Et stort flertal af de hollandske vælgere afviste i går ved en folkeafstemning EU’s handels-  og samarbejdsaftale med Ukraine. Afstemningen var ikke bindende, og med en valgdeltagelse på knap 32 procent er der usikkerhed om dens betydning i Holland. Tidligere har det ene regeringsparti dog sagt, at det vil respektere et nej, hvis valgdeltagelsen blev over 30 procent. Det blev endda en ganske overbevisende sejr til nej-siden med 61,1 procent af stemmerne.
Premierminister Mark Rutte vil ikke endnu melde ud, hvad regeringen har tænkt sig at gøre. Nu vil han først diskutere sagen med det hollandske parlament og med sine EU-partnere.
”Det er en proces, der kan tage uger,” sagde han på valgaftenen til hollandske NOS ifølge Altinget.dk.

Bekymring i EU
Resultatet fra Holland sender imidlertid et klart signal til resten af Europa. Den hollandske folkeafstemning finder sted godt fire måneder efter den danske folkeafstemning om at afskaffe retsforbeholdet, som endte med et nej, og små tre måneder før afstemningen om fortsat EU-medlemskab i Storbritannien, som finder sted 23. juni. En række af begivenheder, der ses som et tegn på en voksende EU-skepsis rundt omkring i Europa.
EU-kommissionens formand, Jean Claude Juncker, har tidligere sagt, at skulle hollænderne stemme nej, kunne det kaste EU ud i en krise.
I den EU-skeptiske bevægelse i Holland har man netop forsøgt at sælge afstemningen som en mulighed for at udtrykke sin utilfredshed med EU og den måde, som tingene fungerer på. Den højre populistiske hollandske politiker Geert Wilders proklamerer i dag på den tyske avis Frankfurter Allgemeines hjemmeside, at afstemningen ”er begyndelsen til enden på EU”.

Begyndte som satirisk kampagne
Forløbet op til afstemningen har været meget atypisk. Efter Holland sidste år vedtog en ny lov om, at love kan komme til folkeafstemning, hvis mindst 300.000 hollændere kræver det, førte en satirisk hjemmeside kampagne for, at handels- og samarbejdsaftalen med Ukraine skulle til afstemning.
Det ville over 400.000 hollændere gerne have. Nu er det op til den hollandske regering at find ud af, hvilke konsekvenser resultatet skal have. Samtidig venter EU spændt, da handels- og samarbejdsaftalen med Ukraine allerede er trådt provisorisk i kraft.

Vælgere vil have EU-afstemning som i Storbritannien
Den 23. juni skal briterne stemme om deres EU-medlemskab. Stemmer briterne nej til Camerons aftale om fortsat EU-medlemskab på særlige betingelser, kan det få stor betydning for andre EU lande, hvor befolkninger, partier og organisationer muligvis vil kræve lignende særaftaler og folkeafstemninger.
Hvis man spørger om vælgerne ønsker en afstemning om fortsat EU-medlemskab, svarer et flertal af vælgerne ja i store lande som Tyskland, Frankrig, Spanien samt i vores naboland Sverige.
Det viser en undersøgelse udført i januar og februar i år af universitetet i Edinburgh i samarbejde med den tyske tænketank Dpart. Undersøgelsen omfatter 8000 vælgere i Frankrig, Irland, Spanien, Tyskland, Sverige og Polen. 

53 procent franskmænd vil have afstemning
53 procent af de adspurgte franskmænd i undersøgelsen vil have en afstemning om fortsat EU-medlemskab, viser meningsmålingen, mens 29 procent siger nej til en afstemning.
I Sverige ønsker 49 procent af de adspurgte vælgere, at Sverige skal have en afstemning om landets EU-medlemskab, mens 33 procent siger nej.
I Tyskland ønsker 45 procent en afstemning om landets EU-medlemskab, mens 40 procent ikke gør. I Spanien ønsker 47 procent en afstemning, mens 39 procent siger nej til en afstemning.
I Polen ønsker 39 procent en folkeafstemning, og i Irland er det 38 procent. I disse to lande er der således ikke flertal for at holde en afstemning: I Polen siger 45 procent nej, og i Irland siger 49 procent nej.
Kilde: Side 24 i rapporten.