Det går bedre med den danske økonomi, end vi har gået og troet. Regeringen med har med sin 2025-plan peget på, at det er helt galt med væksten i BNP, og produktivitetsudviklingen er for dårlig. Derfor skal der skæres ned på velfærden, og der skal være fokus på væksttiltag.
Men nu viser nye tal fra Danmarks Statistik, at det danske BNP har været undervurderet i en årrække. Faktisk er vi i 2015 næsten 42 mia. kr. rigere, end vi tidligere troede. Det svarer til 7.400 kr. pr. dansker. Og BNI, som også er et mål for den danske velstand, hvor indtægterne fra udlandet modsat i BNP regnes med, viser endnu større stigning, nemlig næsten 59 mia. kr. i 2015.
Så Danmark ligger stadig lunt i svinget, når kapløbet blandt OECD-lande om pladserne som de rigeste i verden løber af stablen. Det er godt. Og det må betyde, at vi må overveje vores skrappe sparepolitik på velfærdsområderne som sundhed og børnepasning, samt ikke mindst at de nedskæringer, der skal ske på uddannelsesområdet – der skal sikre den gode position også i fremtiden – rulles tilbage.
Større BNP giver også plads til velfærd
For et større BNP har også betydning for det råderum til investeringer i fremtiden, som en velfungerende offentlig sektor kan understøtte. De grænser, vi har lagt ned over mulighederne for underskud i den offentlige sektor i form af fx budgetloven, måles jo op imod BNP, så et større BNP, må give rum til større investeringer. Og det er tiltrængt. Regeringen har lagt op til at beskære professionsuddannelserne og erhvervsuddannelserne med 1,6 mia. kr. til og med 2020, hvilket vil gå hårdt ud over kvaliteten. På hele uddannelsesområdet i alt stjæler omprioriteringsbidraget godt 12 mia. kr. frem til og med 2020.
Så i lyset af de nye tal for vores økonomi må vi bede regeringen overveje spareforslagene endnu en gang og i stedet tænke fortsat udvikling af uddannelse og velfærd. For selv om vi er rigere end vi troede, er der stadig udfordringer fremadrettet med globalisering og digitalisering.
Væk med hængekøjeproblem
Et af argumenterne for de mange tiltag i 2025-planen har været, at udsigterne for dansk økonomi var, at vi omkring 2030 ville få et problem med for store underskud på de offentlige finanser – det såkaldte hængekøjeproblem, opkaldt efter formen på kurven over det offentlige underskud på meget lang sigt. De økonomiske vismænd har imidlertid på det seneste stillet spørgsmålstegn ved, om der reelt vil være et hængekøjeproblem. For de offentlige finanser er holdbare. Det vil sige, at måles alle fremtidige indtægter op mod de fremtidige udgifter, vil der være et overskud. Der kan være perioder, hvor det såkaldte strukturelle underskud overskrider 0,5 pct. af BNP, som er en politisk fastsat grænse for underskuddet. Men det er et politisk problem, siger vismændene, ikke et økonomisk problem, fordi de offentlige finanser er holdbare. Med de nye reviderede tal for BNP bliver det derudover mere tydeligt, at hængekøje-problemet ikke kan levere gode argumenter for nedskæringer i den offentlige velfærd.