Det kan blive dyrt for samfundet at skære i SU’en, som regeringen ønsker det i sit nye regeringsgrundlag, der baserer sig på 2025-planens SU-udspil.
Den eksisterende forskning på området peger på, at frafaldet meget vel kan stige med 20 procent, viser beregning fra FTF. Det svarer til, at 4.000 flere studerende vil falde fra hvert år. Det vil koste samfundet ekstra 300 mio. kr. årligt i spildte taxametertilskud.
Ekspert: Flere vil falde fra
Jacob Nielsen Arendt, der er professor på KORA, og blandt andet har analyseret effekten af den danske SU-reform i 1988, siger, at det er sandsynligt forringelser af SU’en vil forøge frafaldet.
”Hvis man skal vurdere effekten af de foreslåede SU-ændringer, er det bedste udgangspunkt at tage afsæt i den viden, vi har. Det er i lyset af den eksisterende forskning sandsynligt at SU-ændringerne vil have en effekt i form af øget frafald, og at effekten vil være størst for elever med svagere social baggrund”, siger Jacob Nielsen Arendt.
Regeringen SU-udspil indebærer en stor nedskæring i SU-støtten, der i størrelse kan sammenlignes med den stigning, man så med 1988-reformen. Dengang var ændringerne for en studerende mellem 14.000 og 23.000 kroner i nutidskroner. I regeringens nye forslag nedsættes SU’en med 14.000 kr. årligt.
FTF har med afsæt i den forskningsmæssige viden om SU-ændringers effekt på frafald i Danmark estimeret, at regeringens SU-forslag vil føre til en stigning i det årlige frafald på 20 procent. Det svarer til, at 4.000 ekstra studerende vil falde fra hvert år.
Beregninger af denne type er altid forbundet med usikkerhed, men FTF’s beregninger er et godt bud på den stigning i frafaldet, vi kan risikere, mener professor Jacob Nielsen Arendt.
De direkte konsekvenser af det øgede frafald er ekstra udgifter på 300 mio. kr. årligt i form af spildte taxametertilskud til uddannelser, der afbrydes. Det samlede tab i spildte taxametertilskud på grund af frafald vil dermed løbe op i cirka 1,8 mia. kr. årligt. I dag koster det samlede frafald på de videregående uddannelser cirka 1,5 mia. kr. årligt. Næsten 20.000 personer afbryder hvert år en videregående uddannelse.
Dertil kommer spildte udgifter til SU på uddannelser, der ikke afsluttes og et samfundsøkonomisk tab som følge af lavere produktivitet og beskæftigelse, når færre får en videregående uddannelse, hvilket ikke er taget med i beregningerne.
”Når regeringen vil skære i uddannelse og SU, så svækkes det, som Danmark skal leve af i fremtiden: Veluddannede medarbejdere, ny viden og innovation. Færre vil uddanne sig, især unge fra uddannelsesfremmede hjem, der frygter ikke at kunne betale af på en voksende studiegæld”, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte.
Forskere: Færre vil uddanne sig
SU-nedskæringer rammer unge fra uddannelsesfremmede hjem særligt hårdt, konkluderer et uafhængigt panel af forskere i et notat fra september:
”På baggrund af litteraturen giver forskerpanelet udtryk for, at økonomien spiller en større rolle for unge fra uddannelsesfremmedede hjem end for unge, der kommer fra velbemidlede og studievante hjem. Ifølge panelet kan flere års selvfinansierede studier og udsigten til at pådrage sig studiegæld formodes at virke afskrækkende for mange unge fra lavuddannede hjem, hvilket kan medvirke til, at denne gruppe unge i højere grad fravælger videregående uddannelser (…) Højt frafald kan blive dyrt for de studerende, hvis de når at opbygge sig en gæld, uden at afslutte uddannelsen. Dette kan føre til større forskelle mellem de forskellige socialgrupper på langt sigt”, skriver forskerne.
Rapporten fra DAMVAD Analytics sammenfatter dansk og international forskning om SU, der generelt peger på en sammenhæng mellem lavere SU og større frafald. I rapporten beskrives blandt andet et dansk studie af SU-reformen i 1988:
”Et dansk studie (Arendt 2013) finder i relation hertil, at 1988-reformen af det danske SU-system sænkede frafaldet med 45% i forhold til frafaldet før stigningen. Det skal bemærkes, at det er den samlede effekt af øget SU, lidt større lånemuligheder og lidt mindre fribeløb. Den væsentligste ændring er dog SU-ændringen. Det tyder således på, at en forøgelse af SU vil kunne reducere frafaldet, mens omlægning af SU formodes at medføre et højere frafald på studierne blandt mindre velstillede”.