Et af regeringens argumenter for at skære i SU’en er, at de studerende i fremtiden blot kan arbejde mere ved siden af studierne. Regeringen øger derfor fribeløbet med 1.000 kr. mere om måneden, som man må tjene uden at blive modregnet i SU’en.
Men det er sværere at arbejde ved siden af studierne for rigtig mange professionsbachelorer, som er en meget stor gruppe, der udgør knap 40 procent af optaget på de videregående uddannelser. Særligt hårdt rammes sygeplejerskestuderende, der ikke har tid og mulighed for at arbejde ligeså meget som andre studerende, da hele 43 procent af studietiden er i fuldtidspraktik.
”Hvis regeringen virkelig ønsker flere gennemfører en jobrettet, videregående uddannelse målrettet både den private og offentlige sektor giver det slet ingen mening at skære i SU’en. Mange studerende på professionsbacheloruddannelserne har ikke tid og mulighed for at arbejde ved siden af studierne på grund af praktik mv. En del af dem ender med at droppe deres uddannelse, som det er sket i Norge, da man her omlagde studiestøtten til lån”, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.
FTF’s faggrupper har svært ved at udnytte et højere fribeløb og på den måde undgå øget studiegæld. Op til 50 procent af professionsuddannelserne er praktikforløb, hvor den studerende har en fuldtidspraktikstilling på fx et hospital. Det gælder fx for jordemoderstuderende, mens sygeplejerskestuderende bruger 43 procent af studietiden i fuldstidspraktik. Tilsvarende bruger radiografstuderende 38 procent af studietiden i praktik, mens andelen for bioanalytikerstuderende er 36 procent. 


Mønsterbrydere rammes ekstra hårdt
Den svækkede mulighed for at arbejde mere ved siden af studierne rammer mønsterbryderne og studerende fra lavindkomstfamilier særligt hårdt. De kan ikke regne med økonomisk støtte hjemmefra i samme omfang som andre studerende.
Samtidig viser erfaringerne fra andre lande med lånebaserede studiestøttesystemer, at studerende fra uddannelsesfremmede hjem ikke tør benytte lånemulighederne i samme grad som andre studerende. På professionsbacheloruddannelserne er der over dobbelt så mange studerende fra ufaglærte hjem (cirka 10 procent af de studerende), end der er på universitetsuddannelserne, hvor kun cirka fire procent af de studerende havde ufaglærte forældre i 2013. Det viser en undersøgelse fra EVA. 
Samme undersøgelse viser, at der er langt færre studerende fra rige familier på professionsbacheloruddannelserne end på andre uddannelser. På universitetsuddannelserne kommer cirka 45 procent af de studerende fra familier der ligger i den øverste indkomsttredjedel – kun cirka 28 procent af de professionsbachelorstuderende har samme fordel. 
De studerende på professionsbacheloruddannelserne rammes altså særligt hårdt af SU besparelsen og konsekvensen kan være at færre kommer ind på og gennemfører denne type uddannelser. Det er uddannelser med gode job og beskæftigelsesmuligheder. Konkret mangler der for eksempel sygeplejersker og lærere mange steder i landet.