I dag flyver en af whistleblowerne bag LuxLeaks, revisoren Raphael Halet, til Bruxelles. Han deltager nemlig i en stor konference om bedre beskyttelse af whistleblowers arrangeret af den socialdemokratiske gruppe.
Tidligere på året blev han dømt for at afsløre brugen af særdeles kreative skattemanøvre i Luxembourg. Men den slags sanktioner mod whistleblowers bør høre fortiden til, mener Jeppe Kofod (s), der selv som medlem af Europa-Parlamentet står i spidsen for arbejdet med at bekæmpe skattesnyd, hvor netop whistleblowers spiller en central rolle.
– Vi skal sørge for bedre beskyttelse af personer, som afslører ulovligheder og sager som LuxLeaks. I dag ser vi jo på ene side at kommissærer bakker op om afsløringer som LuxLeaks, men alligevel bliver whistleblowers på den side dømt ude i medlemslandene.
Konferencen kommer kun tre dage efter, 40 faglige organisationer samlet i en kampagne opfordrer til, at Kommissionen kommer med regulering på EU-niveau til at beskytte whistleblowers.
Bakker du op om dette ønske om regulering på EU-niveau?
– Vi skal arbejde på flere niveauer. Der er brug for et stærkt europæisk regelsæt. Samtidig skal man nationalt sikre, at der er tilstrækkelig beskyttelse.
Hvorfor ikke blot en klar direkte regulering fra EU’s side? De 40 faglige organisationer peger i deres kampagne på, at det drejer sig om politisk vilje og ikke jura?
– Jeg ser begge dele for mig. Stærke guidelines på EU-niveau og så en national indsats for at følge disse. Straffelov er jo et nationalt anliggende ifølge traktaterne. Men medlemslandene skal forpligtes til at tilpasse sig de EU-guidelines, vi skal have indført så hurtigt som muligt.
En række af de faglige organisationer påpeger, at det er vigtigt med ens regler på tværs af landene, da whistleblowers og de ulovligheder, de afslører, ofte også bevæger sig på tværs af grænser. Så er der ikke brug for ens regler fra EU?
– Der er som sagt nogle juridiske problematikker, som gør at man er nødt til at gribe det an med guidelines, som landene så skal presses til at tilpasse sig. Men jeg ser gerne, at det fører til ens beskyttelse ude i medlemslandene. Vi kan jo ikke sidde og vente på en traktatændring, som ville muliggøre, at der kunne dikteres strafferet fra Bruxelles. Vi er nødt til at handle nu.
Hvordan ser det ud i forhold til fremdriften, når det gælder beskyttelsen af whistleblowers?
– Jeg oplever, at Kommissionen rykker sig på spørgsmålet. Den ved, at der er en forventning om, at den kommer med nogle stærke guidelines. Også Ministerrådet har markeret, at noget bør ske særligt i forhold til skatteområdet for at afsløre nye skatteskandaler. Så der er fremdrift. Men vi skal fortsat holde de medlemsstater, der er nølende, under et pres.