Hvis det står til regeringen, skal ledige fremover ikke længere kunne få revalidering – en ordning for mennesker, der helt eller delvist har mistet arbejdsevnen og derfor er i fare for at blive skubbet ud af arbejdsmarkedet og overgå til permanent offentlig forsørgelse på førtidspension.

Det foreslår regeringen i sin 2025-plan.Revalidering, der bl.a. gør det muligt at blive omskolet, er for dyrt i forhold til ressourceforløb, der kan det samme – lyder argumentet fra regeringen.
Men ressourceforløb kan slet ikke det samme. Det viser en ny beregning fra hovedorganisationen FTF, der som noget nyt har sammenlignet revalidering med bl.a. de nyere ressourceforløb, som regeringen mener skal kunne erstatte revalidering. 
Revalidering bringer næsten fire gange så mange personer ud af langvarig offentlig forsørgelse som et ressourceforløb gør, viser FTF’s beregning: 59 procent af dem, der har været i revalidering, er et år efter revalideringen blevet tilknyttet arbejdsmarkedet (se boks). De er fx kommet i beskæftigelse, fleksjob eller i gang med en uddannelse. Det samme gælder kun for 16 procent af dem, der har været igennem et ressourceforløb.

Et år efter et ressourceforløb er hele 47 procent til gengæld havnet på førtidspension, dvs. offentlig forsørgelse resten af deres liv. Det samme gælder kun én procent af de personer, der har været i revalidering. Samtidig er gennemsnitsalderen for personer, der får tilkendt revalidering ca. 40 år. De har dermed mange år tilbage på arbejdsmarkedet… eller på passiv forsørgelse.
En god forretning på længere sigt 
Netop på grund af den langsigtede besparelse i overførselsindkomster, har et enigt byråd i Sønderborg Kommune valgt at satse på revalidering. Det koster godt nok på den korte bane: Budgettet til revalidering er øget fra 25 mio. kr. til 57 mio. kr. om året.
Men selv om revalidering er dyrt for kommunekassen her og nu, ser politikerne det som en ‘god forretning’ på længere sigt, pointerer formand for arbejdsmarkedsudvalget i Sønderborg Kommune, Jan Prokopek (A).
"Vi har gode lokale eksempler på revalidender, der er blevet selvforsørgende, fx SOSU-medhjælperen, der er blevet uddannet til kontorassistent, skraldemanden, der er blevet fysioterapeut, og fysioterapeuten, der er blevet læge – typisk forholdsvis unge mennesker, der som selvforsørgende i mange, mange år på arbejdsmarkedet vil bidrage til samfundet. Alternativet havde overvejende sandsynligt været overførselsindkomster resten af livet", siger han.
Hæver uddannelsesniveauet ude i landet
Jan Prokopek pointerer, at revalidering er et godt instrument til at hæve uddannelsesniveauet i en kommune som Sønderborg, der som så mange andre kommuner, leverer mange unge til de store universitetsbyer; hele 80 procent af de unge bliver i storbyerne efter end uddannelse. Pga denne ‘eksport’ af højtuddannede er uddannelsesniveauet lavere i Sønderborg end landsgennemsnittet.
Byrådspolitikerne i Sønderborg ser på revalidering som fremtidsinvestering for lokalsamfundet, siger Jan Prokopek.
"På den lange bane tror vi, at investeringen i uddannelse – udover øget livskvalitet og værdi for de pågældende og deres familier – er en gevinst for lokalsamfundet og kommunen. Vi er meget opmærksomme på uddannelsesforløb for revalidender, hvor der er åbninger i det lokale arbejdsmarked, dvs. gode muligheder for varige ustøttede job efter afslutning af uddannelserne", siger han.
I år er der foreløbigt sat 265 revalideringsforløb i gang i Sønderborg Kommune, målet er 275 – mod kun 120 forløb i 2014.

Helt sort
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, kalder det helt sort, at regeringen i sin 2025-plan lægger op til at afskaffe revalidering.
"Tallene taler deres tydelige sprog om, at revalidering har en langt højere effekt end andre ordninger, når det gælder om at få folk væk fra langvarig offentlig forsørgelse. Det er perspektivløst, at regeringen nu vil afskaffe en ordning, som virker så godt", siger hun.
Regeringen foreslår, at folk med nedsat arbejdsevne som alternativ til revalidering skal tilbydes fx forskellige aktiveringsforløb og ressourceforløb. Billigere her og nu – men enormt dyrt for samfundet på den lange bane, påpeger Bente Sorgenfrey.
"Skal man trække det lidt skarpt op, kan man spørge: Hvad er dyrest for samfundet – et til tre års uddannelse eller 20 år på førtidspension? Ressourceforløb er væsentligt dårligere til at få folk tættere på arbejdsmarkedet. Derfor frygter vi, at folk, der før fik revalidering, fremover vil blive fastholdt på offentlig forsørgelse – fx årelange ressourceforløb, hvor den ene arbejdsprøvning vil afløse den anden. Det er spild af den enkeltes og samfundets ressourcer", siger hun.

Mulighed for at skifte spor
Bente Sorgenfrey afviser regeringens argument om, at nye jobordninger som fx ressourceforløb kan det samme som revalidering.
"Revalidering giver folk mulighed for at få reel omskoling, når man ikke længere kan bruge de kompetencer man har. Det kan være altafgørende for en person, der har mistet arbejdsevnen og som står og skal foretage et sporskifte efter fx en arbejdsulykke. I stedet for at afskaffe ordningen, burde regeringen i stedet understøtte, at revalidering blev brugt endnu mere, end det gør i dag", siger Bente Sorgenfrey.
I 2015 blev ca. 9.900 personer visiteret til revalidering. Antallet af revalidender er dermed blevet omtrent halveret i løbet af de seneste ti år. Dette har regeringen også brugt som argument for at afskaffe ordningen.
Billigere ikke lig med bedre
Men faldet skyldes ren og skær økonomi; det har intet med kvaliteten af ordningen at gøre, pointerer Bente Sorgenfrey.
Ydelsen på de nyere ressourceforløb er nemlig langt mindre end revalidering, som dermed er blevet relativt dyrere for kommunerne – og dermed mindre attraktiv.

"Desværre tænker mange kommuner ikke det lange perspektiv ind og lægger ikke budget efter, at en dyrere investering kan betale sig", siger Bente Sorgenfrey.
Hun peger på, at når kommunerne har brugt revalidering mindre og mindre, så er det også sket på opfordring fra skiftende regeringer, der tidligere har nedsat refusionen og begrænset målgruppen til ordningen.
"Regeringen får behændigt tryllet kommunernes faldende brug af revalidering om til et tegn på, at det er indholdet i ordningen, der er noget galt med. Men at ressourceforløb er billigere, siger jo absolut intet om, at de så er BEDRE!", siger Bente Sorgenfrey.