på en markant udfordring af det danske velfærdssystem:

– Selvom Danmark er det land, som har den højeste grad af skattefinansierede ydelser, så bygger EU’s opholdsret på, at du netop kun kan opholde dig i et andet medlemsland, hvis du arbejder eller forsørger dig selv. Vores undersøgelse viser, at EU-borgerne, som kommer, primært er i den arbejdsdygtige alder, og at de typisk har boet her et godt stykke tid, før de begynder at trække på ydelser.

Arbejdstagerbegrebet i nøglerolle

En ting er ydelserne, noget andet er selve arbejdstagerbegrebet, hvad der skal til, for at man defineres som arbejdstager. 

Her har blandt andet LO og FTF (se her) fremsat et ønske om, at der stilles skrappere krav til, hvad der skal til før man opfattes som arbejdstager og dermed får adgang til visse ydelser.

Det giver ifølge Dorte Sindbjerg Martinsen god mening, for netop arbejdstagerbegrebet er en helt central politisk slagmark i EU i disse år:

– Man kan sagtens have en politisk diskussion af, hvorvidt arbejdstagerbegrebet er for lempeligt. Arbejdstagerbegrebet er først og fremmest defineret ud fra nogle domstolsafgørelser. Der er stor variation i forhold til, hvordan det implementeres og tolkes nationalt ude i landene. EU har løbende justeret på det område gennem tiden. Også EU-domstolen har været inde med fortolkninger. Man kan sige, at der løbende foregår en tilpasning til den politiske virkelighed, selvom EU som politisk system er langmodigt og skal lave meget brede politiske kompromisser.

Udspil på vej fra Kommissionen

Kommissionen fremlægger i næste uge et udkast til, hvordan sociale ydelser skal koordineres på tværs af grænser. 

Som optakt til dette har en række af arbejdsmarkedets parter i Danmark markeret sig med synspunkter om mere ”ret og rimelighed” og med ønsker på dagpenge, børnecheck, SU samt arbejdstagerbegrebet.

På nuværende tidspunkt forlyder det dog fra flere sider, at der ikke fra Kommissionens side er lagt op til stille skrappere krav ved børnecheck og SU samt at muligheden for at tage dagpenge til udlandet måske ligefrem udvides.

Det er dog først tirsdag i næste uge ved den endelige fremlæggelse, at alle elementer vil være kendt.