Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser mellem DF, LA, K, V, S, R og SF indebærer mange ændringer i de gymnasiale uddannelser. I det følgende vurderes aftalens hovedpunkter. 
Målrettet indgang til de gymnasiale uddannelser
Der indføres nye adgangskrav til de gymnasiale uddannelser. De, som opnår 6 i gennemsnit af alle fag ved folkeskolens afgangseksamen, har adgang til gymnasiet uanset uddannelsesparathedsvurdering.
De, som får mindst 5 i gennemsnit af alle fag eller mindst 3 i gennemsnit i de bundne prøvefag (dansk, engelsk, matematik og den fælles prøve i fysik/kemi, biologi, geografi), får adgang forudsat, at de tidligere er blevet vurderet uddannelsesparate til de gymnasiale uddannelser. Kravet er mindst 4 i gennemsnit for adgang til HF.
Får eleven mellem 2 og 3 i gennemsnit i de bundne prøvefag, har denne krav på optagelse på en gymnasial uddannelse efter en samtale, der skal ” udfordre eleven fagligt og i forhold til valg af ungdomsuddannelse”. Dette forudsætter positiv uddannelsesparathedsvurdering til gymnasiet. 
Uddannelsesparathed vurderes i 8. og 9. klasse og kræver mindst 5 (4 for HF) i gennemsnit i alle de afsluttende standpunktskarakterer, og at de personlige og sociale forudsætninger vurderes at være til stede.
Der kan også opnås adgang via en prøve suppleret med en samtale. Kun i ”helt særlige tilfælde” vil det være muligt at blive optaget på en gymnasial uddannelse alene via samtale, hvis man ikke består prøven.
På HF kan ansøgere, der ikke kommer direkte fra 9. eller 10. klasse optages uden de nødvendige adgangsforudsætninger efter en individuel kompetencevurdering. 
Ifølge aftaleteksten vil disse nye krav betyde, at 18 procent af de som gik på HF i 2014 ikke kan få adgang. Tallet er 13 procent på HHX, 8 procent på HTX og 6 procent på STX. I alt udelukkes 9 procent af de, som gik på en gymnasial uddannelse i 2014. 
FTF vurdering
Det er problematisk og begrænsende, at hovedvægten lægges på karakterer i adgangen til de gymnasiale uddannelser. Den mere helhedsorienterede vurdering af den unge fylder væsentligt mindre, mens hovedkriteriet er karakterer. Standpunktskaraktererne kommer til at spille en større rolle, da et gennemsnit på over 5 (4 for HF) er nødvendigt for at kunne få adgang med en afgangseksamenskarakter i de bundne prøvefag på ned til 2. 
Det vil bidrage til et øget karakterfokus i udskolingen, der risikerer at lægge et unødigt pres på de unge og skabe dårligere forudsætninger for læring. 
Det store antal som udelukkes betyder, at mange vil være i fare for ikke at få en ungdomsuddannelse, da det ikke kan antages, at alle som udelukkes har forudsætningerne til og er motiverede for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det kan svække opfyldelsen af 95 procent målsætningen. 
Der opstår med aftalen et stort behov for at sikre relevante uddannelsesveje for de, som ikke længere har adgang til gymnasiale uddannelser. Udover fortsat kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne er der behov for at udvikle nye og mere sammenhængende forberedende tilbud, herunder videreudvikle de kompetencegivende tilbud som EGU og den kombinerede ungdomsuddannelse.
Målretningen af HF imod erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser betyder, at valget af videregående uddannelsesretning allerede bliver aktuelt i forbindelse med uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse, da den unge her skal have 5 for at få adgang til en ungdomsuddannelse, der er direkte adgangsgivende til universitetet. 
Dette vil skærpe den sociale sortering og sandsynligvis styrke den negative sociale arv i uddannelsessystemet.
Det er problematisk, at karakterkravene er så komplicerede, det vil betyde et meget stort vejledningsarbejde både i forhold til elever og forældre i udskolingen. Dette bliver en stor opgave for lærere og ungdommens uddannelsesvejledning. 
Dannelsesbegrebet i gymnasiet
Der indføres en ny fælles formålsparagraf for alle de gymnasiale uddannelser, der fastlægger uddannelsernes dannelsesopgave og studieforberedende sigte. 
FTF vurdering
Det er positivt, at dannelsesopgaven tages alvorligt og en ny, fælles formålsparagraf kan medvirke til dette. 
Fokuserede studieretninger med fremtidsperspektiv
Antallet af studieretninger reduceres markant fra over 200 forskellige til 18 studieretninger i STX, 13 studieretninger i HHX og 18 studieretninger i HTX. Niveauerne af fagene hæves generelt, så der er to centralt fastlagte fag på AA- eller AB-niveau i hver studieretning. Dette sker for at reducere brugen af GSK og sikre adgang til flest mulige videregående uddannelser.
Der er indført en naturvidenskabelig studieretning med matematik B. I tidligere forslag var alle naturvidenskabelige retninger bundet til matematik A. Matematik B bliver obligatorisk for de fleste i STX og HHX.
FTF vurdering
Det er positivt, at antallet af studieretninger bliver mindre, det vil øge overskueligheden og gøre vejledningsopgaven lettere. Dog er der i reduktionen lagt vægt på generelt at hæve niveauerne. Det er tydeligt, at universiteternes forhøjede adgangskrav er en inspirationskilde til dette arbejde, og det skaber et STX, der fremstår meget universitetsrettet. Sammen med målretningen af HF bidrager dette til en tydelig spordeling og hierarkisering i de gymnasiale uddannelser. 
I lyset af denne udvikling vil FTF gerne kvittere for indførelsen af en naturvidenskabelig studieretning uden matematik A, sådan som FTF har foreslået. Det vil være en rigtig god vej til for eksempel, de sundhedsvidenskabelige professionsbacheloruddannelser – og bidrager til at STX fremstår relevant for elever, der ønsker en professionsbacheloruddannelse.
Med indførelsen af obligatorisk matematik er det centralt at være opmærksom på, at eleverne ikke nødvendigvis bliver bedre, af at have faget på et højere niveau. Derfor er det helt centralt at følge om eleverne reelt består faget. Allerede i dag er der problematisk mange, der ikke består matematik B – dette problem vil blive større med en udvidelse af målgruppen.
Styrket faglighed
Der indføres forskellige initiativer til at styrke fagligheden, herunder elevernes brede kompetencer. Herunder afskaffes faget almen studieforberedelse (AT) som ramme om det flerfaglige arbejde, og fagene skal ikke afgive timer til AT, men forpligtes fortsat til samspil. 
Der stilles i læreplanerne krav om, at eleverne skal behandle komplekse problemstillinger i såvel de enkelte fag som i samspillet mellem fagene og lære at foretage faglige metodeovervejelser. Der skal i det samlede gymnasieforløb afsættes elevtid til selvstændigt skriftligt arbejde i forbindelse med samspil mellem fag. 
FTF vurdering
Det er beklageligt, at AT afskaffes. Det havde været mere hensigtsmæssigt at opdatere AT end helt at fjerne den tværfaglige struktur, som AT udgjorde. Dog er det positivt, at der fortsat skal være en forpligtelse til samspil mellem fag, og at eleverne får tid til skriftligt arbejde i samspillet mellem fag. Det vil også bidrage til bedre forudsætninger for at gennemføre SRP opgaven. 
I implementeringen af aftalen bliver det helt afgørende, at have fokus på at forpligtelsen til flerfaglighed ikke udvandes og nedprioriteres. Den bidrager nemlig med helt afgørende studie- og arbejdsmarkedskompetencer. De problemer, som eleverne vil møde i arbejdslivet respekterer ikke faggrænser.
Moderne HF med en klar profil
HF målrettes primært mod erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, og alle fag får en praksisorienteret toning. Der indgår samtidig mulighed for såkaldte ”udvidede fagpakker på højt niveau”, der muliggør målretning mod universitetsuddannelser.
Der indføres fagpakker rettet imod bestemte videregående uddannelser eller uddannelsesområder på professionsbachelor og erhvervsakademiuddannelser. Ønsker man efter at have taget en professionsrettet fagpakke at opnå adgang til universitetsuddannelser, skal man supplere med enten GSK eller Hf-enkeltfag.  
Man vil fremover kunne optages direkte fra 9. klasse og ikke kun fra 10. klasse som i dag. 
Som led i en faglig omlægning indføres der flere timer til dansk og matematik på bekostning af idræt og det praktisk/musiske område. Og fagene praksisrettes og gøres mere anvendelsesorienterede, og der findføres perioder med praktik og projekter, hvor eleverne skal lave praktisk ”feltarbejde”. 
FTF vurdering
Målretningen af HF imod professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser er meget uheldig og problematisk. Det indføres som noget nyt to forskellige former for studiekompetence: Én til de akademiske bacheloruddannelser og én til professionsbacheloruddannelser. Hvis der ikke kræves de samme adgangsforudsætninger, vil de på sigt underminere den allerede udfordrede ligeværdighed mellem de forskellige bacheloruddannelser. Det bidrager til hierarkisering og A/B opdeling af de videregående uddannelser. Aftalen forstærker tendensen til, at abstrakt videnskabelig viden er mere værdifuld og eksklusiv end anvendelsesorienteret viden. 
Adgang fra 9. klasse er meget problematisk, fordi den for det første understreger, at der allerede efter folkeskolen grundlæggende skal vælges mellem videregående uddannelsesretninger i kraft af valget mellem STX og HF. Derudover betyder det, at man ved at vælge HF-vejen til en professionsbachelor står med svagere faglige forudsætninger, fordi man har fået ét års undervisning mindre end i dag. Dette vil medføre en faglig svækkelse af de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser, og øger risikoen for at umodne unge meget tidligt står med et stort professionelt ansvar som fx sygeplejerske, socialrådgiver eller lærer. 
Retningsgivende mål og styrket kvalitetsudvikling
Der indføres, som på erhvervsuddannelsesområdet centrale mål for frafald, løfteevne, fagligt niveau, eksamensresultater, overgang til videregående uddannelser og trivsel.
FTF Vurdering
Det kan være fint at følge udviklingen med nøgledata, men skal de anvendes til at sammenligne forskellige institutioner, giver det kun mening, vis der anvendes en socioøkonomisk reference, der kan korrigere for de meget forskellige betingelser skolerne har for at levere faglige resultater.