Studerende, der uddanner sig til henholdsvis lærer, pædagog eller sygeplejerske på én af landets syv professionshøjskoler, bliver tilbudt forskelligt antal undervisningstimer afhængig af, hvilket uddannelsessted, de går på. Det fremgår af en ny beretning fra Rigsrevisionen, som har undersøgt undervisning og ressourceforbrug på professionshøjskolerne. Beretningen har været behandlet i dag af Statsrevisorerne, som har finder det utilfredsstillende, at professionshøjskolerne ikke har forvaltet deres ressourcer tilstrækkeligt effektivt.

Rigsrevisionen har undersøgt fire udvalgte uddannelser: lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen. Undersøgelsen viser, at antallet af undervisningstimer varierer for de tre førstnævnte uddannelser, mens timetallet på socialrådgiveruddannelsen er nogenlunde ensartet.

FTF, der er hovedorganisation for bl.a. de udvalgte faggrupper, er enig i, at antallet af undervisningstimer er vigtige for at styrke det samlede undervisningstilbud, men at det i høj grad også er afgørende, at både vejledning og praktikforløb under uddannelsen styrkes, så alle studerende får den bedst mulige uddannelse.
”Jeg mener, at professionshøjskolerne bør skærpe opmærksomheden på, at alle studerende skal have den bedst mulige undervisning, uanset hvor de tager deres uddannelse. Derfor skal vi styrke både praktik, vejledning og timetal, og det skal vi tage op i bestyrelserne. Men regeringens besparelser gør ikke arbejdet lettere for professionshøjskolerne, som mange steder må afskedige ansatte og spare”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
 
Styrk praktik, vejledning og timetal
”Undervisningstimetallet er vigtigt, men det er ikke det eneste, der afgør en uddannelses kvalitet. Rigsrevisionen har da også haft vanskeligt ved at påvise en klar sammenhæng mellem kvalitet, vejledning og undervisningstimetal. Ikke desto mindre er det tankevækkende, at der er så store forskelle på, hvor mange undervisningstimer, de studerende får tilbudt”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey, der selv er medlem af bestyrelsen på UC Sjælland. FTF er repræsenteret i bestyrelserne for alle landets syv professionshøjskoler.
Samtidig pointerer hun, at undersøgelsen slet ikke beskæftiger sig med praktikkens kvalitet, selv om en væsentlig del af professionsbacheloruddannelserne består af praktik eller klinisk undervisning.
”På den måde bliver undervisningstimer og vejledningen de eneste faktorer, som sættes i forhold til de studerendes udbytte og til uddannelsernes effektivitet og produktivitet. Det er med til at give et upræcist billede af de enkelte uddannelsessteder”, siger Bente Sorgenfrey.
Hun understreger, at kvaliteten af praktikken og sammenhængen mellem praktik og den teoretiske undervisning er afgørende for de studerendes udbytte af undervisningen. Samtidig har det indflydelse på, om de studerende gennemfører deres uddannelse.

Kvalitet i uddannelserne er vigtigst
Rigsrevisionen peger i sin rapport også på, at nogle uddannelsessteder har mulighed for at udnytte deres ressourcer bedre, end de gør i dag. Uden at bruge flere ressourcer kan de få bedre resultater målt på karakterniveau og gennemførelse, anfører Rigsrevisionen, der også peger på muligheder for at opnå samme resultater for færre ressourcer, dvs. besparelser. Det er Rigsrevisionen kommet frem til gennem benchmarking, dvs. en sammenligning af de forskellige uddannelsessteder.
Bente Sorgenfrey opfordrer skolerne til at sætte yderligere fokus på at blive mere effektive. Men hun advarer samtidig mod at tro, at skolerne både kan effektivisere OG spare penge samtidig.
”Man kan ikke spare og forbedre samtidig. FTF arbejder for kvalitet i uddannelserne. De statslige tilskud til uddannelserne har været faldende gennem en årrække, og med omprioriteringsbidraget er der udsigt til, at professionshøjskolerne skal spare yderligere ca. 10 procent frem til år 2020. Det skal lige med i regnskabet, når man opgør sine forventninger til, hvor meget institutionerne kan forbedre”, siger Bente Sorgenfrey.