Lønmodtagerne kan skabe endnu mere værdi til samfundet, hvis politikerne på Christiansborg samarbejder med fagbevægelsen om konkrete løsninger. Det var hovedbudskabet i LO og FTF’s kampagne "Sammen skaber vi værdi" op til Folketingsvalget.
Som bekendt greb Lars Løkke Rasmussen tilbuddet og lovede allerede i valgkampen nye trepartsforhandlinger. Og om kort tid skal de i gang.
Vi ved alle sammen, at det gik galt med trepartsforhandlingerne i 2012, hvor Claus Hjort gik så vidt som at erklære trepartsinstitutionen for død. Derfor står der meget på spil nu for alle parter. Vi har grund til at bevise overfor hinanden, at vi kan samarbejde om løsninger. Der er brug for det.

Vi står med store samfundsmæssige udfordringer, der ikke lader sig løse med ensidige løsninger. Det store antal nytilkomne flygtninge kalder på fælles løsninger. Både af menneskelige og økonomiske årsager kan vi ikke holde alle disse mennesker passive i årevis. De skal ind på arbejdsmarkedet og bidrage til egen forsørgelse og til samfundet.
Integration hurtigst muligt
Hele 86 procent af de asylansøgninger, der blev realitetsbehandlet i 2015, førte til asyl. Langt de fleste asylansøgere får med andre ord opholdstilladelse senere. Derfor er det bare med at komme hurtigst muligt i gang med integrationen på arbejdsmarkedet.
Det kræver, at arbejdsgiverne tager et større ansvar, men også at lønmodtagerne tager godt imod dem på arbejdspladserne. Hurtig integration kræver også økonomiske midler fra regeringen til hurtig kompetenceafklaring, danskundervisning, flere pædagoger, sundhedsfaglige, lærere og jobkonsulenter til at udføre indsatsen i praksis.
Det kan ikke lade sig gøre at løse den opgave, hvis vi ikke finder de praktiske løsninger i fællesskab. Staten kan ikke tvinge arbejdsgiverne til at ansætte. Og uden lønmodtagernes hjælp på arbejdspladserne, bliver integrationen bremset. Tilsvarende med arbejdsmiljøet. Her kommer vi heller ikke nogen vegne uden fælles løsninger.
Bedre arbejdsmiljø kræver også fælles indsats
På baggrund af rapporter fra EU Kommissionen skønner LO og FTF, at dårligt arbejdsmiljø hvert år koster samfundet 60-80 milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste, sygedagpenge osv. Læs lige tallet igen! Det svarer til halvanden Storebæltsbro. Hvert år! Blandt andet føler 370.000 danske lønmodtagere sig stressede – hele tiden eller ofte.
Det siger sig selv, at dårligt arbejdsmiljø ikke kan betale sig for samfundet. Men det er jo ikke sådan helt ligetil bare at forbyde fra lovgivernes side. Det kræver fælles løsninger mellem staten, arbejdsgiverne og lønmodtagerne, og det kræver en indsats på flere fronter med et styrket arbejdstilsyn, rådgivning til virksomhederne og uddannelse af ledere i at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. Blandt andet.
Uddannelsespolitikken kræver også fælles løsninger. Vi ved, at det danske samfund i de kommende år får brug for flere faglærte og flere med korte og mellemlange videregående uddannelser. Igen: Problemet er til at få øje på, men løsningerne er ikke helt så ligetil. Staten kan ikke bare dekretere løsningen, når vi skal have virksomhederne til at tage flere lærlinge – og have flere unge til at søge akademi- og professionsuddannelserne. Det kræver, at vi sammen kigger på mange stilleskruer og også investerer i efteruddannelse, så folk kan flytte sig på arbejdsmarkedet til dér, hvor de nye job er.
Vi så med dagpengereformen i 2010, hvor galt det kan gå, når politikerne alene vide og ikke tager parternes viden og handlekraft med ind i løsningerne. Lars Løkke Rasmussen, der også var statsminister dengang, forkortede dagpengeperioden fra fire til to år og fordoblede genoptjeningskravet uden overhovedet at forhøre sig hos fagbevægelsen. Resultatet blev et blodbad af folk, der røg ud af dagpengesystemet – og et gigantisk politisk problem for hele Folketinget, som det tog en lang dagpengekommission at finde en løsning på. Sammen med arbejdsmarkedets parter.
Selv om jeg ved, at det bliver svært, så glæder jeg mig derfor over, at statsministeren om kort tid vil indkalde til trepartsdrøftelser om det første emne, flygtninge og integration. Trepart kan sikre reelle løsninger. Og det har samfundet brug for.