Platformsøkonomien vokser derudad. Over 60.000 danskere vil de næste ti år få beskæftigelse i sektoren. Samtidig viser en ny undersøgelse foretaget for HK, at mange danskere er utrygge ved udsigten til at skulle arbejde i sektoren. Hvad vil det betyde for løn- og arbejdsforholdene? Hvad hvis jeg bliver syg? Hvilke regler gælder? Det er nogle af spørgsmålene og bekymringerne.

For HK og Akademikerne handler det både om at håndtere disse udfordringer og samtidig se på de mange muligheder i den voksende sektor. 

Denne konstruktive tilgang til den nye økonomi deler Ole Christensen (S), der er medlem af Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg.

Både i parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet er spørgsmålet om platformsøkonomien på dagsorden. Og Ole Christensen mener, der er behov for pragmatiske løsninger på de udfordringer, den nye økonomi fører med sig. Og så skal fårene skilles fra bukkene – for alt for meget kaldes i dag deleøkonomi uden reelt at være det:

– Jeg er stærk tilhænger af reelle deleøkonomiske tiltag.  Hvis vi tager et koncept som GoMore, er det smart, at man kan tjene en ekstra skilling ved at udbyde ledige pladser i bilen, samtidig med at man sikrer færre biler på motorvejen. Problemet er, at deleøkonomi er blevet en frelsende betegnelse, som alt for mange virksomheder bruger, selvom det, de laver, ikke har noget som helst at gøre med at dele. Når en Uber-chauffør modtager betaling for en tur, så har det derimod ikke noget at gøre med deleøkonomi – det er bare ulovlig taxakørsel. Den rigtige betegnelse for sådanne tjenester er platformsøkonomi, ikke deleøkonomi. Vi skal passe på, at deleøkonomi ikke bliver et plusord, som dækker over både skidt og kanel.

Hvad stiller man så op med det?

– Det er vigtigt, at platformsøkonomien reguleres på lige fod med andre forretningsmodeller. Selskaberne bag platformene skal tvinges til at tage et arbejdsgiveransvar, hver gang de er forpligtet til det. Vi bør i Danmark gå forrest og i samarbejde med arbejdsmarkedets parter udvikle konkrete løsninger på de udfordringer, som deleøkonomien medfører.

Men problemet er vel netop, at den nye sektor udfordrer hele arbejdsmarkedet?

– Vi må tage bestik af den udvikling, som er i gang. Hvis vi insisterer på, at et rigtigt job kun kan være et fuldtidsjob, der udføres på en fysisk arbejdsplads, lukker vi øjnene for de mange muligheder, som platformene giver. Hvis vi omvendt accepterer, at der er en udvikling i gang, kan vi i stedet bruge vores energi på at finde ud af, hvordan vi skaber de bedst mulige vilkår for mennesker, der arbejder i platformsøkonomien. For eksempel mener jeg, at det er en god idé, hvis medarbejdere i platformsøkonomien på lige fod med andre arbejdstagere kan melde sig ind i en fagforening, så vi i fællesskab kan kæmpe for ordentlige vilkår. 

Hvilke andre konkrete initiativer ser du for dig?

– Den store balance er at finde ud af, hvordan den danske model og platformsøkonomien kan spille sammen. Det bliver ikke nemt. Heldigvis står vi danskere i en god position til at udvikle deleøkonomien i overensstemmelse med vores velfærdssamfund. Vi har systemer, der kan sikre inddrivelse af skat, og vi har mulighed for at stille krav til de deleøkonomiske tiltag, så vi sikrer ordentlige arbejdstagerrettigheder. 
Helt konkret skal platformsøkonomiske virksomheder pålægges at indberette deres medarbejderes indkomst. Det er ganske nemt, og det er allerede gængs praksis for almindelige virksomheder. Lidt mere abstrakt bør disse virksomheder også tage et socialt ansvar på sig, præcis som det er tilfældet med andre arbejdspladser. Som medarbejder i platformsøkonomien bør man som udgangspunkt være sidestillet med arbejdstagere i andre brancher.

Europa-Parlamentet er på vej med en betænkning om platformsøkonomien, som forventes at blive stemt igennem til foråret.