Analyse af: Mads Eriksen, konsulent i FTF, og Andy Andresen, udviklingschef i FTF.
Moderniseringen af den offentlige sektor gennem den såkaldte New Public Management model har ført til en dyrere og dårligere offentlig sektor. Så hård er konklusionen fra to af verdens førende forskere på området.
Hvis vi skal have højere kvalitet og mere effektivitet i den offentlige sektor, er der behov for ny og mere motiverende styring.
I 1991 gav professor Christoffer Hood fra Oxford Universitet den nye forvaltningspolitiske reformbølge navnet New Public Management (NPM). Det bør derfor vække opmærksomhed, når selv samme professor i dag er med til at konkludere, at netop den reformbølge har slået fejl.
NPM har ikke skabt en bedre og billigere offentlig sektor, men tværtimod en dyrere og dårligere offentlig sektor med flere klager.
NPM bølgen har i de sidste mange år været omdrejningspunktet for udvikling af den offentlige sektor i Danmark bl.a. med øgede dokumentationskrav til følge.
Fx angiver 75 pct. af de ansatte i den offentlige sektor, at de møder øgede dokumentationskrav. Det fremgår af seneste APL-undersøgelse fra 2015 (Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv) foretaget blandt ikke mindre end 7.000 repræsentativt udvalgte personer.

Bureaukrati og kontrol skader alle
Øget bureaukrati og kontrol fører ikke til højere produktivitet, og får meningen til at blive væk for medarbejderne.
Medarbejderne yder det bedste stykke arbejde, og skaber de bedste resultater, når de føler sig inddraget og kan se et mål med deres job. I APL-undersøgelsen angiver mere end 80 pct. af FTF’s medlemmer (der for ca. 80 procents vedkommende er offentligt ansatte), at det at have et spændende job, hvor man føler sig inddraget af ledelsen, og hvor man føler, at man gør et godt stykke arbejde er afgørende.
Høj løn og gode karrieremuligheder er kun afgørende for henholdsvis 17 og 14 pct. af FTF’erne.
NPM-tankegangen har været meget inspireret af det private arbejdsmarked, men kun ud fra en snæver markedslogik, som ikke medtager medarbejdernes ønske om at gøre en forskel.
Ønsket om at gøre et godt stykke arbejde er ikke kun de offentligt ansatte forundt. Fx viser en analyse fra IMD – International Institute for Management Development, at virksomheder med fokus på ’et højere formål’ har op til 17 pct. bedre finansiel performance.
Mere inddragelse, tillid og samarbejde
På dansk grund har en række analyser vist, at virksomheder, som systematisk arbejder med medarbejderudvikling er i stand til at producere mere for mindre (Boedker 2009, Toner 2011, Shapiro 2012).
Der er nøje sammenhæng mellem medarbejderudvikling, organisering af arbejdet, som er bygget på autonomi, brede jobfunktioner og ansvar og produktivitet.
En FTF-undersøgelse viser også, at offentlige arbejdspladser med en høj grad af inddragelse, tillid og samarbejde i højere grad lykkes med at øge output og samtidig bevare eller ligefrem forbedre kvaliteten.
Planlægning, prioritering og opfølgning vil og skal altid være en del af den offentlige styring, så både borgere og politikere ved, at tingene foregår ordentligt og forsvarligt. Men når kontrollen er stadigt voksende, og medarbejderne ikke længere kan se formålet, så går den ud over motivationen og dermed også produktiviteten hos medarbejderne.
Hvis regeringen ønsker at øge produktiviteten i den offentlige sektor, er det derfor oplagt at lytte til kritikken af NPM, kontrol og dokumentation og i stedet planlægge reformer af offentlig styring ud fra helt andre principper.
Regeringen bør sætte en ny forvaltningspolitisk dagsorden, der kan fjerne bureaukrati og få mere kvalitet ud af de offentlige ressourcer.
Start en ny dialog med de ansatte
Et sted at starte kan være ved at etablere en bredt funderet dialog mellem parterne i den offentlige sektor og ved at forpligte de enkelte ministre til at iværksætte en konkret sektordialog med inddragelse af medarbejdere og ledere for at udvikle nye svar på, hvordan vi bedst styrer den offentlige sektor.  
Den offentlige sektor er helt afhængig af medarbejderne, og hvis målet er at øge produktiviteten, må man fokusere på, hvad der reelt gør medarbejderne motiverede.
Analysen er bragt på altinget.dk den 12. feb.