Forestil dig en topleder. De fleste vil – sat i denne situation – se en mand for sig, og netop det gør, at mange kvinder har svært ved at se sig selv i den rolle. Sådan kan resultaterne af en dugfrisk undersøgelse opsummeres med besvarelser fra over 1000 danske kvinder i forskellige erhverv og aldre.
Kvinderne mener, at en topleder har klassiske maskuline karaktertræk, mens deres opfattelse af sig selv er mere nuanceret og indeholder både maskuline og feminine træk. Det skaber en identitetskonflikt som kaldes glassko-effekten, forklarer forskeren bag, Sabrina Spangsdorf MSc. i Psykologi fra Liverpool University, i en kronik i Berlingske sidste uge:
"Glassko-effekten er den situation, når kvinder ikke kan identificere sig med en toplederrolle (…). Denne identitetskonflikt påvirker kvindernes motivation til at forfølge en toplederkarriere og skaber en opfattelse af, at det ikke er muligt at forene toplederidentiteten med ens egen identitet; altså at glasskoen ikke passer."

Danmark er langt bagud med kvinder i topledelse
Glassko-effekten er et kendt fænomen, men har aldrig tidligere været undersøgt i Danmark i forhold til topledere. Det har der ellers været god grund til. Selvom Danmark generelt har en høj grad af ligestilling, er kun 23 procent af danske ledere på de øverste poster kvinder. I Kina er det 51 procent og i Polen 48 procent.
Mediernes fremstilling af toplederen kan være en del af grunden, mener en deltager i undersøgelsen:
"Danske medier spørger stadig kvindelige topledere om deres vasketøj, shopping vaner og huslige pligter, og hvordan de samtidig får tid til at tage sig af deres familie. Men medierne stiller aldrig mænd de samme spørgsmål; danske medier er gammeldags og sidder fast i konservative kønsopfattelser."
De gamle kønsopfattelser hænger fast
En ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder visse tegn på bedring. I løbet af de sidste 20 år er der kommet flere kvinder i topledelse i Danmark – især i finanssektoren. Men på trods af denne udvikling sidder de gamle kønsopfattelser stadig fast, og derfor fremhæver Sabrina Spangsborg tre tiltag, der kan gøre noget ved problemet:
1. Skoler, uddannelsesinstitutioner, store virksomheder, fagforeninger og de danske medier bør fremme flere forskelligartede rollemodeller.
2. Danske virksomheder bør give flere faktuelle oplysninger om det at være topleder og fortælle om de konkrete opgaver, der ligger i rollen.
3. Forældre bør opdrage med tanke på ikke at forstærke uhensigtsmæssige kønsroller.
Det sidste forslag tager afsæt i flere studier, der viser, at jo mere anerkendelse og ros en pige får fra sine forældre, når hun tager lederrollen, desto bedre kan hun identificere sig med lederrollen som voksen.
FTF: Brug for opgør med kønsopdelt arbejdsmarked
På det danske arbejdsmarked ses skellet mellem mænd og kvinder ikke kun i forhold til ledelsesposter. Der er også en klar opdeling i mande- og kvindefag, hvilket senest blev påvist i en rapport fra SFI i maj.
"Vigtige kompetencer og ressourcer går tabt, når vi vælger arbejde efter vores køn", sagde Mona Larsen, seniorforsker i SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – til Politiken.
I den forbindelse foreslog FTF, at regeringen i samarbejde med arbejdsmarkedets parter laver en handlingsplan, så unge får lyst til at vælge uddannelse og fag på tværs af de traditionelle fag og uddannelser og ikke skeler unødvendigt til gamle roller og idealer.