Konjunkturvurdering, offentlige finanser og holdbarhed
Der er fremgang at spore i dansk økonomi, men opsvinget er forsat skrøbeligt. FTF deler vismændenes vurdering af, at den forventede stigning i væksten de kommende år fortsat bygger på usikre forhold, som kan ændre de mere positive vækstudsigter. Med det in mente og vækstprognosernes tendens til at være for optimistiske vurderer FTF, at man skal være varsom med finanspolitiske stramninger, når det fortsat er usikkert, om opsvinget er stabilt. Det er FTF’s vurdering, at kursen med stram finanspolitik har været medvirkende til, at vækstfremgangen i Danmark har haft så vanskelige vilkår.
Det er FTF’s vurdering, at der fortsat er rum til at vækstfremmende investeringer i den offentlige sektor. Når den strukturelle saldo skal holde sig inden for en grænse på 0,5 pct., er det ikke hensigtsmæssigt at etablere en ny snævre grænse på 0,3 pct., som Formandskabet lægger op til ved at operere med en sikkerhedsmargin på 0,2 pct. point.
FTF er enig med Formandskabet i, at der kan stilles spørgsmålstegn ved om, der er behov for at stille krav til størrelsen af de årlige offentlige underskud, når finanspolitikken også er underlagt et holdbarhedskrav og et gældkrav. Som Formandskabet fremhæver, kan de årlige saldokrav gøre det vanskeligt at føre en finanspolitik, der er tilpasset den aktuelle økonomiske situation.
FTF noterer sig også, at Formandskabets analyser viser, at de offentlige finanser er overholdbare, og at netop fokus på det årlige saldokrav kan ende i situationer, hvor det er påkrævet at gennemføre finanspolitiske stramninger, selvom de offentlige finanser er sunde.
Den problemstilling er meget aktuel med regeringens 2025-plan, hvor regeringen har planer om, at gennemføre en række forringelser bl.a. med henblik på at forhindre overskridelse af det årlig saldokrav i perioden mellem 2025 og 2040. I den forbindelse er det yderligere interessant, at DØR i sin fremskrivning, når frem til, at der slet ikke er et hængekøjeproblem, da saldokravet på 0,5 pct. ikke overskrides. Det understreger, at beregningerne af den strukturelle saldo er behæftet med stor usikkerhed, og det er for tidligt at gennemføre forringelser, da opgørelsen af den strukturelle saldo er behæftet med stor usikkerhed.
På den baggrund støtter FTF også Formandskabets anbefalinger om, at regeringen bør arbejde for at ændre opgørelsesmetoderne for den strukturelle saldo, så den i højere grad afspejler de offentlige finansers reelle holdbarhed.
FTF er enige i, Formandskabets betragtninger om, at økonomiske fremskrivninger altid er forbundet med usikkerhed. FTF hæfter sig bl.a. ved Vismændenes betragtninger om den usikkerhed, der opstår i vurderingen af 2025-planen, når regeringen ikke medregner dynamiske effekter af reduktioner i det offentlige forbrug. Det forudsættes således i 2025-planen, at en reduktion på 18 mia. kr. i det offentlige forbrug, ikke påvirker arbejdsudbuddet eller produktiviteten.
FTF støtter Formandskabets synspunkt om, at der derved er en risiko for at de samlede effekter af skattelettelser finansieret ved lavere forbrug kan være overvurderet. FTF er af den opfattelse, at fremskrivninger enten bør indregne dynamiske effekter for både offentlige indtægter og udgifter eller udelukke de dynamiske effekter på begge sider. Den nuværende asymmetri i beregningerne giver ikke et retvisende billede af konsekvenserne af finanspolitiske tiltag. FTF foreslår, at der igangsættes et arbejde, der belyser de dynamiske effekter af offentligt forbrug.
FTF bemærker derudover Formandskabets overvejelser om, at de planlagte lave vækstforudsætninger i 2025-planen i det offentlige forbrug på 0,4 pct. fra 2021-2025 måske kan blive vanskelige at realisere, når væksten i den private sektor i de kommende år forhåbentlig bliver større. Det vil tydeliggøre forskel i muligheder for velstandsforbedringer i den private og offentlige sektor.
FTF er enig med formandskabet i, at platformsøkonomi kan være en kilde til innovation og vækst forudsat, at platformøkonomien er underlagt samme regulering som det etablerede marked.
Indkomst og formuefordeling
FTF kvitterer for interessante og relevante analyser af indkomst- og formuefordelingen i Danmark. Det er bekymrende, at indkomst uligheden vokser i Danmark, og at baggrunden bl.a. er, at omfordelingen gennem overførselsindkomster og skattesystemet er blevet mindre.
Med regeringens 2025-plan med bl.a. forslag om topskattelettelser, lettelser i kapitalindkomstbeskatningen, og mindre regulering af overførselsindkomst er der udsigt til, at den udvikling fortsætter. IMF og OECD har dokumenteret, at ulighed hæmmer væksten. De nordiske lande, der har stor indkomst lighed, har i flere årtier været blandt de rigeste lande i verdenen.