I denne uge er der ikke meget af faglig interesse på dagsordenen, men her er de sager, som det er værd at holde øje med i løbet af ugen.

CALAIS:
I dag begynder Frankrig rydningen af flygtninge- og migrantlejeren ved Calais. Det har længe været både et humanitært problem og et problem for transportsektoren. Spørgsmålet har også været oppe på EU-niveau, senest på parlamentets sidste samling. Vi følger sagen her på fagligt.eu
CETA:
Torsdag skal Canadas premierminister ifølge de oprindelige planer underskrive handelsaftalen med EU. Men måske bliver han hjemme. Det er stadig uklart, om Vallonien og dermed Belgien kan sige god for aftalen. EU har givet Vallonien og Belgien deadline i aften i forhold til at melde deres endelige holdning ud. Sidste nyt er, at Vallonien har afvist denne deadline. Artikel om sagen senere i dag her på fagligt.eu
KOMMISSIONENS ARBEJDSPROGRAM:
Hvad skal Juncker, Vestager og co. lave næste år? Det bliver vi klogere på, når Kommissionen i morgen fremlægger sit arbejdsprogram for 2017. Her vil prioriteterne for næste års initiativer også på arbejdsmarkedsområdet optræde. Vi dækker det her på siden i morgen – og samler op på reaktionerne onsdag. 
SOCIAL SIKRING:
Onsdag afsiger EU-domstolen dom i en sag om social sikring med udgangspunkt i en belgisk sag om ydelser og pension. Vi følger op – for spørgsmålet om social sikring kommer højt på den politiske dagsorden i EU sidst på året, hvor Kommissionen spiller ud med et forslag til justeringer på området. 
UNGDOMSGARANTIEN:
Ordningen er netop blevet evalueret. Torsdag drøfter Europa-Parlamentet resultaterne og perspektiverne i ordningen. Læs vores tidligere dækning af evalueringen  Find mere indenfor emnerne: